Slægtsdata side 50 (Noter)

Tilbageholdelse af datoer for fødsel og ægteskab , for personer der lever.


Sørensen Lene Marno [Kvinde]

Change: 11 DEC 2004

Retur til hovedside


Troelsen Troels [Mand]
Change: 11 DEC 2004

Retur til hovedside


Sørensen Poul Marno [Mand]
Change: 9 OCT 2017

Retur til hovedside


Ravn Johannes [Mand] f. 02-10-1904 Gesten, Gesten Sogn, Ribe Amt - d. Skanderup Kirkegård

Kilde
Forfatter: Peter Helt Haahr
Kilde: Slægten Haahr tids- og personalehistorie især fra Vestjylland
Kilde: 1979

Residence
Occupation: Husmand i Lunderskov

Kilde
Forfatter: Peter Helt Haahr
Kilde: Slægten Haahr tids- og personalehistorie især fra Vestjylland
Kilde: 1979

Change: 18 JUL 2013

Retur til hovedside


Ravn Else Osvang [Kvinde]
Change: 19 SEP 2002

Retur til hovedside


Ravn Britta Osvang [Kvinde]
Change: 19 SEP 2002

Retur til hovedside


Ravn Ole Osvang [Mand]
Change: 19 SEP 2002

Retur til hovedside


Ravn Per Osvang [Mand]
Change: 19 SEP 2002

Retur til hovedside


Skov Jørgen [Mand]
Change: 19 SEP 2002

Retur til hovedside


Skov Henning [Mand]
Change: 19 SEP 2002

Retur til hovedside


Knudsen Viktor [Mand] f. 15-12-1925 Endelave, Vejle Amt - d. 07-08-1998

Kilde
Forfatter: Peter Helt Haahr
Kilde: Slægten Haahr tids- og personalehistorie især fra Vestjylland
Kilde: 1979

Kilde
Forfatter: Ruth Sørensen
Kilde: Korresspondence med Ruth Sørensen

Occupation: Landmand

Kilde
Forfatter: Peter Helt Haahr
Kilde: Slægten Haahr tids- og personalehistorie især fra Vestjylland
Kilde: 1979

Change: 11 DEC 2004

Retur til hovedside


Rasmussen Edith [Kvinde] f. 05-01-1936 Aalling i Ansager - d. 16-08-1975

Kilde
Forfatter: Peter Helt Haahr
Kilde: Slægten Haahr tids- og personalehistorie især fra Vestjylland
Kilde: 1979

Kilde
Forfatter: Ruth Sørensen
Kilde: Korresspondence med Ruth Sørensen

Change: 11 DEC 2004

Retur til hovedside


Ravn Tinne [Kvinde]
Change: 18 JUL 2013

Retur til hovedside


Hansen Christen [Mand] d. 09-09-1783 Kølholt, Skibet Sogn
585 Christian Hansen på Kølholt [i Skibet sogn]. 9.9.1783, side 855.
E: Maren [Andersdatter] Høje. LV: Jens Nellemann på Lerbæk.
B: 1) Anders Hansen 3. FM: fasters søn Jes Hansen i Skølvad i Jernved sogn i Riberhus amt.
Bevilling til uskiftet bo af 2.5.1783.
Samfrændeskifte 9.9.1783.
Kilde: Koldinghus amts skifteuddrag 1693 - 1794
Change: 7 NOV 2015

Retur til hovedside


Jermiin Niels [Mand] f. 02-07-1750 Hjerm, Hjerm Sogn, Ringkøbing Amt - d. 23-10-1807 Lønborg

Kilde
Forfatter: Esben Graugaard, Mogens Kragsig Jensen, Rigmor Lillelund, Jan Dalsten Sørensen
Kilde: Vesterlandets konge - Christen de Linde - en vestjysk matador og hans slægt
Kilde: Holstebro Museum, 2004

Kilde
Forfatter: F. Krogh
Kilde: DANSK ADELSKALENDER
Kilde: Trykt i København 1878

Kilde
Forfatter: Esben Graugaard, Mogens Kragsig Jensen, Rigmor Lillelund, Jan Dalsten Sørensen
Kilde: Vesterlandets konge - Christen de Linde - en vestjysk matador og hans slægt
Kilde: Holstebro Museum, 2004

