Change: 6 JAN 2005

Change: 6 JAN 2005

Change: 6 JAN 2005

Change: 14 MAY 2008

Occupation: Ridefoged og birkedommer på Timgaard

Peder Sørensen var først ridefoged på herregården Søgaard på Holmsland i tiden 1728-1737. Herefter ridefoged og birkedommer på Timgaard hos Holger Sehested. I 1756 fratrådte han stillingen som ridefoged, da Holger Sehested solgte Timgaard til Frans Linde på Pallisbjerg. Men han fortsatte som birkedommer. Senere købte han Rækkergaard i Hanning sogn.
Ved afviklingen af fogedtjenesten på Timgaard havde Peder Sørensen nogle penge i klemme, som han havde lagt ud for nogle fæstebønder, der var i restance. Skønt fæstebønderne efter at være kaldt op på Timgaard og i junker Sehesteds nærværelse tilstod, at de var ridefogeden pengene skyldig, men ønskede henstand, så forelå der ved en senere retssag intet skriftligt bevis herpå, således at retssagen ikke faldt ud til Peder Sørensens fordel.
I sin tid på herregården Søgaard oplevede Peder Sørensen en rystende begivenhed, som er beskrevet i Erik Westerbys bog "Skarnskvinden Anna Maria". Ligeledes har lokalhistorikeren H. K. Kristensen refereret sagen i sin bog "Holmsland og Klittens Historie". Søgaard eksisterer ikke mere som herregård, men der findes i sidstnævnte bog et udmærket billede af herregården i dens velmagtsdage.
Fra bogen citeres:
"Da Peder Nicolai blev født på Søgaard, fik Bagges en amme til barnet, nemlig Anna Maria Seier, som kom til gården fra Ølgod sogn. Da Anna Maria var dygtig til at arbejde, blev hun efter at have opammet barnet på gården i endnu 10 år som køkken-, kælder- og stuepige. Og man hørte ikke noget slemt om hende, bortset fra, at hun var "arrigsindet" og ikke kunne forliges med sine medtjenere. I 1732 blev det så galt, at flere af gårdens folk truede med at rejse. Fru Bagges blev da nødt til at skille sig af med hende, og Anna Maria rejste med sin kiste og sit tøj til sine forældre i Viborg, hvor faderen var løjtnant. Der ville man nok helst af med hende, for efter 5-6 ugers forløb kom hun til Søgaard igen med sin kiste og bad om at måtte blive vinteren over, hvad fru Bagges ikke ville nægte det tidligere mangeårige tyende. Anna Maria klagede ellers over, at hun led af vattersot, da hun blev "jo mere tyk, fed og oppummeret".
Ved slagtningen af en kvie til jul, blev hun syg og måtte gå til sengs. Hun blev dårligere, og fruen overtalte hende til at tage imod besøg af præsten, som kom 3. juledag. Læge ville hun ikke have. Alligevel sendte fruen 3. januar bud efter feltskær Gerritz, men han kom først den 5., og da var Anna Maria død natten før.
Fru Bagges, ridefogeden Peder Sørensen, Peder Ladefoged og nogle kvinder ville klæde liget. De fandt nøglen til hendes kiste i hendes underklokke. Da de ville sætte en æske ned i kisten, fandt de indsvøbt i hendes gamle klokke liget af et fuldbårent drengebarn. Rædselsslagne lukkede i hast kisten. To koner, der afklædte liget, mens det uhyggelige fund blev gjort, måtte nu på fruens befaling malke den dødes bryster. Der kom hvid mælk, og de fandt også andre beviser for en fødsel. Fundet blev nu meldt til øvrigheden, der afholdt forhør. En undersøgelse viste, at den nyfødtes hals var brækket, og at der i bunden af kisten lå knogledele af to andre spædbørn indsvøbt i et hvidt klæde. Hvem barnefaderen var blev ikke konstateret.
11. marts afsagde herredsfogeden og 8 meddomsmænd dom. De fandt bevist, at Anna Maria havde født i dølgsmål, ombragt barnet og øjensynligt også de to andre børn. Men da der næppe var andet "end sener og ben" tilbage af den døde kvinde, burde hendes hoved ikke som ellers almindeligt ved henrettelse af den art delinkventer sættes på en stage. Men hendes legeme skulle "af rakkeren optages, hvor hun står, og henføres i et markskel på Holmsland, og der af ham nedkastes".
