Biografi for: Hans Trogelsen
først residerende kapellan i Middelfart, 1545 ordineret til sognepræst i Brenderup, Vends herred, Fyn, d. 1595 i Brenderup, g. m. Marine Bertelsdatter, f. i Middelfart, levede endnu i 1599, (søster til magister Iver Bertelsen, abbed i Sorø kloster senere befalingsmand over Ringsted kloster, se under BK#2506).
I biskop Jacob Madsen Vejles visitatsbog står bl.a. anført ved en af hans visitationer i Brenderup kirke i året 1588:
“Hr. Hans Trogelszen, Jyde, fød ved Colding. Marine, fød i Medelfar, M. Iuers Søster, der waar i Soer Closter. 1 søn Peder, Studenter. Hand gaar selffuer ved en Staff, prædiker intet, vilde haffue hannem (sønnen) ordeneret. Træ Døtter gifft. Kapellanen hr. Mads Hanszen fød udi Hørup (Højrup) ved Colding. Jeg prædikede. Han selv, Kapellanen og Degnen fik det bedste Skudsmaal af de adelige”.
Hans Trogelsen studerede ved universitetet i Wittenberg, hvor han var ”famulus” hos selveste Philip Melanchton, det vil sige optaget i hans hus. I
Wittenberg havde han oversat en køn tysk salme, som folk holdt meget af at synge. Den indgår i Brandt og Helwegs Den Danske Salmedigtning I.
Mads Hansen Colding (han er muligvis Hans Trogelsens barnebarn og søn af sognepræst i Almind, kapellan i Kolding og senere sognepræst i Taulov Hans Poulsen g.m. Karen Hansdatter Trogelsen) blev personlig kapellan for Hans Trogelsen i 1588 og endelig sognepræst 1596-1628. Han var g. m. Karen Margrethe Cathrine Jørgensdatter, datter af sognepræst i Udby Jørgen Lauritzen, ane nr. 782. En senere sognepræst i Brenderup Jesper Lauritsen efterfulgte i høj grad dr. Peder Resen opfordring af 2/2 1667 om at indsende historiske oplysninger fra kirkesognene. Fra Jesper Lauritsens omfattende indberetning stammer følgende udpluk om Hans Trogelsen (nudansk stavemåde):
“Meget godt har jeg hørt fra dem, der her i herredet bor om den præst ved navn Hans Trogelsen, Det ved jeg om hans kald, at år 1545, søndagen næst for St. Andreæ Apostoli dag, på Brenderup kirkegård til sognestævne fremstod ærlig og velbyrdig mand Steen Bilde til Kjærsgård og mundtligt adspurgte menige Brenderup sognemænd, om de alle endrægtelig havde eligeret og udvalgt nogle personer i hans fraværelse til sognepræst i Brenderup sogn. Dertil svarede de menige sognemænd som til stede var med en mund, at de ikke endrægtelig havde udvalgt nogle anderledes end med vilkår, som nogle af dem gjorde i superintendentens (bispens) nærværelse. Ligeledes adspurgte Steen Bilde, om menige sognemænd ville være ved samme udvælgelse eller ej. Dertil svarede menige Brenderup sognemænd, at de ikke andre ville samtykke, end som han ville med dem. Men var det hans vilje og samtykke, da begærede de hr. Hans Trogelsen i Middelfart, fordi de kender personen og hans gode rygte i hele Vends herred. Alle samtalte og udvalgte som de tilforn gjorde i Middelfart med 18 mand udsendt af Brenderup sogn til hr. Hans Trogelsen, og de udvalgte ham til deres rette sognepræst for på Guds vegne at lære og undervise dem i Guds ord, Gud til ære og dem til forbedrelse både på sjælens og legemets vegne”.
“Anno 1547, søndagen næst for St. Botulphi dag, tog hr. Hans Trogelsen på Brenderup kirkegård et sognevidne på, om der havde været gærdet og hækket tværs over åen mellem Fyllested mark og Brenderup mark”
“Anno 1577 er samme sognepræsts navn sat over skriftestolen i Brenderup kirke, som samme navn ses derpå endnu indgraveret”.
“Anno 1580 er hr. Hans Trogelsen kaldt til Vends herredsting om hvedetien
den, tirsdagen næst efter Søndagen Lætare”
“Anno 1583 levede hr. Hans i den store pest, der var her i Danmark”
“Anno 1589 findes hr. Hans Trogelsen med hans karmerche i et udkast på en af Brenderup bys gamle skråer og bylove, som han selv synes at have udkastet og skrevet”.
“Anno 1592 blev biskop Carls brev, som er dateret Odense år 1495, og flere gamle breve om Brenderup præstegårds kohave læst på Vends herredsting den 25 januar, da den salig mand uden tvivl har haft en trætte om samme præstegårds grund”.
“Efter at denne hr. Hans Trogelsen havde været sognepræst her i Brenderup i tre højlovelige kongers tid, døde han i Guds sande bekendelse anno 1595. Domini Johannis Trugilli epitaphium inferius videris. Af hans sønner blev to præster, hr. Peder Hansen i Sandager i Båg herred her i Fyn, og hr. Jens Hansen, kapellan i Middelfart. Hans døtre blev vel forset og fik hæderlige præstemænd heromkring, og en datter kom til Taulov præstegård i Elbo herred i Koldinghus len”.
(Kirkehistoriske Samlinger 4.rk., 3bd., side 150 ff.).
Den 17/11 1579 afsagde provsten i Vends herred Oluf Pedersen Bang ved en nedsat ret i Nr. Åby kirke en dom i en sag mellem velbårne Steen Bilde til Kjærsgaard og Hans Trogelsen. Steen Bilde tiltalte ved sin foged på Kjærsgaard, Hans Fynbo i Grarup, og beskyldte Hans Trogelsen for, at han på prædikestolen havde forbudt Brenderup sognemænd at føre nogen hvedetiende og boghvedetiende til Kjærsgaard og befalede i stedet at føre den til præstegaarden og sagde sig at have derpå ny Kgl. Maj.s stadfæstelse, hvormed han formente, at hr. Hans havde gjort ham uret. Herimod mødte i retten hr. Hans og forsvarede sig med 32 års hævd, at han uæsket og ukjæret for hvermand havde haft forskrevne tiende, item med et beseglet dombrev udgivet i Odense 1506. Så og med Kong Olufs håndfæstning og med Christi
an III's ordinans og særdeles Kong Frederiks brev udgivet på Koldinghus 1578.
Dommen lød:
“Efterdi hr. Hans har med Kgl. Maj.s brev bevist, at Hs. Naade har bevilliget præsterne her i Fyn hvis rettighed de udi bispernes tider havde, og Steen Bilde ikke har gjort bevisligt, at hvedetienden og boghvedetiende har nogen
tid fulgt ham eller nogen anden af Brænderup sogn uden sognepræsten sammesteds og kongen, kan jeg ikke tildømme Steen Bilde nogen hvedetiende
eller boghvedetiernde af forskrevne sogn, men sognepræsten at bruge al hvedetienden og halvparten af boghvedetienden, som han i fremfarne tider
nydt haver indtil så længe at Kgl. Maj. vil derpå gjøre nogen anden skik om hvedetienden og boghvedetienden end som her til dags været haver”.
(Kirkehistoriske Samlinger 3. rk., 5. bd., s. 616).