Kilde
Forfatter: F. Krogh
Kilde: DANSK ADELSKALENDER
Kilde: Trykt i København 1878

Kilde
Forfatter: Andersen, Kresten og Sørensen, Klara
Kilde: Engelsholms historie
Kilde: Engelsholms Højskole 1993

Kilde
Forfatter: Andersen, Kresten og Sørensen, Klara
Kilde: Engelsholms historie
Kilde: Engelsholms Højskole 1993

Education: indskrevet på Sørø Akadami: 05-10-1767

Kilde
Forfatter: Andersen, Kresten og Sørensen, Klara
Kilde: Engelsholms historie
Kilde: Engelsholms Højskole 1993

Occupation: Capitain

Kilde
Forfatter: F. Krogh
Kilde: De danske majorater
Kilde: Chr. Steen og søn, Kjøbenhavn, 1868

Property: Lønborggård

Kilde
Forfatter: Andersen, Kresten og Sørensen, Klara
Kilde: Engelsholms historie
Kilde: Engelsholms Højskole 1993

Property: Lundenæs

Kilde
Forfatter: F. Krogh
Kilde: De danske majorater
Kilde: Chr. Steen og søn, Kjøbenhavn, 1868

Kilde
Forfatter: Chr. Lundsgaard
Kilde: Borris Sogn og dets beboere 1688-1988
Kilde: Eget forlag, 1989

Property: Engelsholm: BET 1795 AND 1807

Kilde
Forfatter: F. Krogh
Kilde: De danske majorater
Kilde: Chr. Steen og søn, Kjøbenhavn, 1868

Kilde
Forfatter: Andersen, Kresten og Sørensen, Klara
Kilde: Engelsholms historie
Kilde: Engelsholms Højskole 1993