Denne dom ændrede landstinget. "Andre slige letfærdige til afsky" skulle Anna Marias legeme "af natmanden optages og udi en høj nedgraves, og en stage derhos oprettes med stenhob omkring, hvor jorddrotten det på sin egen grund for godt befinder". Således skete det.
Holmslands kirkebog (Nysogn og Gammelsogn) oplyser nemlig, at Anna Maria "blev nedkastet ved siden af fjorden på Søgaard mark".
Lige til vore dage har overleveringen talt om, at derude var begravet en pige fra Søgaard, som havde dræbt sit eget barn. Hyrdedrengene var ikke glade for at komme der, og andre holdt heller ikke af at færdes der, når det var mørkt.
Sidst i januar 1953 fik Ringkøbing museum meddelelse om, at der var gjort et fund derude og foretog en undersøgelse ved museumslederne. På tidligere hede, nu gennem flere år opdyrket mark tæt ved en brink ud mod fjorden var man stødt på en grav i så ringe dybde, at markredskaberne havde revet nogle knogledele med sig, idet graven og nedlæggelsen var udført så sjusket, at ben og lår havde ligget højere end den øvrige del af legemet. En tidligere bortpløjet lårknogle blev bragt til veje. Dr. Søndergaard Christensen viste, at fundet drejede sig om en yngre kvinde, der var ret spinkel. Dette sammen med, at udgraverne konstaterede et stolpehul ved ligets nakke må sammen med traditionens vidnesbyrd gøre det højst sandsynligt, at det virkelig er den stakkels Anna Marias grav, man var stødt på. Nu blev ligets rester stedt til hvile på kirkegården. Da emsige journalister havde fået nys om fundet, sørgede de for, at det kom til at vække ret betydelig opsigt.
Lidt om personkredsen omkring dette drama:
Fru Bagges hedder Johanne Nielsdatter Colding og er datter af rådmand Niels Bertelsen i Kolding. Hun var gift med Peder Pedersen Bagges (eller Baggesen) fra den kendte Baggesenslægt i Ribe. Hans far var Peder Lauridsen Baggesen fra herregården Lunderup ved Varde. Dennes far igen var rådmand Laurids Baggesen i Ribe gift med Mette Jensdatter, datter af borgmester Jens Olufsen, Ringkøbing, ane nr. 958.
Anna Maria Seier kom fra Ølgod sogn, hvor hun i 1722 fødte et uægte barn. Dette barn befandt sig i Nysogn og var omk. 11 år, da Anna Maria døde.
Anna Maria havde indtil St. Hans 1732 været forlovet med Jep Hansen Tømmermand, der var født i 1707. Men han blev ikke i retten udlagt som barnefader til det ombragte barn. I sin vidneforklaring fastholdt han, at han ikke havde haft "omgængelse" med hende siden julen 1731. Af Nysogn kirkebog fremgår det, at Jep Hansen i 1733 i kirken stod åbenbart skrifte, idet han havde begået letfærdigheds synd imod Anna Maria på Søgaard. Præsten der kom til Anna Maria 3. juledag, var Andreas Rasch.
Den tilkaldte feltskær Gerritz var regimentsfeltskær Gerhard Gerritz fra Ringkøbing, som var gift med Birgitte Cathrine Hansdatter. Deres datter Gertrud Marie Gerhardsdatter Gerritz var gift med Marcus Clausen Borgen, sognepræst på Holmsland. De fik 11 børn. Et af disse var Anna Margrethe Birgitte Borgen, der blev gift med Jørgen Udesen Haahr, Lindbjerggaard, ane nr. 12, i dennes andet ægteskab
Peder Bagges datter Ane Catharine Bagges fødtes i 1727. Hun blev 19/7 1753 gift med købmand velfornemme Hans Hansen Bruun fra Kolding. De fik døtrene Ane Cathrine og Johanne Bruun. Efter kun 3 års ægteskab døde Hans Hansen Bruun, og enken giftede sig 24 maj 1758 med købmand Henrik Ammitzbøl, Kolding.
Denne Hans Hansen Bruun kunne være en bror til provst Ude Haahrs kone Kirstine Hansdatter Bruun. Hvis dette er tilfældet har provsteparret sikkert deltaget i brylluppet på Søgaard. Det er ikke lykkedes at placere denne mystiske Hans Hansen Bruun i slægten i Kolding, idet den potentielle mulige i Kolding levede 1703-1729.

