Biografi for: Jep Udesen
Er det mon ham, der omtales her i Koldinghus birks tingbøger 1719-70
1721 - 27. maj:
104:
Jens Jensen af Kongsted Torp samt Jep Udsen og Ole Hansen fremlægger på alle lodsejeres vegne en kontrakt mellem dem angående græsning for Jens Jensens gård.
1731 - 16. januar:
19/12. Arvingerne efter Jep Lauridsen af Vonsild ctr. debitorer. Sagen udsat til 27/2, hvor der skulle have været afsagt dom over Jep Udsen af Viuf, der er den eneste skyldner, der endnu ikke har rettet for sig. Men sagen er ikke set mere.
Arvingerne efter Jep Lauridsen er Anne Kirstine og Bodil Jepsdatter. Jep Lauridsen er død i Viuf, og alle skyldnerne har også været fra Viuf.
1731 - 13. marts:
Læst obligation på 100 sldlr. fra Jeppe Udsen, Ude Jepsen og Peder Jepsen af Kongsted til Morten Thomsen, præst
i Bredstrup.
1732 - 19. februar:
Læst obligation fra Jep Udsen og Peder Jepsen, begge af Kongsted, til sognepræst Morten Thomsen i Bredstrup.
1732 - 22. juli:
10/6. Dom: Jacob Devantier (Devante) af Fredericia ved Christian Jæger ibidem ctr. Hans Jensen og Jens Nielsen af Vilstrup. - Jacob Devante (af den reformerte koloni) har sagsøgt de to for vold og overlast, men har ikke kunnet bevise nogetsomhelst, da hverken han selv, heste, vogn eller hans medhavende er set eller synet at være beskadiget og frakommet. Tværtimod forstås det, at han selv har kørt for nær til Jens Nielsen, så denne er styrtet af vognen og dernæst har søgt Devante, men uden at gøre skade. Siden, da alting var kommet i sin rolighed og Devante havde fået sit gods igen (som han havde forladt og tabt undervejs), har han endda i Stovstrup med sin fork søgt klammeri med dem uden årsag, som dog ej blev til andet end det samme og det samme. - Altså bør de for Jacob Devantes tiltale være fri, og de nærgående udtryk, som han og hans fuldmægtig har anvendt mod dem og deres fuldmægtig, må ikke være dem til skade på deres gode navn og rygte. - (Christian Jæger har indledt retssagen med at fremlægge en beediget attest om overfaldet, og da den underkendes af retten, vil han straks have sagen udskudt, fordi aftenen trængte sig på. Men det kunne forsvareren Christian Grundahl afvise under henvisning til, at vidnerne var til stede,
og at solen iøvrigt skinnede klar og bar for hans øjne. Det første vidne var Søren Gregersen af Stovstrup. Da han en dag var på vej tilbage fra Fredericia og var kommet ind i rytterkoblet, kom Jacob Devante løbende imod ham og vinkede. "Min kære Søren, kom afsted; her står tre karle, som vil myrde mig af!". Så fulgte vidnet med ham til hans vogn, der stod ca. et musketskud derfra. Der stod Hans Jensen af Vilstrup, som sagde, "Jeg tror, Fanden rider den karl,han løber både fra heste og vogn". Så hjalp vidnet Devante til rette med hans vogn, hvis tømme var kommet i hjulene og stjerten faldet ned. Hans Jensen fik lov til at komme med på vidnets vogn, som så kørte i retning af Stovstrup. Ved
næste led lå Jens Nielsen på jorden ved siden af vejen. "Der kan I se", sagde Hans Jensen, "her ligger en forslået karl".
Ved siden af stod en balje med viktualier. Jens Nielsen rejste sig op: "Kunne jeg stå, kunne jeg gå, så skulle jeg slå!", og så gik han mod Devante med sin hånd om pisken i den tynde ende. Han ramte ikke. Devante var sprunget af sin
vogn, og nu løb hans heste løbsk. Han løb bagefter og indhentede dem ved rytterleddet; han satte sig op på den til hånd hest og kørte overmåde stærkt, så han tabte noget fra vognen, nogle havrekærver og en fork. Dem samlede vidnet op, og da de nåede til Stovstrup smedje, gav han tingene tilbage til Devante. Lidt efter kom de tre karle (den tredje var Iver Nielsen af Vilstrup, et af vidnerne). Devante løb imod mod Hans Jensens vogn med sin fork i hånden og råbte Holdt! "Skal jeg holde?", sagde Hans Jensen, steg ned af vognen og søgte med sin svøbe Devante, der stak for sig med forken og sagde, "Bliv mig fra livet, ellers stikker jeg dig durch und durch. Så kom Jens Nielsen til.
Devante bad om fred og slængte forken fra sig. Den tog Jens Nielsen og forfulgte ham med. Men vidnet sagde til ham, at han ikke måtte slå sig til rette. Efter at de tre karle var kørt, kom Jep Udsens søn Peder Jepsen af Kongsted og Søren Gadbjerg af Bredstrup kørende. De havde baljen med viktualier med. Den fik Devante imod 8 sk. og en pæl brændevin. - Iver Nielsen var den der kunne vidne om, at han havde set noget, der tydede på, at Devantier havde påkørt Jens Nielsens vogn, så han styrtede af den. Da havde der også været lidt optræk til slagsmål, og det var endt med, at Devantier var rendt væk hen i retning af Søren Gregersen).
1733 - 8. september:
25/8. Jens Hansen, Jens Knudsen, Peder Lassen og Christen Udsen af Tårup og Jens Poulsen af Taulov Nebel ctr. Jep Nielsen Basse og madame Susanne sl. mag. Munchebergs. 6/10
Læst obligation på 28 sldlr. fra Jep Udsen og søn Peder Jepsen af Kongsted til Thomas Sørensen i Torup.