15. sept. 1786 holdtes »jaord« med Christence [Hansen] og kaptajn Niels v. Jermin, og brylluppet stod 20. april 1787, hvorefter [Niels] Hansen flyttede til Lundenæs, hvor han døde 27. aug. 1792. Sammen med begge hustruer ligger han begravet på Lønborg kirkegård.
1787 var der 20 personer på Lønborggård, der var en husholderske, 1 fruepige, 4 tjenestepiger, ridefogden Joachim Frich, 1 ladefoged, 1 tjener, 1 kusk, 1 skytte, 1 fisker, 1 stalddreng og 5 hyrder.
Også Jermin købte mere gods, nemlig Engelsholm 1795 for 80.000 rd. og året efter udparcellerede han den. 1805 fik han tilladelse til at lægge Lundenæs under stamhuset i stedet for Skrumsager, som han derpå solgte, derved fragik der 366 td. hartk., men tilgik 396 td.
1808 stiftede han og hustru et legat på 2.000 rd., under pengemiseren omdannet til 1800 rd. rede sølv, hvis renter årlig skulle uddeles til de mest trængende og skikkelige aftægtsfolk på godset i Stavning, Faster, Egvad, Lyne og Hemmet sogne og til forældreløse drenge, der ville lære et håndværk; blev der noget tilovers, skulle det anvendes til fattige pigers udstyr i nævnte sogne, når de gifter sig med mænd sammesteds. Med store ofre bidrog han til at få en god udskiftning gennemført i Lønborg sogn (se foran), og ved samme tid tilbød han bønderne deres gårde i hoverifri arvefæste mod en årlig afgift på 8 rd. pr. td. hartk. Ligeledes trådte han hjælpende til, da det gjaldt 111 bønders frihed på et andet gods. Ejeren af Voldbjerg M. P. Richter solgte 1792 godset til 111 fæstere, så de blev selvejere, men Richter fortrød handelen og forlangte en så stor kaution, at han mente, bønderne ikke kunne skaffe den; provst Høyer red da til Lønborggård, og Jermin kautionerede. Han var jo velhavende.
14)
Mærkeligt nok stod bønderne i hans eget sogn ikke i noget godt forhold til ham. Det er åbenbart udskiftningen, der har voldt det, da Jermin krævede, at gårdene skulle afstå jord til husmændene. 1796 klager de over ham til rentekammeret og kalder sig ~fattige og fortrængte hoveribønder«! De påstår, hoveriet pålægges dem ~af et ulige forhold«, og engene er vanskelige at bjerge; de har ved udskiftningen måttet afstå jord til bolsmændene, hvoraf nogle betaler frihedspenge, så bønderne må gøre disse folks hoveri, ligeledes for nogle frihedsbønder , som før gjorde arbejde under indbjergningen, men nu er bortsolgt eller befriet, desuden driver de to øde gårde Kon­gensgård og Lavstrupgård. Jermin har indrettet hollænderi (mejeri­brug) og besværer bønderne med lang ægter med ost, smør og flæsk, de skal rense svinehusene og køre en stor del hø af et hus og i et andet om vinteren, de klager også over at skulle tærske korntienderne fra Hemmet, Lønborg og Egvad; en landvæsenskommissions afgørelse 1793, som blev oplæst, kunne de »ikke fatte nogen grund af«, uden at hoveriet ikke kunne lindres, hvorfor kun 4 mænd af sognet underskrev den, nemlig P. Jacobsen og H. Mortensen i Styg, Aksel Pedersen i Fjerbæk og P. Christensen i Møgelgård. N. Laugesen og S. Jensen skrev under på klagen på Vostrup bymænds vegne, C. Christensen og C. Madsen for Lønborg og J. Madsen og M. Nielsen for Bøel.
Jo, udskiftningen kunne være drilagtig.
Jermin svarede, at næppe noget hoveri i det ganske land var så ubetydeligt som Lønborgs, da der var 65 halve gårde til at drive kun 200 td. Id. ager og lige så mange dags slet eng (man sagde nu senere, at gården havde en dags slet til hver dag i året), han havde stræbt at lette hoveriet »og befordre deres velstand og med betydelig bekost­ning ladet sognet udskifte af fællesskabet uden at søge den mindste godtgørelse derfor hos bønderne«, bolsmændene brugte tidligere jord
uden hartk., nu har de fået hartk. i forhold til den jord, der blev dem tillagt, gårdmændene har derved ikke mistet nævneværdig jord, men husmændene er nu med til at betale hartkornsskatterne, det må dog være en fordel for gårdmændene; de nævner ikke, der er kommet en hovbonde mere, der langt opvejer de 4 dages arbejde i høslet ved to frihedsbønders salg. Kongensgård og Laustrupgård havde i 140 år været drevet under gården med kgl. tilladelse. Selvom der er mejeribrug, har hovfolkene ikke kørt flere ægter, og herefter skal de blive helt fri! Den nævnte kirketiende behandles af en af Jermins egne karle, og de 43 udflyttede ejendomme har Jermin dels af ny og dels med betydelige reparationer selv opført. I stedet for at sætte høet i hæs samles det i en lade tæt ved gården, »sligt kalder bønderne at køre en stor del hø af et hus og i et andet«.
»Jermin havde sin samvittighed i orden«, skriver Esbern Jespersen med rette om denne sag.
Bønderne var kommet i drillehjørnet, og i Skjern ville de helst leje piger, »der vejede godt og trippede småt«, så de kunne træde så meget hø ned i den bløde eng som muligt, så var der ikke så meget at køre til Lundenæs!

15)
Det havde nok længe været skik hos hovbøn­derne at stoppe hø ned under »æ skinkel« (hængesækken).
Måske har denne strid gjort, at det legat, Jermin stiftede, ikke kom Lønborg sogn tilgode.
Jermin døde 1807, hvorefter enken giftede sig med senere general­krigskommissær Christen Petersen, født 1785 på Skjernbrogård som søn af en sandflugtskommissær. Ægteparret flyttede til Engelsholm. Fru Christence døde 1810. Petersen blev ejer af Engelsholm og i sit 2. ægteskab med Anne Marie Mourier blev han stamfader til slægten Mourier-Petersen.

