Slægtsdata side 122 (Noter)

Tilbageholdelse af datoer for fødsel og ægteskab , for personer der lever.


Buch Maren Madsdatter [Kvinde]

Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Søren Hr. [Mand] f. ABT 1500 - d. formentlig i Veerst

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Sognepræst i Veerst

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

I dr. Oluf Nielsens arkiv findes en udskrift af et herredstingsvidne fra Jerlev herred givet 18/ 6 1544 til sognepræsten i Egtved Mads Buch. Et partielt referat siger, at da nævnte hus rejstes, “tha laa sogne presth hr. Anders sygh och bleff død och sydhen finge hanst søn hr. Peder forskrefne kyrcky og gord och døde och snarlig ther efther och ther efther finge hr. Søffren, som nu er y Wirsth, same gord och kyrcky, som fornefnde hr. Mattis Buck nw y were haffwer.
Dette tingsvidne lader formode, at hr. Søren er far til sognepræst i Veerst Staffen Sørensen.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Buch Mads Knudsen [Mand] f. BET ABT 1500 AND 1505 Nagbøl, Skanderup - d. 1584 Egtved, Egtved Sogn, Vejle Amt

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Katolsk præst

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Protestantisk sognepræst i Egtved og Ødsted sogne. Provst i Jerlev Herred

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og provst i Jerlev herred. Ursula Caspersdatter, der endnu levede i 1608 kan muligvis være hans anden hustru, da hun levede så længe.

Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520 viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: “Egtved Mandag efter Kong Oles Dag”. Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554. Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen. Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved præstegård.
Mads Buch blev ordineret til præst af “gamle Iver Munk” biskop i Ribe, og han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde, idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift.
Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: “Når Vorherre på dommens dag kalder mig og siger: “Mads!“. Så dukker jeg mig. Men kalder han atter på mig og siger: “ Mads!”. Så siger jeg: “Herre her er jeg!”. Vorherre: “Hvor har du dine får?”. Hertil svarer jeg: “Herre, du gav mig ingen får. Du gav mig kun stinkende bukke!”.
Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542 fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at give til Ødsted kirke og Ribe
kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding kirke havde ligget i Ødsted , men var blevet nedlagt ved reformationen. Skødet er udfærdiget af Christian III på
Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars kapellan, bekræftede Frederik II sin faders “gunst og naade” ved brev udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på hertug Hans's forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner, Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være sognepræst.

Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus 8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han overlevede dem.
15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev:
“Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to aar siden, som min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af annekspræstegaarden udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne brev. Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.”.
M.p.p. betyder “med påholden pen”. Mads Buch har altså ikke selv været i stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd.
I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet.
Change: 19 JAN 2005

Retur til hovedside


Caspersdatter Ursula [Kvinde] d. AFT ER 1608

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 19 JAN 2005

Retur til hovedside


Buch Knud Jepsen [Mand] f. 1460 Nagbøl, Skanderup - d. Skanderup, Skanderup Sogn, Ribe Amt

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Gårdmand på Nagbølgaard og sandemand

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

(Det skal her anføres, at anelinien ind i slægten Lange kræver en mere indgående undersøgelse, idet en datter af Mogens Lange ikke kendes jf. Danmarks Adels Årbog 1901). Alligevel medtages forsøgsvis denne anelinie p. g. a. oplysninger fra anden slægtsforsker).

I 1480 gav Knud Buch sammen med sin bror Ancker Buch et stykke jord vest for Vaiberg til den daværende sognepræst i Skanderup Anders Pederssen. 25/9 1490, 30/11 1496, 15/3 1498, i 1499, 25/1 1504 og 10/2 1508 optræder Knud Buch som dannemand på Anst herredsting.

Han nævnes også i et skøde af 16/6 1491 på gårde i Glibstrup og Bække sammen med sognepræsten i Anst Peder Mørck og Tuli Iversen. (William Christensen: Danmarks middelalderlige Breve og O. Nielsen: Gamle jydske Tingsvidner). I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 4. række, IV bind findes en afhandling af Hans Knudsen: “Kolding Rytterdistrikts Selvejere”. Heri findes bl.a. følgende om Nagbølgaard:

