Slægtsdata side 40 (Noter)

Tilbageholdelse af datoer for fødsel og ægteskab , for personer der lever.


Sørensen Morten [Mand]

Change: 25 JAN 2004

Retur til hovedside


Mortensen Anna [Mand] f. 1805 Lille Darum, Darum Sogn, Ribe Amt
Change: 22 APR 2002

Retur til hovedside


Mortensen Hans [Kvinde] f. 1810 Lille Darum, Darum Sogn, Ribe Amt
Change: 22 APR 2002

Retur til hovedside


Nielsdatter Johanne [Kvinde] f. 1784 Store Darum, Darum Sogn, Ribe Amt

Kilde
Forfatter: Kirkebogen for Darum-Bramming Sogne

Døde i barselseng med en dødfødt søn

Kilde
Forfatter: Kirkebogen for Darum-Bramming Sogne

Change: 22 APR 2002

Retur til hovedside


Jepsen Viggo [Mand]
Change: 22 APR 2002

Retur til hovedside


Lindstrøm Helga [Kvinde]
Change: 22 APR 2002

Retur til hovedside


Jepsen Knud [Mand]
Change: 22 APR 2002

Retur til hovedside


Jessen Hans [Mand] f. 04-08-1839 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt
Property: Klemensmærsk, Grindstedvej 26, Holsted

Kilde
Forfatter: Hans Jessen, Billund
Kilde: Privat mail

Afskrift af J. Chr. Frederiksens artikel i "Fra Ribe amt" 1933.