16)
Han døde 1841.
Stamhuset tilfaldt Jermins eneste barn, datteren Nielsine, født 8. dcbr. 1796. Hun blev 25. nov. 1811 gift med kammerherre Kristian Frederik Otto Benzon, født 23. marts 1786, ejer af Kristiansdal ved Odense og det Tirsbækske fideikommis. De fik 9 børn.
Fra hans tid findes en jordebog (1812); der giver en række oplysnin­ger: Under hovedgårdens takst (62.422) er der to huse med P. Smed og gartner P. Hvid som beboere. Videre er der Lundenæs (50.120). Bøndergodset omfattede 15 gårdmænd i Lønborg, hver med hartk. 3.330 19/30 og hver svarer 13 rd. 5 mk. 6 1/2 sko til maj og ligeledes til martini og forretter 1 ægte til Varde eller tilsvarende afstand og tager returlæs tilbage eller kører 3 læs korn til Skuldbøl ladeplads eller 3 læs sten fra teglovnen til Lønborggård og henter 2 læs tørv og 1 læs klyne til teglværket eller gården, desuden var der 2 husmænd med 6 skp. hartk., der hver svarede ca. 6 mk. de to gange årligt og gjorde 4 dags arbejde i hø og 4 dage i høst, og 3 husmænd med det halve hartk. og de halve afgifter. I Laustrup var der 6 gårde og 3 bol, foruden at svare landgilde kører gårdmændene ægter og husmændene arbejder som foran. I Vostrup 19 gårde og 11 bol, i Fjerbæk 1 gård, 2 bol, i Styg 2 gårde, Møgelgård 1 gård, Bøel 17 gårde, 4 bol, Kyvling 3 gårde, Varisbøll gård og teglladens ejendom, Tarm 2 gårde, 1 bol, Brosbøll gård, Græsbøll gård, Foersum 1 gård, Bisgård 3 gårde, hver svarer 1 lang ægte på 8-12 mil, 2 korte ægter, kører 1 læs tørv, 1 læs sten, kører klyne 1 dag fra mosen til teglværket, 4 dages arbejde ved teglværket, slår hver dag med to folk i engen, 0stergård i Lyne 3 gårde svarer tilsammen 60 rd. og ægter, Houm 2 gårde, Bandsbøl 7 gårde, 2 bol, Pagård 3 gårde, Toftum 2 gårde, Blæsbjerg 1 gård, Østergård 1 gård, Fusgård 1 gård, Hemmet slot 1 gård, Nordenå 1 gård, 1 bol, Skuldbøl 3 gårde samt 18 gårde i Stavning og 3 gårde i Faster og tillige kirkerne i Lønborg, Hemmet, Egvad og Skjern og deres ejendomme. Godset var udforpagtet for 2200 rd. til maj og 2200 til martini. Der var ialt 155 fæstere.

17)
I første omgang var Benzon kun ejer en kort tid, idet han 1813 fik tilladelse til at sælge godset mod at fremskaffe en fideikommiskapital på 157.000 rd. Aret efter solgte han Lønborggård og gods til Frederik Juul.
Om ham fortæller Palle Fløe og O. Nielsen følgende: Denne mand er et mærkeligt eksempel på lykkens omvæltninger. Han var degn på Fyn og ejede nogle få hundrede rigsdaler, for dem købte han en lille skov, som han ryddede, hvorpå han udparcellerede jorden til bebyggelse. Det var indbringende, han købte så større ejendomme og gik i interessentskab med to herregårdsslagtere Hillerup og Hansen. Juul tjente sig således op, at han købte Boltinggård i Fyn, hvor han førte en stor luksus, kørte med 4 og lod sig skille ved sin kone, der selvfølgelig var for simpel til at være herregårdsfrue, han skulle være baron, og bag sin ryg blev han sædvanlig tituleret således. Da han købte Lønborggård havde tiderne forandret sig - det var statsbanke­rottens tid - han kunne med rette sige: ~Da Napoleon drog til Rusland og jeg til Lønborggård, fik vi vort knæk«. Han kunne ikke opfylde sine forpligtelser, skønt han bortsolgte en del af godset, og efter omtrent to års forløb måtte Benzon, vistnok med stort tab, overtage Lønborg­gård.
Det var her blevet så småt med Juul, at man fortalte, han ikke havde råd til at holde lærer til sine børn, men selv underviste dem - vist lidet frugtbringende. Efter at være kommet af med Lønborggård vegetere­de han i nogle år på Boltinggård, og hans venner blev færre og færre. Omsider blev gården solgt, og de kostbare skilderier og kobberstik, hvormed væggene var udstyret fra loft til gulv, spilleurene i hvert værelse osv. gik til auktion og solgtes til spotpris i de dårlige tider. Kreditorerne var så vrede, at de ville have trukket kjolen af ham og have solgt den. Et guldrepeterur havde han gemt på sig, det gav sig uheldigvis til at slå, så han måtte frem med det. Han levede nu kummerligt, indtil han på en rejse til København blev bekendt med en mand, der havde en landejendom, som han var ked af, men ikke kunne komme af med. Da Juul var dygtig til at udparcellere, betroede manden sig til ham, og han udførte dette så tilfredsstillende, at han for sin ulejlighed fik hovedparcellen, hvorpå der kunne holdes 2 heste og 5 køer. Men Juul levede igen over evne, og parcellen gik samme vej som det andet. Han var da så heldig at blive degn i Sjælland, og som sådan endte han nok sit urolige liv. I Lønborg har han efterladt sig det minde, at han var en rar stodder at skændes med!«
Benzon solgte i den følgende tid en del af godset, således flere parceller fra Lundenæs. 1838 var der 6 parceller tilbage af den gamle herregård, de to hovedparceller var ret store, fæsteren på den ene svarede bI. a. 80 pund røget laks af fiskeriet. Benzon har også solgt af Lønborggårds fæstegods. 1824 kan det ses, at følgende ejendomme er afhændet: 1 gård i Lavstrup, 10 gårde i Vostrup, Møgelgård, 2 gårde og bolet i Tarm, Brosbøl, Græsbøl, 0stergård i Lyne samtlige hovedgårdens ejendomme i Hemmet sogn, undtagen ejendommene i Bandsbøl, desuden 8 gårde i Stavning og 2 i Faster sogne. 1824 var Lønborggård bortforpagtet til Petersen. 1829 blev den udforpagtet til Carl Nic. August Steen på 18 år for 30 td. rug, 30 td. byg og 30 td. havre, men fra 1833 skulle der svares 700 rd. årlig i 6 år og derefter 800 rd. curant. Desuden skulle forpagteren fodre ejerens 4 heste, 6 køer og 1 får. Ejeren beholdt 26 dags slet eng, som udlejedes. 1838 var der 5 husmænd på gårdens grund, der hver præsterede 8-20 gang­dage årlig og i penge fra O til 8 rd.