“Adk. 1) Et Stoknævn af Anst Herreds Ting 1509, Torsdagen efter St. Petri Dag, 12 mænd vidner, at Jep Buch og hans Søn efter ham havde den Gaard i Nagbøl med alle sin rette Tilliggelser, i hvor som helst samme liggendes var i Anst Herred for ½ Td. Smør og 6 SK. og en Gaard i Dollerup for en Fjerding Tønde Smør og 8 Sk. , og fornte Tynge havde Kong Christophers Brev og derefter Kong Christian samt Kong Hanses. Samme 3 Breve brændte med Knud Buchs Gaard. 2) Et ditto af samme Aar Torsdagen efter St. Dionisi Dag, 12 mænd vidner, at Knud Buch havde købt Tyre Hermands Del i hans paaboende Gaard, og hans Fader Jep Buch og Arvinger havde
samme i 60 Aar, ulast eller -kær til Gaarden brændte. 3) Christiani tertii Konfirmationsdom, dateret Refsøe Francisci Dag 1541 I) paa 12 Mænds Brev af 1520, at den Otting Jord, Jes Svendsen af Gjelballe havde af Schanderup Kirke, samme gav Knud Buchs Forældre til bemeldte Kirke, og havde Knud Buch den i sin Tid ukær for Skylde til Kirken 8 Sk. II) Paa et Brev 1521, 8 Mænds Vidne, Hvorved dette stadfæstes. III) 8 Mænds Vidne , at Mette Terckels, som boede i Bølling, det var Jep Buchs Oldemoder etc. 4) Dronning Dorethes Benaadningsbrev af 7. Juli 1560, at denne Livgedingstjener Jep Buch med Hustru og begge deres Børn hendes Livstid kvit
og fri for Ægt og Arbejde tvende Gaarde, som var en i Schanderup Sogn Nagbøl med en Otting Jord paa Vrandrup Mark, og en Gaard i Dollerup, dog saa at de betidelig gav af samme Gaard den sædvanlige Landgilde, Rente og Rettighed, som deraf plejer at gange, Bygningen at holde ved lige og forbedre og Skoven ej til Upligt at forhugge. N.B. Fast af lige Indhold er nu Fæste- og Husbondholdsbrevene. 5) Skøde af Anst Herreds Ting den 27. August 1618 fra Povel Hansen i Nebel til Jep Ollesen Buch i Nagbøl. 6) Et ditto af 7. Juli 1653 fra Jep Ollesens Datter Gunder Jepsdatter til Jep Buch og Hustru. 7) Af 22. Juli 1692 fra Jep Buch til Sønnen Christen Buch og Fæstmø Boel Erichsdatter. 8) Et ditto af 5. Decbr. 1704 fra Boel Erichsdatter til hendes Fæstemand Niels Ebbesen. Landgilde Leding 1 Sk, Aarlig Penge 8 Sk, 5 Skp Kversthavre, ½ Td. Smør, 16 Sommer- og Vinterheste = 13Rdlr 5 Mk 14½ Sk”.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Mogensdatter NN. (måske en tvivlsom forbindelse?) [Kvinde]

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 15 FEB 2009

Retur til hovedside


Buch Jep Nielsen [Mand] f. ABT 1420 Nagbøl, Skanderup - d. 1500 Skanderup, Skanderup Sogn, Ribe Amt

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: ejer af Nagbølgaard

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Jep Buchs segl hidrører fra et dokument i 1468. 1/6 1468 er “Iwer Nielsen og Jep Buck, brødre af Nagbil” sammen med nogle væbnere tingsvidner ved salg af væbner Lawy Snobs gods i Malt herred til ridder Tellef Rewentlow. (Danmarks breve fra middelalderen).

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Anchersdatter Mette [Kvinde] f. ABT 1420

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Jeg hedder Kenneth V. Jørgensen og er 38 år gammel - og ret nylig kommet på "nettet." Min indfaldsvinkel til Buch-slægten er gårdmand og kirkeværge Peder Hansen Buch (ca. 1624-1684) i Påby, Harte s., Vejle amt, søn af Hans Mogensen Buch (nævnt 1633) i Påby; PHB's hustru: Kirsten Knudsdatter (+ 1720, Påby). Jeg kender via årelang korrespondance med to medforskere og venner, Dan Heidener og Henrik P. Jensen, adskilligt til Buch- og Mørch-slægterne og Buch'ernes sandsynlige relation til Lange og (den fynske) Reventlow (jeg nedstammer fra Knud Jepsen Buch i Nagbøl, der formodes g. m. ... Mogensdatter Lange) og kender også til problemet "Mette Terkels" i/fra Bølling, Knud Jepsen Buchs moder. Fra Peter Buch har jeg fået en debatside vedr. samme Mette. - Jævnligt er jeg i kontakt med slægts- og lokalhistorieforsker Thomas Christensen, Nagbøl, som i 1999 i et af sine breve meddeler, AT navnet Mette Terkels ER EN FEJLOVERSÆTTELSE - i de originale dokumenter, som TC selv i sin tid egenhændigt studerede på Rigsarkivet, nævnes der ikke med ét ord nogen Mette Terkels, MEN derimod, at Mette Buch(s) i Nagbøl, altså Jep Nielsen Buchs hustru, var oldemor til Jep Jepsen Buch OG søsterdatter af Morten Terkelsen i Bølling, Egtved sogn - og at dette sidste nok har været anledning til fejloversættelse/misforståelse. Så passer det hele jo også meget bedre sammen med dette, at Mette skal være datter af væbner Anker Knudsen i Malt herred (nævnes 1397), sandsynligvis gift med en ... Terkelsdatter.

Kenneth V. Jørgensen

Kilde: http://skivdal.dk/buch-net/brev9.htm 2005

Beth Jeppesen
Jeg vil gerne her tilkendegive min enighed med Kenneth Jørgensen i hans indlæg om Mette "Terkels" i sidste Nyhedsbrev. Jeg skal her begrunde hvorfor.
I "Landbohistorisk selskabs registreringer" står 1541-340a:
"Jens (Jes) Svendsen bd i Gelballe ; Knud Jepsen Buk (Buck) bd i Nagbøl; Mette Torkils (Terkels) bd, d, i Bølling, Jerlev h, Knud Bucks oldemor; Bølling Egtved s, Jerlev h; Gelballe Skanderup s, Anst h; Skanderup kirke Skanderup s, Anst h"

Her tales om Knud Buchs oldemor. Har oversætteren mon tillempet betegnelsen oldemor ?
I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 4. række, IV bind findes en afhandling af Hans Knudsen: "Kolding Rytterdistrikts Selvejere". Heri findes om Nagbølgaard, stk 3:
Christiani tertii Konfirmationsdom, dateret Refsøe Francisci Dag 1541 punkt III:
"8 Mænds Vidne, at Mette Terckels, som boede i Bølling, det var Jep Buchs Oldemoder etc."