Hedeopdyrkning.
I vore dages rastløse tid kan det ofte være manende at standse et øjeblik og i mindet søge fædrenes spor. Tænker man sig blot ca. 660 år tilbage i tiden, da hedens pionerer sled med den karrige jord for udkommet, får man andre livsbilleder frem end i vor tid. En generation fulgte der i nøjsomhed og sparsommelighed opdrog en slægt, der brød sig vej og gennem andelsselskaber skaffede sig bedre økonomiske kår. Det er en af disse pionerer, jeg i det følgende vil drage frem.
Hans Jessen var født 1839 i Terpling, Åstrup sogn, og hans hustru, Kirsten Sørensen, var født 1856 i Lintrup. De holdt brryllup 1873 og boede derefter i nogle år hos hendes fader, Søren Gerhardtsen i Lintrup, Holsted sogn, hvor han, foruden at hjælpe til med gårdens drift, gik på daglejerarbejde i omegnen, samt udførte noget dræningsarbejde på akkord i Tvile (Åstrup sogn). 1876 købte de en hedelod fra gården på 42 td. Land for 1400 kr.-Det var det meste af den udmark som ved udskiftningen 1793 blev tillagt gården, og hvorom det i landvæsenskommisionsforretningen hedder: hans hede får han til nord, norden krat-vang, samt tillige Clemer-Mærsk mose, så meget som hans mål kan indtage. Hans eng tager han ved Klelunds markskel.” Heden var beliggende på begge sider af den gamle drivervej, er i øvrigt omtalt i "Fra Ribe Amt" 1926 side 305, som den hede hvor "Tammes Kæsten" sloges med studedriverne. Af de 42 td. Land var kun opdyrket ca. 4 td. Land, hvis agre var beliggende på forskellige steder eftersom man havde anset jorden bedst egnet til dyrkning. Med hensyn til driftmåden havde svigerfaderen i omdriften her skiftet med rug og boghvede i alt 11 gange i træk, og den eneste kunstgødning den havde fået, var aske fra hedetørv - de blev samlet i lange miler som antændtes indefra, og så vidt muligt under brændingen holdtes tillukket, så ilden ikke slog igennem, forinden det hele var i glød - så de fattige hedeagre var i høj grad udpinte, afgrøden ringe, og de blev i hviletiden isprængt både med mos og lyng, så ikke engang silke- og senegræs kunne trives.
Her blev nu i den kulsorte hede 1876 bygget 2 små huse på hver 6 fag, henholdsvis til salshus, stald og lade, tækket med lyng, primitivt indrettet og kun forsynet med det allernødvendigste. Det første år havde de kun en ko. Og den samme kunne ikke fodres med den avl som var, men H.J. lejede så lidt græs i Tvile enge, og fik derved lidt hø til hjælp. De første 3 år gik han stadig på arbejde i den nyanlagde Klelund plantage, hvor han gravede plantehuller på akkord, men fortjenesten var kun lille, og kosten han fik, var for tarvelig til så strengt arbejde, hvorfor han måtte bede sin kone om at få lidt kraftigere mad, thi ellers kunne ham ikke holde det ud.
Om foråret 1879 købte han et par små stude, som han dog måtte sælge om efteråret, da han ikke havde foder til dem om vinteren. Han fik dog et par næste forår, og da han havde lyst til handelen, blev de ofte omsat, ligesom han også handlede med den øvrige del af besætningen, samt undertiden handlede lidt med kreaturer, får og lam udenom, når det bød sig, og på den måde tjente han en ekstraskilling. I disse år brækkede han en del hede, iidet han tidlig om morgenen, forinden han gik på arbejde, og om aftenen når han kom hjem, ofte pløjede en bed. Når han således havde brugt studene om morgenen, var det gerne hans kones arbejde, at spænde dem fra, medens han fil sin davre, ligesom hun også i forårstiden selv spændte dem for og harvede i marken, så på den måde hjalp de troligt hinanden og nyttede tiden godt. Endvidere fik de indhegnet en lille have, som han kulegravede i måneskin. - Men for at få mere udbytte af jorden måtte der mergles, og det var ikke så lige til, da der var 5-6- alen til mergel, og kontante penge havde de ikke mange af. Da påtog han sig et stykke vejarbejde på 1½ km. Ved den nye landevej, Holsted- Donslund mølle, der blev udliciteret i 1882, men der skulle jo også penge til. Han forsøgte at låne, men fik den besked, at han jo kunne blive ruineret ved at påtage sig et så ukendt arbejde, men haan vidste, at kunne ham ikke, at kunne han ikke på en eller anden måde skaffe sig nogen fortjeneste, måtte han alligevel gå fra det hele. Det lykkedes, trods mange genvordigheder, at få arbejdet udført, og det gav ham endda en fortjeneste på 400 kr. netto.- Derefter gik han rigtig i gang med at mergle og holdt nu også bedre og stærkere stude, der kunne bestille noget mere.- I 1883 havde han 3 køer, 2 stude og nogle får til stadighed. Året efter havde han 4 køer, og desuden byttede han studene bort for en følhoppe, som han dog et par år efter solgte og købte et par plage i stedet for, men da det stadig kneb med at få foderet til at slå til vinteren igennem, plukkede han om foråret et stort læs lyng, som han gerne afsatte i Darum ved Ribe og kom tilbage med et stort læs halm i stedet.
I 1887 byggede han 13 fag hus til stald og lade, da det gamle ikke kunne stå længere, men for at kunne klare udgifterne , måtte han samtidig optage lån i kreditforeningen.- Samme år købte han atter et stykke hede af sin svigerfader, denne gang på 16 td. Land, for 400 kr., og i 1896 2 td. land kjær, så nu var gårdens areal altså på 60 td. land.
Jorden der er af dårlig bonitet, for det meste med blysand i plovfurens tykkelse, var ikke altid hjemme når blæsten satte ind og lavede sandflugt, så for at dæmpe det noget, plantede han levende hegn langs alle markskel, og på de mest udsatte steder opkastede han tillige jorddiger.
De havde megen sygdom i hjemmet og en stor børneflok, i alt 9, og heraf døde de 6 i tidlig alder.- Da sønnen i 1902 overtog gården, var der merglet og kultiveret 40 td. land. Besætningen bestod af 6 køer, 2 kvier, to heste og 10 svin.
Det var således et liv i nøjsomhed, sparsommelighed og savn, fuldt af arbejde for udkommet, men præget af vilje og mod, der var levet og sat sine spor,- Det fortjener at mindes.
Den næste slægt havde større udsyn og flere muligheder, men derfor også større ansvar. Søren G. Jessen og hans hustru Karen skulle nu prøve at løfte fædrenes arv - finde den skat der lå gemt under den før så tynde plovfure, og som før blev det igen nøjsomhed og flid, som de også havde lært og var indstillet på, der hjalp dem over de første vanskeligheder. Tiden var nu også en anden, der var anderledes hjælpemidler, og især kunstgødning, som gjorde at større arealer kunne besås med kornafgrøder og give større foldudbytte. Og efterhånden som roedyrkningen vandt frem, gav det et vældigt udslag i form af foderenheder, og dertil kom, at en god roeavl også krævede mere intensiv behandling af jorden med dybpløjning, hvorved blysandet de fleste steder blev pløjet igennem og blandet med rødsands-underlaget, og endvidere krævedes mere kalk og gødskning, så jorden blev anderledes yderig som før. Søren begyndte hvor hans fader slap, brækkede og kultiverede og merglede resten af heden, drænede 8 td. land, inddelte marken i skifter, og rundt langs disse plantede han levende hegn. Ved gården anlagde han en køkken-og frugthave på ca. 1 td.land, hvorved han plantede store læbælter, samt mod nord og vest tillige en plantage på ca. 1½ td. land. For at afgive plads til forøget avl og besætning måtte også snart udvides og nye bygges, så nu består gården af en hel samling huse, der i hvert fald fra to sider er helt skjult af træer, og hvad jorden angår, er driftmåden aldeles omlagt og forbedret, såvel med hensyn til kornafgrøder, roer, græsmark til høslæt og græsning som vedvarende græs. På de mest sandede skifter avles kartofler, som både er velsmagende og giver godt udbytte. Besætningen bestod 1930 af 16 malkekøer, 19 stk. ungkreaturer, 4 heste og 40 svin. Det stykke arbejde der her er udført, hvorved den karrige hede med flyvesand under lyngskjoldet er forvandlet til frodige korn, roe og græsmarker, indrammet af levende hegn, bærer vidne om, hvad der ved flid og trofast arbejde kan udrettes. Det gamle ord:"så er by så borger" kan udmærket omskrives til: "så er jord som bonde"
I september 1932 fik Søren Jessen overrakt Kolding vesteregns landboforenings sølvmedalje for landboflid.
Change: 31 JUL 2005