17)
Benzon anlagde en plantage syd for gården og flere planteskoler i forsøg på at frembringe skov i klitterne, men da man ikke havde fundet frem til de rigtige træarter, mislykkedes forsøget. Mejeriet med ca. 100 køer var det betydeligste mejeri på egnen. Benzon havde en dygtig og anset godsforvalter David Borgen Esman, født 1793, han var landvæsens-, forligelses- og sandflugtskommissær og blev 1841 amtsforvalter ved Ribe amt og justitsråd, men døde 1842. Forpagteren Steen var her på denne tid og havde 7 børn og holdt lærerinde. Esman havde også 7 børn og holdt huslærer (Chr. A. Borgen). Steen holdt 10 karle og 5 piger, Esman en husjomfru, huslæreren, 2 karle (den ene ved planteskolen) og 2 piger. laIt var der 40 personer. Det var i 1834.

18)
1838-39 opførte Benzon den nuværende hovedbygning med hvidpud­set grundmur og teglhængt hovedfløj i en etage over høje kældere. Midtpå har den en gennemgående fremspringende gavlkvist med urskive og klokke. Den er flankeret af to lavere sidefløje. Ved gården findes rester af de gamle grave. Efter at fideikommiskapitalen var forhøjet til 170.000 rd. solgte Benzon gården 1841 til Andreas Grøn Tranberg. Benzon døde 1875.
Tranberg var søn af byfoged, justitsråd Jørgen Tranberg og Gertrud Kirstine Grøn, Holstebro. 1828 havde han købt Bækmark i Flynder sogn af sin far. Han bortsolgte Lønborggårds bøndergods. 1848 sælger forvalter Lassen og by1Jkriver Borch, Ringkøbing, Nr. Nebel kirketidende til beboerne. Sammen med proprietær Knudsen, Trøj­borg, købte Tranberg 1848 Henne mølle og traf aftale med Filsøs nær­meste lodsejere og overtog Filsø, fra 1850 som eneejer, og foretog en udtørring. Græsset på de indvundne arealer bortauktioneredes. Ved hans død overgik Filsø til et familie aktieselskab, der senere ved pumpestationer og kanaler yderligere indvandt store givtige arealer og opførte den store Filsø avlsgård. En rest af søen samt hede- og klitarealer mod vest er fredet.
1890 døde Tranberg, efter at han året før havde solgt Lønborggård (50 td. hartk.) og Bækmark (15 td. hartk.) til sønnen H. J. C. Tranberg for 350.000 kr. Imidlertid brændte avlsbygningerne, og 1889 opførtes nye som et trefløjet anlæg. 1932 måtte de atter genopføres efter en brand. Desuden anlagde Tranberg 1896 Lønborggård plantage 527 ha.
1904 overtog sønnen Ernst C. Tranberg gården. Han var i næsten 30 år formand for Tarm bank. 1939 solgte han godset med overtagelse 1. feb. 1940 til direktør H. Houmann, Vejle, der 194CM2 købte ca. 250 td. Id. eng, mose og hede fra forskellige lodsejere.. Han døde 1949. Dødsboet solgte gården 1949 for 945.000 kr. til læge Marius Christen­sen Vad, Tyregod, der 1964 tilkøbte 100 td. Id. hede. 1963 tog læge Vad sine børn som medejere. IB) For nylig er plantagen overgået til fredning. 3/1 1972 blev godset købt af Erik Steenberg.
Lønborggård er i modsætning til de fleste vestjyske hovedgårde sluppet for at blive udparcelleret. Den har 2.186 td. Id., hvoraf 400 td. er ager, 230 eng, 700 plantage og ca. 650 hede, kær og mose, et virkeligt storgods, den største herregård i amtet.