Change: 19 JAN 2005

død efter 1787. Dorthe findes nemlig i folketællingen fra 1787 i Ølgod, hvor hun som enke opholdt sig hos sin datter og svigersøn på Lindbjerggaard. Hun var da 80 år gammel.

Change: 26 MAR 2016

Kirsten Pedersdatters lavværge blev hendes stedfar Rasmus Nielsen Bech. Værger for børnene blev deres farbrødre Hans Hansen Mouritzen forvalter af grevskabet Samsø og Peder Hansen Mouritzen sognepræst i Hundslund.

26/6 1714 giftede Kirsten sig 2. gang med tolder Peder Hansen, dbt. 24/10 1685 i Kolding, begr. 10/8 1724 i Kolding, søn af borgmester Hans Pedersen og Margrete Cathrine Curtz. Peder Hansen havde tidligere været gift, idet han 27/10 1711 ægtede Anna Nielsdatter, f. 6/4 1694 i Kolding, datter af rådmand Niels Bertelsen. Hun døde barnløs i 1713 kun 19 år gammel og blev begr. 19/3. Boet efter dem beløb sig til 1155 rigsdaler, hvoraf Peder Hansen fik den ene halvdel og Annas familie den anden. Iøvrigt havde Peder Hansen i 1709 gjort et lille sidespring, så han måtte stå åbenbar skrifte i kirken, idet han havde haft lejermål med Margrethe Smith. Med hende fik han en dreng, der blev døbt Hans den 13/6 1709. Denne blev allerede begr. 2/8 1709.
Ved giftermålet med Peder Hansen blev Kirsten Pedersdatter svigerinde til sin datter Karen gift med Friederich Hansen Curtz. 3/8 1724 døde Peder Hansen, og Kirsten sad igen tilbage som enke. Nu med yderligere 3 børn: Hanne Pedersdatter 9 år, Johanne Margrethe Pedersdatter 8 år og Hans Pedersen 2 år (døde i 1740 som student i København). Mindst et barn var dødt. Ved Johanne Margrethe Pedersdatters bryllup den 14/11 1732 i Kolding med byfoged Christian Grundal var forloverne sognepræst i Ølgod Ude Sørensen Haahr og sognepræst i Vissing Friederich Hansen Curtz.
Boet efter tolder Peder Hansen så således ud:
Ejendommen på hjørnet af
Østergade og Helligkorsgade 600 rigsdaler
Lån til kongen 660 -
5 stk. markjorder og enge 510 -
Dertil løsøre m.v. 1947 -
Ialt formue 3717 rigsdaler.

Af gælden kan følgende have interesse:
Lånt hos Karen Bendixdatter i rede penge 500 rigsdaler
Kirsten Hansdatter Bruuns arvepart efter
sin far Hans Hansen Bruun 333 -
Anden gæld 271 -
Ialt gæld 1104 rigsdaler.
Skiftet kunne dog ikke gøres færdigt, da Peder Hansens far Borgmester Hans Pedersen lige var død, og en del af hans formue skulle tilfalde sønnen. Moderen Margrethe Cathrine Curtz sad i følge kongelig bevilling i uskiftet
bo, men hun gik på visse betingelser ind på et skifte, hvori bl. a. deltog hendes lavværge Henrik Rafn og børnene foruden Kirstine Hansdatter Bruun. Aftalen med Margrethe Cathrine Curtz , der var flyttet til Vejle, gik bl.a. ud på at så længe hun levede skulle hun have landgilden fra følgende møller:

Vejle mølle 106 rigsdaler
Gudsø mølle 40 -
Skibdræt mølle 40 -
Ialt 186 rigsdaler.