Retur til hovedside


Jesdatter Ane [Kvinde] f. 05-12-1841 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt - d. 15-09-1900 Skøvbølling

Kilde
Forfatter: Hans Jessen, Billund
Kilde: Privat mail

Kilde
Forfatter: Hans Jessen, Billund
Kilde: Privat mail

Change: 25 SEP 2005

Retur til hovedside


Jesdatter Mette [Kvinde] f. 11-08-1844 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt
Change: 31 JUL 2005

Retur til hovedside


Sørensen Kirsten [Kvinde] f. 1856 Lintrup, Holsted Sogn, Ribe Amt

Kilde
Forfatter: Hans Jessen, Billund
Kilde: Privat mail

Change: 24 APR 2002

Retur til hovedside


Lauridsen Christen [Mand] f. 20-09-1832 Folding - d. 05-07-1900 Skovbølling, Aastrup Sogn

Kilde
Forfatter: Daniel Eskesen
Kilde: Mail Daniel Eskesen

Kilde
Forfatter: Hans Jessen, Billund
Kilde: Privat mail

Kilde
Forfatter: Hans Jessen, Billund
Kilde: Privat mail

Change: 25 SEP 2005

Retur til hovedside


Knudsen Mads [Mand]
Residence
Gårdmand i Bjerndrup
Change: 24 APR 2002

Retur til hovedside


Jesdatter Barbara Lene [Kvinde] f. 21-03-1851 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt
Change: 7 JUN 2002