Her tales om Jep Buchs oldemor, men nævnes ikke hvilken Jep Buch, der er jo flere af dem.
Jeg synes at alt taler for at der i begge tilfælde er tale om meget kortfattede og usikre sammendrag af den gamle tekst.
Derfor har jeg haft kontakt med Thomas Christensen, forfatter til "Skanderup Bogen" hvor Mette Terkelsdatter nævnes på side 56 som Jep Buchs hustru.
Thomas Christensen svarer tilbage, at han desværre ikke selv har set den originale tekst, men har følgende oversættelse fra en forsker han stoler på, da han kender denne som meget god til gotisk skrift, og anser oversættelsen for korrekt:
"8 mand vidnede at Morten Terkelsen, som boede i Bølling, det var fornævnte Jep Buchs Oldemor Mette Buch, som boede i Nagbøl hendes morbroder, som tvende breve udviser o.s.v. Anno 1541"

Det er jo lidt kringlet skrevet, men dog til at forstå. Thomas skriver endvidere, at han må indrømme "at det ikke var det rigtige han skrev i bogen, da det jo må være Mettes mor der er en Terkelsdatter og søster til Morten Terkelsen i Bølling".
Mettes mor kan således udmærket have været gift med Anker Knudsen og Mette således have været en Ankersdatter.
Jeg håber andre vil give deres besyv med, hvis man er uenige.

Beth Jeppesen
Kilde: http://skivdal.dk/buch-net/brev10.htm 2005

Kenneth V. Jørgensen
Jeg har netop, som sædvanlig, læst Buch-nettets seneste nyhedsbrev med største interesse. En personlig kommentar:
Selv stiller jeg også stadig et lille spørgsmålstegn ved slægten Buchs forbindelse til slægten Lange - da vi Buch-forskere vel alle smerteligt véd, at den ikke endnu er 100% bekræftet. Jeg vil gerne give Henning Jensen ret i, at forbindelsen mellem de to slægter kan virke tvivlsom, idet der jo vitterlig er tale om to sociale lag - men vi ved vel trods alt, at der kendes adskillige eksempler på, at en højadelig (hér: Lange) har giftet sig "under sin stand," fx. med en lavadelig (hér: Buch) eller borgerlig person (fx.: min hustrus ane NN Hansdatter Mule, af den adelige Odense-slægt Mule, blev gift med Eggert Jensen Satzlef, væbner (og dermed uden tvivl lavadelig) og rådmand i Odense - kan andre nævne flere eksempler?).
M.h.t. Mette "Terkels": lokalhistorikeren Thomas Christensen, Nagbøl, meddelte mig selv for ca. 2 år siden, at der i de originale dokumenter på RA ingen Mette "Terkels" er nævnt - iflg. hans kontaktperson - og at nævnte Mette var søsterdatter af Morten Terkelsen i Bølling, Egtved s., som vi har været inde på i tidl. nyhedsbrev (hermed et forsinket tak til Beth Jeppesen for hendes gode kommentar). Selvfølgelig var det da rart, om nogen kunne/ville påtage sig atter at checke disse dokumenter (selv kan jeg ikke påtage mig det, da jeg arbejder fast for Landsarkivet i Odense). At Mette nævnes som oldemor til Jep Buch på Nagbølgård: Henning Jensen har fuldstændig ret i, at udtrykket "oldemor" også jævnligt bruges synonymt med "bedstemor" (kender selv eksempler fra min egen og svigerfamilies slægter) - Jep Buch kan i så fald være = Jep Knudsen Buch (altså Mettes barnebarn) eller JKB's søn Jep Jepsen Buch (altså Mettes oldebarn, som ordlyden i dokumentet umiddelbart kan tolkes). A propos væbner: Lademanns interaktive Leksikon, 1997, oplyser, at en væbner både var en, ofte lavadelig, selvejerbonde, der fik fri bolig (selvejergård) mod at drage i leding (krigstogt) for kongen, samt en ridders følgesvend/lærling (blot til alm. orientering
Kilde: http://skivdal.dk/buch-net/brev12.htm
Change: 19 JAN 2005

Retur til hovedside


Lange Mogens Nielsen [Mand] f. ABT 1410 - d. 25-02-1486

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Ridder?, bispens lensmand på Hennegaard, ejer af Lydumgaard

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Mogens var Ridder, ejer af Lydumgaard og bispens lensmand på Hennegaard, nævnt 1454.
Beseglede 1454 til vitterlighed med biskop Jens Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olusfsen og Gunde Nielsen Lange til vitterlighed med Erik Christiernsen Fasti.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Citat fra H. K. Kristensens bog Øster Horne Herred: ”Claus Johnsen (Lange) havde allerede tidligere skrevet sig til Nørholm. I 20erne havde han været høvedsmand på Koldinghus. !417 beseglede han forliget med hertugdømmerne , 1419 forbundet med kongen af Polen og 1421 jydernes vidne om, at Sønderjylland hører til Danmark. Han var gift med ”den ildonde” Gertrud Mogensdatter Munk. Efter Claus' tidlige død giftede hun sig med rigsråd Anders Hak til Mogensstrup. På den tid havde Munk-Lange slægten i Vardesyssel sluttet sig sammen i et frændegilde. 1440 stiftede et medlem af slægten, kantor (senere biskop) Jep Iversen Lange, et St. Birgitte kapel ved Ribe domkirke og ansatte en kapellan derved. Der skulle holdes en daglig messe for levende og døde medlemmer af frændegildet”.