Til børnene og sin mands arvinger afstod hun hus, gård, købstadsjorder, møllegodset, ålegården m.v. Møllerne indbragte ved auktion 797 rigsdaler og jordegodset 1775. Hele auktionen indbragte i alt 3882 rigsdaler.
Derudover skulle Margrethe Cathrine Curtz årligt nyde af “Kærhuset” i Taulov 4 rigsdaler, som efter hendes død skulle overgå til Kolding kirke til betaling af hendes gravsted og lysekronens vedligeholdelse. Hun døde hos sin datter Charlott - Amalia i Vejle og blev begravet der 25/7 1730, men blev overført 17 OKT 1730 til familiegravstedet i Kolding kirke. Charlott - Amalia var gift 2. gang med provst og sognepræst i Vejle og Hornstrup Mouritz Mouritzen Høyer.
Da alt var ordnet i 1730 havde Kirsten Pedersdatter fået 1299 rigsdaler efter sin mand og 270 rigsdaler efter hans mor.
Allerede 9/8 1725 havde Kirsten giftet sig for 3. gang med hører ved Kolding latinskole senere købmand og rådmand Daniel Michelsen, dbt. 21/11 1700 i Kolding, begr. 6/5 1759 samme sted, søn af købmand og rådmand Michel Danielsen og Karen Terkelsdatter. Fra 1722 til 1725 var Daniel Michelsen ansat som hører ved Kolding latinskole. Efter giftermålet med Kirsten virkede han som købmand, men fortsatte sine studier for egen fornøjelses skyld. I tidens løb samlede han sig et bibliotek på omk. 400 bind omfattende den klassiske græske og latinske litteratur og det 17. og 18. århundredes lærde værker. De boede i en af byens bedste ejendomme, der lå længst mod syd på den vestlige side af Østergade som hjørneejendom til Helligkorsgade. Han ejede flere ejendomme i byen, det halve af Nørreports konsumtionsbod og part i flere skibe. Lige før han døde, skænkede han et legat på 500 rigsdaler til byens fattige og en toft i Søndervang til kirken mod en begravelsesplads i denne. Kirsten fik ikke børn i dette ægteskab. Nu havde hun også i sine to første ægteskaber fået mindst 16 børn, hvoraf 8 døde hurtigt og 4 til døde inden 1730. Hun fik 53 børnebørn.

Change: 11 JAN 2005

Occupation: Forpagter på herregården Udstrup i Sdr. Nissum

Udstrup ejedes på det tidspunkt af Ove Henrik Juul til Rysensteen og var ikke større end en almindelig stor bondegård. Da Christen Brøllund døde fik hans enke som lavværge for sig borgmester Niels Mikkelsen Kjær i Ringkøbing. Den 4/7 1741 på 30.dagen efter hans død fandt registrering af boet sted på Udstrup. Næste skifteforretning fandt sted 4/8 1741. Under skifteforretningen nævntes det, at den nærmeste slægtning på fædrene side var søskendebarnet Christen Lassen Brøllund boende i Brøllund i Nysogn på Holmsland. Det fremgik også af de forskellige skiftesamlinger, at det var Else Pedersdatter, som førte ordet og ikke den voksne myndige søn. Summen til deling efter skiftet var på 522 rigsdaler. Ved skiftet efter Else Pedersdatter i 1749 blev der til deling 312 rigsdaler. I forbindelse med regnskabet vedrørende dette skifte opstod der lidt stridighed mellem Peder Christensen Brøllund og Peder Sørensen. Det endte dog med, at alle arvingerne samdrægtigt erklærede sig fornøjede.
Indtil omk. 1865 lå der på kirkegården i Sønder Nissum en gravsten med indskriften: C. M. S. Brøllund, fød på Holmsland, Forpagter på Udstrup.

Uddrag fra Rosenkildes fotos og stamtavler (http://rosenkilde.nu/aks-brollund)