Retur til hovedside


Jesdatter Else Marie [Kvinde] f. 06-04-1854 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt
Change: 7 JUN 2002

Retur til hovedside


Jessen Peder [Mand] f. 10-02-1857 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt - d. 13-09-1941 Åstrup Kirkegård

Kilde
Forfatter: Hans Jessen, Billund
Kilde: Privat mail

Kilde
Forfatter: Hans Jessen, Billund
Kilde: Privat mail

Hans Jessen, Billund fortalte på en rundtur på egnen 27-7-2005 følgende:

Peder Jessens familiegravsted findes stadig på kirkegården i Åstrup - og vi tog ind for at se det. Det ligger næsten midt mellem lågen og våbenhuset, dog en gang mod venstre.
Vi kørte også forbi Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg for at se hans fødehjem, der stadig står der. Peder Jessen overtog senere gården, og på billedet af gården ses han på hestevogn foran gården sammen med en anden mand. Det er i følge Hans Jessen nok børnene der ses omkring vognen.
Change: 23 APR 2010

Retur til hovedside


Jesdatter Kirsten [Mand] f. 04-12-1859 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt
Change: 7 JUN 2002

Retur til hovedside


Jessen Jens Christian [Mand] f. 20-02-1866 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt - d. 16-09-1939 Gørding
Occupation: Klodsmager (træskomand i Holsted), barber i Gørding
Hans Jessen, Billund fortæller:
Min far Hans Ejler Nielsen fortalte engang, at Jens Christian blev barber i Gørding og tilsynsførende med skorstene.
Sønnen havde havde "kontrolhønseri" i Gørding, hvor Jens Christian hjalp.
Jens Christian fik ofte en lille genstand på turen rundt til skorstene, og han sang op ad gaden "Når vi ere døde så ere vi alle lige".

En af Jens Kristians sønner havde i følge Hans Ejler i Esbjerg et firma med dyrefoder, og de var ifølge amerikanske oplysninger velhavende (ifølge Esther)
Change: 23 APR 2010

Retur til hovedside


Jessen Søren Gerhardt [Mand] f. 28-08-1874 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt - d. 29-09-1937

Kilde
Forfatter: Hans Jessen, Billund
Kilde: Privat mail

Property: Klemensmærsk, Grindstedvej 26, Holsted

Kilde
Forfatter: Hans Jessen, Billund
Kilde: Privat mail

.


Afskrift af J. Chr. Frederiksens artikel i "Fra Ribe amt" 1933.