I april måned 2003 fandt to amatørarkæologer ved hjælp af en metaldetektor en såkaldt seglstampe eller signet på en mark i Jelling. Den målte i højden ca. 4 cm og var særdeles velbevaret. I randen på siderne af seglstampen kan læses MAGNI LONGI, hvilket oversat fra latin betyder Mogens Lange. Øverst kan læses I'et fra LONGI, dernæst en sekstakket stjerne og bogstaverne Sj. Tegnet : er et adskillelsestegn. Sj kunne være Si for sigillum. Dobbeltørnen er hyppigt brugt inden for det tysk romerske rige og findes også anvendt i Rusland, Balkan og Tyrkiet. Få adelige slægter i Danmark havde også dobbeltørnen i deres våben, men ikke Lange-slægten, som førte 3 røde roser i hvid skråbjælke. Seglstampen blev indleveret til Vejle museum og derfra sendt videre til Nationalmuseet, da det drejede sig om danefæ. Nationalmuseet har dateret fundet til 1300-tallet. Efter granskningen vil seglstampen blive returneret til Vejle museum og udstillet der. Foreløbige undersøgelser viser, at seglet ikke findes i vore store seglsamlinger. Fundet gav anledning til lidt røre blandt forskere i vor slægt, men det drejer sig nok ikke om vores Mogens Lange som jo er født ca. 1410.
Kilde: Revideret udgave af John Helt Green

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Juel Sidsel Jepsdatter [Kvinde]
Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Buch Niels Iversen [Mand] f. ABT 1390 Skanderup, Skanderup Sogn, Ribe Amt

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Ejer af Nagbølgaard

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

I 1387 nævnes en Peder Buck, som havde et latinsk brev (skøde) på godset Reffuinggelund erhvervet fra Elsze Olluffsdatter. (De ældste danske Archivregistraturer). 8/3 1388 sælger og skøder væbnerne Jens Buk og Niels Elevsen deres hustruers arvegods i Malt herred til Knud Lavesen. (Thelma Jexlev: Lokalarkiver til 1559, gejstlige arkiver). De kunne være mulige slægtninge.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 12 MAR 2005

Retur til hovedside


Tullisdatter NN. [Kvinde] f. ABT 1390 Nagbøl, Skanderup

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Knudsen Ancher [Mand] f. ABT 1370

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Væbner i Malt Herred

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Han er omtalt i forbindelse med sit salg 18/3 1397 af ejendom i Åtte, Føvling sogn.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Lange Niels Thomesen [Mand] f. ABT 1375

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Ejer af Lydumgaard

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Niels var ridder, ejer af Lydumgaard, g. 1. g. m. Anne Henriksdatter Reventlow. Han skal senere have været gift to gange til. I sine tre ægteskaber fik han i alt 24 børn. Han var i 1406 sammen med sin bror Esge Thomesen Lange af "Bjerg" nærværende på Kongens retterting på Lundenæs. Nævntes også i 1416 i et tingsvidne på Varde sysselting.

Ide Mogensdatter Galt
Anne Henriksdatter Reventlow

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 15 FEB 2009

Retur til hovedside


Reventlow Anne Henriksdatter [Kvinde] f. ABT 1380 Sobø, Jordløse ved Svendborg

Kilde
Forfatter: Jacob Holdt
Kilde: Jacob Holdt - mine familierødder
Kilde: http://www.american-pictures.com/genealogy/slaegt.htm 2005

Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Mørck Tuli [Mand] f. ABT 1360 formentlig i Nagbøl, Skanderup

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Lavadel?, væbner?,

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Kancelliets Brevbøger meddeler følgende: “Nedennævnte jorder og ejendomme, som folk i fordums tid i følge de af hr. Knud Mogensen (Buch) i Nagbøl, sognepræst i Skanderup, fremlagte vidisser af Skanderup kirkes bog og gamle missale (messebog) har givet til Skanderup præstegård i Nagbøl, herefter altid skulle høre til denne præstegård, nemlig en jord vest for Vaiberg, som Knud Buch og Ancker Buch 1480 har givet til den daværende sognepræst hr. Anders Pedersens underhold. Frepe toft som Tuli Mørck har givet, for hvilken han har tre agre i Thamisbølle, to agre kaldede Kleingsmedtz toft, som Tuli Mørck 1397 har givet...”.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