Kilde: H.K. Kristensen, Nørre Horne Herred, s.363-369

Kilde
Forfatter: H.K. Kristensen
Kilde: Nørre Horne Herred
Kilde: Egvad Egnshistoriske Samling, Tarm, 1975

Change: 3 NOV 2004

Retur til hovedside


Jermiin Giertrud Marie [Kvinde] f. 19-02-1749 Ausumgaard, Vejrum, Ringkøbing Amt - d. 01-08-1812 Brandtbjerg

Kilde
Forfatter: Esben Graugaard, Mogens Kragsig Jensen, Rigmor Lillelund, Jan Dalsten Sørensen
Kilde: Vesterlandets konge - Christen de Linde - en vestjysk matador og hans slægt
Kilde: Holstebro Museum, 2004

Kilde
Kilde: FamilySearch
Kilde: www.familysearch.org

Kilde
Kilde: FamilySearch
Kilde: www.familysearch.org

Kilde
Forfatter: F. Krogh
Kilde: DANSK ADELSKALENDER
Kilde: Trykt i København 1878

Kilde
Forfatter: Esben Graugaard, Mogens Kragsig Jensen, Rigmor Lillelund, Jan Dalsten Sørensen
Kilde: Vesterlandets konge - Christen de Linde - en vestjysk matador og hans slægt
Kilde: Holstebro Museum, 2004

Change: 3 NOV 2004

Retur til hovedside


Jensen Jes [Mand] f. 29-05-1830 Medum, Ølgod Sogn, Ribe Amt

Kilde
Kilde: Kirkebogen

Kilde
Forfatter: Peter Helt Haahr
Kilde: Slægten Haahr tids- og personalehistorie især fra Vestjylland
Kilde: 1979

Change: 19 SEP 2002

Retur til hovedside


Hansen Dorthea Cathrine [Kvinde] f. 1828 Surhave, Brørup Sogn, Ribe Amt - d. 28-01-1905 Foldager, Borris Sogn, Ribe Amt

Kilde
Forfatter: Peter Helt Haahr
Kilde: Slægten Haahr tids- og personalehistorie især fra Vestjylland
Kilde: 1979

Kilde
Forfatter: Peter Helt Haahr
Kilde: Slægten Haahr tids- og personalehistorie især fra Vestjylland
Kilde: 1979

Change: 23 JAN 2004

Retur til hovedside


Jensdatter Engel Bartholine [Kvinde] f. 23-05-1835 Ølgod Sogn, Ribe Amt

Kilde
Kilde: Kirkebogen

Change: 28 OCT 2007

Retur til hovedside

Eskesen Mikkel [Mand]
Change: 19 SEP 2002

Retur til hovedside



Denne HTML database er lavet med registeret version af GED4WEB icon (hjemmeside link)GED4WEB version 4.41

Back to Top Of Page

Retur til hovedside

Copyright 2020 Gunner Jermiin Nielsen