Biografi for: Søren Udsen Haahr
Søren Udesen antog navnet Haar efter sin mor, men udelod d'et.
Ved Sørens dåb var følgende faddere: Anders Jørgensen Ridefoged (kgl. maj. ridefoged på Koldinghus, g. m. Karen Sørensdatter Haard), Zone Pedersen (rådmand, g. m. Dorthe Poulsdatter, enke efter rådmand Peder Udesen. Hun er datter af rådmand Poul Bertelsen, provst Bertel Iversens søn), Hans Hansen Mouritzen (rådmand, BK#1099), rådmand sal. Søren Jørgensen Haards kone Karen Bertelsdatter (BK#1120, datter af provst Bertel Iversen) og Mette Udesdatter (BK#2473).
Søren Udesen Haar var købmand og boede i Brogaden (Søndergade). Lige fra sine unge dage havde han haft dårlige øjne. Forældrene havde bekostet mange penge på hans helbredelse, men uden resultat. Som 19-årig rejste han sammen med sin mor til valfartskirken i Kippinge på Falster, hvor der i katolsk tid var sket flere undere i forbindelse med hostien.
Ligeledes fandtes på stedet en helligkilde, som efter sagnet sprang frem, hvor en nyopført præstegård i 1500-tallet sank i jorden. I 1679 i forbindelse med besøget skænkede Søren Udesen Haar og hans mor, Lene Sørensdatter Haard, et blåt alterklæde til kirken. I en overleveret beretning fra degnen J. F. Severin hedder det om Søren : "Samme unge Karl haver hafft stor besværlighed af Øyen-Vee, er nu Gud skee Lov, nogenledes helbredet". (Danmarks Kirker, bd. 8,2. Maribo Amt). Det blev dog værre og værre, og snart kunne han hverken læse eller skrive. Tjene til føden kunne han faktisk ikke. Kirken kunne han selv finde vej til og til andre kendte steder. Men ellers måtte hans kone Dorthea føre ham rundt. Hans dårlige syn forhindrede ham dog ikke i at drive handel. Det kunne han nemlig gøre ved konens hjælp. De drev også landbrug, idet de dyrkede den “priviligerede pestjord”. Hvor den lå, vides ikke.
Efter Dortheas død havde den blinde Søren Udesen Haar giftet sig med den meget dydædle Maren Rachlow. Efter Marens død skulle boet være forseglet i 30 dage. Dels fordi hun havde en bror, regimentskvartermester Jens Rachlow, og ham skulle magistraten have kontakt med, og dels var der 3 børn af første ægteskab, hvis mødrene arv stod i virksomheden. Den skulle sikres. Det var Søren Udesen Haar meget utilfreds med, da det var ødelæggende for hans handel. Med 3 samfrænder blev han derfor enig om - med myndighedernes tilladelse - at hver af de 3 sønner straks fik 100 rigsdaler, som deres arv efter moderen. Marens bror fik man brev fra, hvorefter registrering og vurdering af boet kunne finde sted den 27/9 1717.
Den første af disse samfrænder var borger og formand Peder Andersen Helt, en bror til Hans Andersen Helt. De hørte til den gamle koldingslægt, hvis forfader var rådmand Peder Helt, som byggede ejendommen på hjørnet af Søndergade og Helligkorsgade. Den anden var Hans Hansen Berg, søn af købmand Hans Thomsen Berg og Maren Pedersdatter Helt. Den sidste var skomager Thomas Vorbasse.