De første 6 Præster i Skanderup efter Reformationen
1. Jens (Knudsen) Buch (ca.1536 – 1553)
Jens må være født ca. 1497 og formentlig på Nagbølgård, som søn af Knud Jepsen Buch og en datter af Mogens Lange. Det er usikkert, men kan udledes af gamle missiver.
Jens var før Reformationen munk, men blev derefter sognepræst i Skanderup indtil 1553.
Sønnen Søren Jensen Buch blev præst i Ølgod.
2. Knud Mogensen Buch (1553 – 1604)
Må være født omk. 1533 som søn af Mogens Knudsen Buch, der sandsynligvis var bror til den forrige præst. Der er uenighed om hvornår han er død. Der forekommer både datoen 29. Aug. 1600 og 12. Okt. 1604.
Knud var sognepræst i Skanderup 1553-1600. Han overtog kaldet efter Jens Buch der formodes at være hans farbror og han blev stamfar til de følgende 4 generationer af præster i Skanderup.
Knud var gift med Maren/Marine Jensdatter. Nogle mener at familieforbindelsen til den forrige præst var, at Marine var formandens datter. De fik mindst 5 børn : Jens, Inger, Marine, Hans og Karen.
Det fortælles om ham at han var Bondefødt og gjorde bondearbejde til sit 18. år. Han skildres som "meget brav". Men det fortælles også, at han var trættekær og han fik 1572 et tilsagn fra kong Frederik II, om at holde sig fra klammeri, uenighed og trætte, hvis han ikke ville afsættes:
18. November 1572 (Koldinghus): Til M. Hans Laugssen, Superintendent i Riiber Stift. Kongen har erfaret, at Hr. Knud Monssen i Nobøl [Nagbøl], Sognepræst i Skanderup Kirke, stadig ligger i Kiv og Trætte paa Tinge og Stævne, hvilket ingenlunde passer sig for en Guds ords Tjener, hvorfor Kongen ogsaa havde ventet, at M. Hans havde ført bedre opsigt dermed og ikke set gennem Fingre med de Præster i hans Stift, som snarere ere at finde paa Herredsting og Landsting i Færd med at forfølge verdslige Sager end hjemme ved deres Bog. Det befales ham straks at kalde Hr. Knud Monssen for sig og give ham alvorlig Ordre til fuldstændig at afholde sig fra alle Trætter og, hvis han har saadanne, da at henvende sig til Lensmanden, som har ham i Forsvar. Vedbliver Hr. Knud alligevel med saadan verdslig Bestilling og med at føre Trætter paa Herredsting og Landsting, skal M. Hans straks afsætte ham.
Knud er åbenbart heller ikke tilfreds med sit udkomme:
14. Marts 1580 (Koldinghus): Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup, der for nogen Tid siden har fæstet Kirkens Korntiende af Skanderup Sogn paa Livstid, men siden har klaget over, at Afgiften af Tienden var sat for højt, maa herefter nøjes med at svare den Afgift, 20 Ørt. Rug og 14 Ørt. Byg som Erich Løcke paa Riberhus nu har sat Tienden til.
20. Januar 1588 (Gamsted): Befaling til Caspar Markdanner. Da Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup Sogn, har klaget over, at Skanderup Kirketiende, som han har i Fæste, er sat for højt i Afgift, skal Caspar Markdanner undersøge sagen og, hvis Afgiften er for høj, nedsætte den, dog saaledes, at Kirken ikke kommer til kort.
Om præstegården og dens tilliggender på den tid meddeles i "et åbent brev" af 6. april 1580: "Nedennævnte Jorder og Ejendomme, som Folk i fordums tid i Følge de af Hr. Knud Mogensen i Nagbøl, Sognepræst i Skanderup, fremlagte Vidisser af Skanderup Kirkes Bog og gamle Missale have givet til Skanderup Præstegaard i Nagbøl, herefter altid skal høre til denne Præstegaard, nemlig en Jord vest paa Vaiberg, som Knud Buch og Ancher Buch 1480 have givet til den daværende Sognepræst Hr. Anders Pedersens underhold, Frepe Toft, som Tuli Mørch har givet, for hvilken han har 3 Agre i Thamisbølle, 2 Agre, kaldede Kleingsmedtz Toft, som Tuli Mørch 1397 har givet, Remmerstoft i den nordre Del af Lunderskouf Mark og 3 Ottinger Jord i Nagbøl og Dollerup og den fjerde til Vederlag for Gunderlille Otting, som Ebbe Nielsen og hans søster, Osse Nielskone 1480 have givet, en Toft i Skanderup Mark nord for Karlsbygge, som Ifuer Nielsen i Skanderup 1479 har givet, og en ager i den første Toft i den østre Del af Nagbøl Mark, som Else, Esbern Anderssens Enke i Dollerup har givet Præsten til Forøgelse af hans Toft til Bogbyagger"
Knud Buch var hans farfar og Ancher Buch dennes bror og Tuli Mørch må have været deres oldefar.
Knud opførte Præstegårdens vestlige længe "auxelio Jesu et propriis impensis" (ved Guds hjælp og egen bekostning). Pastoren lod også indsætte små rimede gudelige indskrifter på kirkeloftets bjælker o. lign. steder i Kirken, f. eks. "Al min Elænd haver ieg Heden vend udi Guds Haand. Sub Christi custodia nulla sunt pericula, 1586 Canutus Magni." [under Kristi beskærmelse er intet at frygte, 1586 Knud Mogensen]. Dette sidste latinske er overført til en nyskæring i alterbordet, der er fra samme tid, men restaureret i 1934. En anden af hans sentenser lyder "Hvad du begynder og tager for Hænde, Lad Gud være Begyndelse og Ende. Vandre varlig, tær sparlig, Tiden er farlig, Døden kommer snarlig". Disse er nu forsvundet. Et minde om ham er der dog på prædikestolen fra 1589, hvor hans navnetræk "Chanuto Magni" ses sammen med Lensmand Kaspar Markdanners. Stolestadegavlene er også fra hans tid.
Knud Mogensen og hans hustru ligger formentlig begravet ved alterets sydende og iflg. "Danmarks Kirker" er han først død i 1604, men sønnen overtog embedet fra omkring 1600.
Datteren Karen blev gift med Peder Poulsen, vistnok ældste søn af Poul Jensen, rådmand og købmand i Kolding.
Datteren Marine, blev gift med Peder Poulsens bror Poul Poulsen Paludan, rektor i Kolding senere kapellan ved Kolding kirke og sognepræst i Almind og endelig sognepræst i Kolding. Deres datter Mette Poulsdatter blev gift med rådmand i Kolding Anders Andersen Haar.
Datteren Inger blev gift med præsten i Vonsild Anton Madsen.
Sønnen Hans kom ulykkeligt af dage. Han studerede ved Københavns Universitet hos Thyco Brahe, men blev en aften i 1586 dræbt af et stenkast af en anden student.