Hedeopdyrkning.
I vore dages rastløse tid kan det ofte være manende at standse et øjeblik og i mindet søge fædrenes spor. Tænker man sig blot ca. 660 år tilbage i tiden, da hedens pionerer sled med den karrige jord for udkommet, får man andre livsbilleder frem end i vor tid. En generation fulgte der i nøjsomhed og sparsommelighed opdrog en slægt, der brød sig vej og gennem andelsselskaber skaffede sig bedre økonomiske kår. Det er en af disse pionerer, jeg i det følgende vil drage frem.
Hans Jessen var født 1839 i Terpling, Åstrup sogn, og hans hustru, Kirsten Sørensen, var født 1856 i Lintrup. De holdt brryllup 1873 og boede derefter i nogle år hos hendes fader, Søren Gerhardtsen i Lintrup, Holsted sogn, hvor han, foruden at hjælpe til med gårdens drift, gik på daglejerarbejde i omegnen, samt udførte noget dræningsarbejde på akkord i Tvile (Åstrup sogn). 1876 købte de en hedelod fra gården på 42 td. Land for 1400 kr.-Det var det meste af den udmark som ved udskiftningen 1793 blev tillagt gården, og hvorom det i landvæsenskommisionsforretningen hedder: hans hede får han til nord, norden krat-vang, samt tillige Clemer-Mærsk mose, så meget som hans mål kan indtage. Hans eng tager han ved Klelunds markskel.” Heden var beliggende på begge sider af den gamle drivervej, er i øvrigt omtalt i "Fra Ribe Amt" 1926 side 305, som den hede hvor "Tammes Kæsten" sloges med studedriverne. Af de 42 td. Land var kun opdyrket ca. 4 td. Land, hvis agre var beliggende på forskellige steder eftersom man havde anset jorden bedst egnet til dyrkning. Med hensyn til driftmåden havde svigerfaderen i omdriften her skiftet med rug og boghvede i alt 11 gange i træk, og den eneste kunstgødning den havde fået, var aske fra hedetørv - de blev samlet i lange miler som antændtes indefra, og så vidt muligt under brændingen holdtes tillukket, så ilden ikke slog igennem, forinden det hele var i glød - så de fattige hedeagre var i høj grad udpinte, afgrøden ringe, og de blev i hviletiden isprængt både med mos og lyng, så ikke engang silke- og senegræs kunne trives.
Her blev nu i den kulsorte hede 1876 bygget 2 små huse på hver 6 fag, henholdsvis til salshus, stald og lade, tækket med lyng, primitivt indrettet og kun forsynet med det allernødvendigste. Det første år havde de kun en ko. Og den samme kunne ikke fodres med den avl som var, men H.J. lejede så lidt græs i Tvile enge, og fik derved lidt hø til hjælp. De første 3 år gik han stadig på arbejde i den nyanlagde Klelund plantage, hvor han gravede plantehuller på akkord, men fortjenesten var kun lille, og kosten han fik, var for tarvelig til så strengt arbejde, hvorfor han måtte bede sin kone om at få lidt kraftigere mad, thi ellers kunne ham ikke holde det ud.
Om foråret 1879 købte han et par små stude, som han dog måtte sælge om efteråret, da han ikke havde foder til dem om vinteren. Han fik dog et par næste forår, og da han havde lyst til handelen, blev de ofte omsat, ligesom han også handlede med den øvrige del af besætningen, samt undertiden handlede lidt med kreaturer, får og lam udenom, når det bød sig, og på den måde tjente han en ekstraskilling. I disse år brækkede han en del hede, iidet han tidlig om morgenen, forinden han gik på arbejde, og om aftenen når han kom hjem, ofte pløjede en bed. Når han således havde brugt studene om morgenen, var det gerne hans kones arbejde, at spænde dem fra, medens han fil sin davre, ligesom hun også i forårstiden selv spændte dem for og harvede i marken, så på den måde hjalp de troligt hinanden og nyttede tiden godt. Endvidere fik de indhegnet en lille have, som han kulegravede i måneskin. - Men for at få mere udbytte af jorden måtte der mergles, og det var ikke så lige til, da der var 5-6- alen til mergel, og kontante penge havde de ikke mange af. Da påtog han sig et stykke vejarbejde på 1½ km. Ved den nye landevej, Holsted- Donslund mølle, der blev udliciteret i 1882, men der skulle jo også penge til. Han forsøgte at låne, men fik den besked, at han jo kunne blive ruineret ved at påtage sig et så ukendt arbejde, men haan vidste, at kunne ham ikke, at kunne han ikke på en eller anden måde skaffe sig nogen fortjeneste, måtte han alligevel gå fra det hele. Det lykkedes, trods mange genvordigheder, at få arbejdet udført, og det gav ham endda en fortjeneste på 400 kr. netto.- Derefter gik han rigtig i gang med at mergle og holdt nu også bedre og stærkere stude, der kunne bestille noget mere.- I 1883 havde han 3 køer, 2 stude og nogle får til stadighed. Året efter havde han 4 køer, og desuden byttede han studene bort for en følhoppe, som han dog et par år efter solgte og købte et par plage i stedet for, men da det stadig kneb med at få foderet til at slå til vinteren igennem, plukkede han om foråret et stort læs lyng, som han gerne afsatte i Darum ved Ribe og kom tilbage med et stort læs halm i stedet.