Sønnen Jens Knudsen Buch efterfulgte sin far som sognepræst i Skanderup fra 1600.
3. Jens Knudsen Buch (1600 - 1614)
Sandsynlivis født omkring 1560 i Nagbøl Præstegård og død 1614 samme sted.
Jens var gift 2 gange, først med Dorthe Hansdatter Kneus, datter af præsten i Harte-Bramdrup Hans Kneus og anden gang med Lene Jørgensdatter.
Han studerede ved Københavns Universitet i 1588. Fra 1593 til 1600 var han rektor i Kolding, hvorefter han overtog embedet som sognepræst i Skanderup efter faderen 1600 og til sin død i 1614.
Han blev far til mindst 3 børn Jacob der efterfulgte ham i embedet, Anker der blev præst i Seest og en datter der blev gift med en hr. Narkier. Jens var muligvis også far til Præsten i Skærup der hed enten Laurits eller Mads.
4. Jacob Jensen Buch (1614 – 1654)
Jacob Jensen må være født før 1590 i Nagbøl Præstegaard i Skanderup sogn og død samme sted i 1654.
Han var gift med Kirsten Truelsdatter Nissen fra Hjerndrup og de fik mindst 4 børn: Jens, Hans (Janus), Sara og Joen.
Han overtog embedet som sognepræst i Skanderup formentlig ved faderens død 1614 og havde det til sin egen død i 1654.
Sønnen Jens blev præst efter faderen i Skanderup, sønnen Hans blev præst i Sommersted, sønnen Joen blev herredsfoged i Andst og datteren Sara blev gift med sin slægtning Jep Jepsen Buch på Nagbølgård.
I 1649 var Hr. Jacobs´ indkomst efter Jordebogen og Kirkebogens taksering 16 ørtug Rug, 8 ørtug Byg og 5 ørtug Havre. I Kvægtiende fik han 6 Lam, 3 Kalve og 3 Grise. Af Hø bjergedes 50 læs "hvilke dog er saa ugunstig, at jeg maa aarligen kiøbe Hø paa fremmed Marker for 15 Slette Daler aarligen".
I Nagbøl havde præsten et jordløst hus, som han udlejede for 1 Sletdaler årlig. I Skanderup havde han ”et faldefærdigt Jordbol, der årligt gav 2 Sletdaler. Offeret fra de 3 højtidsdage gav årligt 21 Daler "ungeferlig". "Derimod har jeg en stor Besuering af en gammel Præsteenke. Jeg giver hende aarligen af min Indkomst: Rug 2 ørtug, Byg 2 ørtug og Boghvede 1 eller en ørtug Byg i steden. Item Penge giver jeg hende 3½ Daler, desforuden giver jeg hende aarligen 6 Lam, som er ungeferlig alle mine Tiende Lam. Item 4 Gæs".
Det lyder underligt med den unavngivne præsteenke. Den nye præst overtog jo ofte den tidligere præsts enke, enten ved at gifte sig med hende eller ved at give hende aftægt. Men i Jacobs tilfælde var forgængerne hans far og farfar, så deres enker har jo været henholdsvis hans mor (stedmor) eller farmor.
En anden beretning er, at en messehagel blev stjålet under Kejserkrigen 1627-29 af ”Rytterne fra Kolding”, men blev kort efter generhvervet mod betaling.
5. Jens Jacobsen Buch (9.4.1654 – 1688)
Jens blev født før 1630 i Nagbøl Præstegård, hvor han også døde i 1688.
Han blev gift med Sara Nisdatter Truelsen, der var fra Hjerndrup som sin svigermor og de fik mindst 3 børn: Jacob, Nis og Karen (Katrine).
Jens blev ordineret som sognepræst i Skanderup efter sin far 6 april 1654 og sad i embedet til 1687 hvor han blev efterfulgt af sin søn Nis.
Pastor Buch købte præstegården i 1664 for 100 rdl.
I Matriklen af 1662 meddeles der om præstegården at den kan avle 20 læs hø. Beløbet for sæd og avl i hartkorn er 3 tdr. 1 skp. 1 fdk. 1 alb. Desuden har "Præsten udi Brug et Stykke Skovjord i Anst Skov tilhørende Skanderup Kirke, som han nyder; kan avle 3 læs Hø, er i hrtk. 1 skp. Endnu findes i Præstegaarden en liden Fiskedam ved Kirken. Nok en Boel som hører til Præstegaarden, dog ingen Avl dertil, skylder 1 Rgd." Det er jo skrumpet lidt, faderen bjergede 50 læs hø.
Det berettes i 1769 at en Messehagel som Jens Jacobsen havde skænket kirken af rødt fjøjl med kors af guldsnore ”nu var gammel og grøn”. Men da havde den så også holdt i 100 år !
Sønnen Jacob blev præst i Skodborg, datteren Karen blev gift med Jacob Pedersen Hygum, præst i Hygum og sønnen Nis efterfulgte sin far i embedet. Muligvis var der også en søn Hans.
6. Nis Jensen Buch (15.1.1687 – 1691)
Nis blev født før 1665 og døde 1691 i Nagbøl Præstegaard.
Han blev den sidste af en række Bucher der var præster i Skanderup kirke. Han blev ordineret 5. juli 1687 og var præst til sin død i 1691. Den nye præst efter ham begynder at føre kirkebog i sognet.
Fra hans hånd haves en udførlig skildring over præstens indtægt i året 1690. Det er en længere historie, men han fortæller bl. a. : " Decimantes ere i sognet 37. korntiende, enten i Kjærnen eller rent Korn og kan beløbe sig til 20 td. Rug, 8 td. Byg, 10 td. Havre og 4 td. Boghvede. Kvægtienden som Præsten kan oppebære kan ikke overgaa 4 Slettedalers værd.”
Under Ædificia [bygninger] fortæller han bl. a. at "Præstegaarden har fra gammel tid ligget paa Nagbøl Hede nordvest for Kirken paa en Toft som kaldes Tamisbølle efter en papistisk præst ved navn Hr. Thomas, som boede der sidst og siges at være ihjelslagen af Nagbøl Bymænd, fordi han ikke efter deres Begjæring vilde lade Præstegaarden flytte ned i Byen, hvilket hans efterkommere nødtes til at indgaae, og blev den saa sat i Nagbøl, hvor den nu staae; dens Bygning er gammel og paa adskillige Steder brøstfældig..."
Derudover fortæller han at han har sin mor på aftægt, at høet han kan dyrke er for lidt og af dårlig kvalitet, så han anmoder de høje herrer "om tilladelse til at indgrøfte og inddige en liden plads i Præstegården skov til høbjergning".
Han var kun præst i 4 år og Buchernes tid som præster var slut i Skanderup kirke, dog blev en anden gren af slægten senere ejer af kirken.
I Ribe Bispearkiv findes en præsteindberetning til Biskop J. Bloch (1766-69) om at den sidste præst af slægten Buch gik igen. Først da man fandt en strømpe fyldt med penge i kirkediget holdt det op.
Kilder: Wiberg, Skanderupbogen af Smidt, Skanderup Sogns Historie af Thomas Christensen, Danmarks Kirker, Kancelliets brevbøger, m.m.fl.

Kilde: http://hjem.get2net.dk/bransholm/SkanderupPraester.htm 2005
Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Lange Thomas Iversen [Mand] f. ABT 1345

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Ridder?, ejer af Urup i Slaugs herred og muligvis også ejer af Krogsgaard ved Tjæreborg

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Ridder, bl.a. ejer af Urup i Slaugs herred og muligvis også ejer af Krogsgaard ved Tjæreborg. Hustru kendes ikke. Købte gods 1371 i Skads herred. Var i 1377 nærværende på Varde sysselting og var i 1378 voldgiftsmand i Ribe domkirke i entrætte mellem en kannik og Henneke Limbek. Anvendte i 1387 sit segl som vitterlighedsvidne. Han førte da de tre roser i sit våben.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 20 JAN 2005

Retur til hovedside


Lange Iver Ebbesen [Mand] f. ABT 1320

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Ridder?

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside


Lange Ebbe [Mand] f. ABT 1290

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Ridder?

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Ifølge "Slægtsbog for efterkommere efter Peder Nielsen" ejede Ebbe Lange (Esge Ebbesen Frost) på et tidspunkt Uhregård:

Uhregårds historie.

Midt i Tistrup Sogn i Ø. Horne Herred i Vestjylland ligger der i dag en lille landsby, som kaldes Uhre, og som består af fire gårde og et mindre bolsted. Indtil 1862 lå her en enestegård, kaldet "Uhre", på det sted, hvor Knud Borgen Uhres gård nu ligger.
I ældre tid finder vi gårdens navn stavet på flere måder, såsom: Uhræ, Ure, Uhr og Ur, og navnet skal efter sagkyndiges mening være opstået af det olddanske navn for en udmark eller et stykke uopdyrket jord - ur.
Det vil vist blive vanskeligt at sige noget bestemt om, hvornår gården er opstået, men mon ikke det er den nærliggende lille bæk, Kybæk kaldet, med dens tilhørende saftige enge, der i sin tid har lokket bopladsens grundlægger frem til denne noget afsides egn.
Gården dukker første gang frem i historiens lys i året 1406 på en dag i høstens tid, da en af datidens stormænd, ridderen Bjørn Svendsen til Rosendal, sad i Holstebro og skrevet brev til fæstebonden på Uhregård, hvori han ville gøre ham bekendt med, at han og hans gård nu ikke længere tilhørte Esge Thomasen (Lange) til Bjerg, fra hvem han for nylig ved en proces har fået gården tildømt og nu har bort skødet den til Dronning Margrethe, hvorfor han beder ham om herefter at svare sit landgilde og anden tynge til sit nye herskab, som dog ikke har skøttet meget om at beholde denne afsides liggende bondegård, hvad vi siden vil få bekræftet. Dette brev, der på bagsiden har trykt segl, lyder således:
'Jæc Byørn Swenssøn, Riddere, helsær thic som boor i Uræ i Tistorpe Sochn i Østerhæredh kærlighe meth Gudh og kundgør thic, at jæc hauer thic igen vunnet aff Esge Thomessøn og hauer opladet oc skøt höyboren førstynne min naadhighe frue Drotning Margretæ thic meth then forne: gardh Uræ, som thu nu uti boor, meth all then samme gardhs tilhørilse oc meth all ræt, som jæc ther til hauer. Ther foræ bether jæc thic, at thu heræfter hører oc swarer forne: myn naatheghe frue Drotnyng Margretæ, eller hvem hun thet befaler upa syne Wegne og ængen annen, forthy at jæc hauer thic meth then forne gardh oc all hans tilliggelsse affhænt forne: myn frue Drotnyngen, som fore er sacht, ther foræ giff hænne, eller hvem hunder till sætter upa synæ wegnæ, hwat som then forne: gaardh schylder.
Oc til mere bewaring oc wissæn her unn, tha hauer jæc mit Incigte trycht paa ryggen fore thettæ breff.
Datum Holstebro Anno Domini Millesimo juadringentesimo sexto, Crastino decollacionis beati Johannis baptiste."

Brevet findes i "Danske Diplomer og Breve fra 14, 15. og 16. Aarhundrede", og dateringen oversættes til 30. august 1406.

Ved en nærmere undersøgelse af Bjørn Svendsens slægtskabsforhold har det vist sig, at denne i 1390 er en af arvingerne efter hr. Niels Esgesen (Lange) til Voldorf, som vistnok var en broder til Esge Thomasens farfar Iver Esgesen (Lange). Dette forhold gør det højst sandsynligt at Uhregårds første ejer har været den fælles stamfader for disse mænd, nemlig den tidligst kendte mand, som førte Langernes tre roser, i sit våben, ridderen Esge Frost, som levede i 1331. Skematisk ser slægtsforholdet således ud:
Esge (Ebbesen) Frost
levede 1331

Iver Esgesen (Lange) Niels Esgesen (Lange)
til Voldorf

Thomas Iversen (Lange) til Lydomgaard. Datter gift med Svend?