I 1887 byggede han 13 fag hus til stald og lade, da det gamle ikke kunne stå længere, men for at kunne klare udgifterne , måtte han samtidig optage lån i kreditforeningen.- Samme år købte han atter et stykke hede af sin svigerfader, denne gang på 16 td. Land, for 400 kr., og i 1896 2 td. land kjær, så nu var gårdens areal altså på 60 td. land.
Jorden der er af dårlig bonitet, for det meste med blysand i plovfurens tykkelse, var ikke altid hjemme når blæsten satte ind og lavede sandflugt, så for at dæmpe det noget, plantede han levende hegn langs alle markskel, og på de mest udsatte steder opkastede han tillige jorddiger.
De havde megen sygdom i hjemmet og en stor børneflok, i alt 9, og heraf døde de 6 i tidlig alder.- Da sønnen i 1902 overtog gården, var der merglet og kultiveret 40 td. land. Besætningen bestod af 6 køer, 2 kvier, to heste og 10 svin.
Det var således et liv i nøjsomhed, sparsommelighed og savn, fuldt af arbejde for udkommet, men præget af vilje og mod, der var levet og sat sine spor,- Det fortjener at mindes.
Den næste slægt havde større udsyn og flere muligheder, men derfor også større ansvar. Søren G. Jessen og hans hustru Karen skulle nu prøve at løfte fædrenes arv - finde den skat der lå gemt under den før så tynde plovfure, og som før blev det igen nøjsomhed og flid, som de også havde lært og var indstillet på, der hjalp dem over de første vanskeligheder. Tiden var nu også en anden, der var anderledes hjælpemidler, og især kunstgødning, som gjorde at større arealer kunne besås med kornafgrøder og give større foldudbytte. Og efterhånden som roedyrkningen vandt frem, gav det et vældigt udslag i form af foderenheder, og dertil kom, at en god roeavl også krævede mere intensiv behandling af jorden med dybpløjning, hvorved blysandet de fleste steder blev pløjet igennem og blandet med rødsands-underlaget, og endvidere krævedes mere kalk og gødskning, så jorden blev anderledes yderig som før. Søren begyndte hvor hans fader slap, brækkede og kultiverede og merglede resten af heden, drænede 8 td. land, inddelte marken i skifter, og rundt langs disse plantede han levende hegn. Ved gården anlagde han en køkken-og frugthave på ca. 1 td.land, hvorved han plantede store læbælter, samt mod nord og vest tillige en plantage på ca. 1½ td. land. For at afgive plads til forøget avl og besætning måtte også snart udvides og nye bygges, så nu består gården af en hel samling huse, der i hvert fald fra to sider er helt skjult af træer, og hvad jorden angår, er driftmåden aldeles omlagt og forbedret, såvel med hensyn til kornafgrøder, roer, græsmark til høslæt og græsning som vedvarende græs. På de mest sandede skifter avles kartofler, som både er velsmagende og giver godt udbytte. Besætningen bestod 1930 af 16 malkekøer, 19 stk. ungkreaturer, 4 heste og 40 svin. Det stykke arbejde der her er udført, hvorved den karrige hede med flyvesand under lyngskjoldet er forvandlet til frodige korn, roe og græsmarker, indrammet af levende hegn, bærer vidne om, hvad der ved flid og trofast arbejde kan udrettes. Det gamle ord: "Så er by så borger" kan udmærket omskrives til: "Så er jord som bonde"
I september 1932 fik Søren Jessen overrakt Kolding vesteregns landboforenings sølvmedalje for landboflid.
Change: 27 JUL 2005

Retur til hovedside

Jessen Anne Christiane [Kvinde] f. 28-01-1886 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt
Change: 24 APR 2002

Retur til hovedside



Denne HTML database er lavet med registeret version af GED4WEB icon (hjemmeside link)GED4WEB version 4.41

Back to Top Of Page

Retur til hovedside

Copyright 2020 Gunner Jermiin Nielsen