Esge Thomasen (Lange) Bjørn Svendsen
til Bjerg til Rosendal

Otte dage efter ovenstående brev, d. 6. september 1406, skøder hr. Bjørn Svendsen Uhregård til Dronning Margrethe. Skødet findes i "Danske Diplomer og Breve fra det 14., 15. og 16. Aarhundrede" og lyder som følger:
"Jak Biørn Svenssøn, Riddere, kænnes meth thettæ mit opne breff, um then gardh Urægardh i Tistorpe sochn i Østerhærredh i Wardhesyssel liggende, hanom afhænder jæk fran mik oc mynæ arfuynge oc lader, antvorden oc skøder højboren førstynne min nadhighe frue drotning Margretæ oc arfuynge oc æfterkomeræ, æller hwem hun hanom unnæ eller lade wyl, oc ær mik swo fult oc alt skeet oc giort æfter myn wilge aff forne: myn frue drotning Margretæ foræ thenne forschrefne gardh Uræ oc foræ all hans tilhørilsse oc tilliggelsse swo at mik fulleghe oc wæl at nöyer, ok kænnes jæk mik eller mynæ arfuynge ængen rætichet eller tiltalen at haue eller her æfter hafue scule til thenne forne: gardh eller hans tilhørelsse, hwilchen forne: gardh mik war nu nyleghe meth rætæ tilfunnen paa konungens ræters thing, oc tildomber fran en som heder Esge Thomessøn, ok tilbinder jæk mik oc mynæ arfuynge at frij oc heniblæ forne: myn frue oc hennes arfuynge oc æfterkomere, æller hvem hun hanom unne eller lade wil thenne forne: gardh, meth all hans tilligelsse, ænkte undentaghet hwat thet hælst heder eller ær. Oc til mere bewaring oc wissæn her um, tha hauer jæk mit incigle meth wilghe oc witscap hængt foræ thettæ breff, oc til witnesbyrdh hauer
Hr. Magnus Munk, Riddere, oc Jens Swenssøn Bryms theres incigle hængt foræ thettæ breff.
Datum Aleburgh, anno Domini Millesimo juadringentesimo sexto secunda feria procimo ante festum natiuitatis beate Marie virginis gloriose."

De næste kilder til Uhregårds historie findes som indlæg i en proces om ejendomsretten til denne gård, som førtes i året 1582. Det tidligst daterede indlæg i denne sag var et referat af et skiftebrev udstedt d.13. december 1490 i anledning af Strange Nielsens død, hvoraf det fremgik, at Uhregård da hørte under Nørholm og figurerer blandt det mellem Strange Nielsens enke og børn udskiftede jordegods ...

Kilde: Slægtsbog for efterkommere efter Peder Nielsen, gårdejer i Odderup, Ådum Sogn, født 1782 samt Uhregårds historie, Dansk Slægtsforskning, Fredericia 1958 og 1982, side 3-5.
Change: 11 JAN 2005

Retur til hovedside

Reventlow Henrik Jensen [Mand] f. BEF 1358 Søbo, Jordløse, Svendborg

Kilde
Forfatter: Lars Helbo
Kilde: Slægtsforskning
Kilde: http://www.helbo.org/lars/gen-d.php 2005

Kilde
Forfatter: Lars Helbo
Kilde: Slægtsforskning
Kilde: http://www.helbo.org/lars/gen-d.php 2005

A propos Reventlow-slægten, som vi åbenbart tilhører: denne gren er fynsk, og intet slægtskabsforhold til de holstenske og mecklenburgske Reventlow'er har nogensinde kunnet påvises. Iflg. Danmarks Adels Årbog pointeres det i årgang 1939 - i den seneste, udførlige Reventlow-slægtstavle, at Henrik Jensen Reventlow næppe kan være søn af den Johannes R., som tidligere årgange sandsynliggjorde; på s. 4 i nævnte årgang af DAÅ står der nemlig: "Den fynske linje på Søbo ... hvis ældst kendte stamfader er Henrik Jensen (1358), fører Reventlowernes murtinde i våbenet, men et helt andet hjelmtegn (to med blomster besatte tidselstilke). Efterkommere af Henrik Jensen (der synes at have hørt hjemme på Als) har lejlighedsvis ført Reventlow-navnet, og vides de at have retnet sig som hørende til slægten Reventlow, men om den fynske linjes samhørighed med de holstenske og meklenborgske Reventlower kan intet oplyses ... "
Min ovenfor nævnte medforsker Dan Heidener nævner i sit seneste brev til mig, at det skulle være muligt at føre Henrik Jensen Reventlows aner tilbage til det 4. århundrede IFØLGE en anden forsker. Men mon ikke dette hænger sammen med, at man tidligere antog Johannes Reventlow for at være far til Henrik Jensen - det er nok ikke usandsynligt, at Johannes' forslægt kan spores så langt tilbage til omkr. år 350, mens det næppe er sandsynligt for Henriks vedkommende, idet Henrik så næppe er søn af Johannes.

Kenneth V. Jørgensen
Kilde: http://skivdal.dk/buch-net/brev9.htm 2005
Change: 12 AUG 2008

Retur til hovedside



Denne HTML database er lavet med registeret version af GED4WEB icon (hjemmeside link)GED4WEB version 4.41

Back to Top Of Page

Retur til hovedside

Copyright 2020 Gunner Jermiin Nielsen