Chresten Mogensen Brøllund
Forpagter på Ustrup, død 1741. Gift med Else Pedersdatter.
Amtsskifte efter ham begyndes 4. juli 1741, 30te dagen efter hans død 1) og sluttes 18. marts 1742. Arvinger er enken Else Pedersdatter og hendes og afdødes fem børn:
b1 Peder Christensen, 29 år;
b2 Anne Christensdatter, 35 år, ugift;
b3 Dorthea Cathrine Christensdatter, gift med birkefogeden på Thimgaard Peder Sørensen;
b4 Anne Marie Christensdatter, gift med Jens Andersen, Gjelstrup i Nissum sogn;
b5 Else Marie Christensdatter, 24 år, ugift.
Enkens laugværge er borgmester Kiær i Ringkøbing. Boet opgøres til 923.3.5. rbd. aktiver, 293.5.12 rbd.passiver + skifteomkostninger. Enken arver 326.4.12½. rbd. Sønnen arver 65.2.2½. rbd. Hver af døtrene 32.4.11/4. rbd.
Chrestens Mogensens hustru Else Pedersdatter dør 11. nov. 1748 på Ustrup. Amtsskifte efter hende er begyndt 10. dec.1748.2) Løsøre sælges på auktion 8. juni 1749. Boet opgøres til 401.3.9½. rbd. aktiver, 89.2.12. rbd. passiver. Sønnen arver 104.0.4½ rbd., hver af døtrene 52.0.21/4 rbd.
Om børnene oplyses ved skiftet efter moderen, at
b1) Peder Christensen er forpagter på Udstrup.3)
b2) Anne Christensdatter er tjenende i København,
b3) Dorte Cathrine Christensdatter er gift med Peder Sørensen, fuldmægtig på Thimgaard.
b4) Anne Marie Christensdatter er gift med Jens Andersen i Gjelstrup i Nissum sogn.
b5) Else Marie Christensdatter er tjenende på Brejninggaard.

_______________________________________________________________
1) Skifteprotokol, Bøvling-Lundenæs amter, LA B8 1078 fol. 497b ff.
2) Skifteprotokol, Bøvling-Lundenæs amter, LA B8 1079 fol. 15b ff.
3) Peder Christensen Brøllunds hustru Anne Marie Pedersdatter Quistgaard får 16. april 1751 kgl. tilladelse til at sidde i uskiftet bo. (Ovennævnte protokol fol. 478b)

Change: 6 APR 2012

Change: 11 JAN 2005

Occupation: fæster af Adserbølgaard, Lindknud Sogn

Oprindelig var Adserbølgaard en adelig sædegård, der midt i 1500-tallet ejedes af Jens Juel til Hesselmed. Dennes enke Vibeke Lunge boede i 1553 på gården. Hun havde formentlig arvet den efter sin far Ove Lunge. I et register over herregårde og deres beboere fra 1586 nævnes: “Asserbøl, tilforne Fru Vibeke Lunge, og bor der nu bønder paa”. I 1651 bestod Adserbøl af to halve gårde og et boel, som hørte under Skodborghus.

I bogen "Fra Lindknud sogn" af Niels Thøgersen omtales to gamle gravmæler af træ ("ligtræer"), som ikke eksisterer mere, men ordlyden af indskriften er bevaret. Det drejer sig om far og søn, nemlig Hans Kristensen og dennes søn Kristen Hansen, d. 1694, formentlig nogle af de første fæstere på Adserbølgaard, som i flere århundrede bestod af to halvgårde. Gravmælerne viser, at de var holdne folk, selvom de blot var fæstere. Adserbølgaard ejedes 1664 - 1681 af rådmand Bagge Baggesen i Ribe, og inden Hans Haars død var ejeren proprietær Christoffer Carstensen i Ribe.

Efterkommere af Hans Kristensen førte i flere generationer tilnavnet Ulf.

Change: 19 JAN 2005

Som enke blev Maren siddende som fæster på den store gård. Hun blev gift igen med enkemanden velagtbare Hans Hansen Haar, f. omk. 1630 på Skovgaard i Øster Starup sogn som søn af Hans Jørgensen Haar, begr. 10/7 1712 i Lindknud. Hans Hansen Haar havde fra tidligere ægteskab en lille datter Ide Marie Hansdatter Haar, f. 1674, d. 1741. Hans Haars fæstebrev er dateret 31/1 1675, hvilket viser, at han har fæstet halvdelen af Adserbølgaard, mens Hans Kristensen endnu levede.

Change: 11 JAN 2005

Property: Skovggard, Øster Starup Sogn

Adserbølgaard ejedes 1664 - 1681 af rådmand Bagge Baggesen i Ribe, og inden Hans Haars død var ejeren proprietær Christoffer Carstensen i Ribe. Hans Haar var ottemand, som bl.a. var herredsfogeden behjælpelig med at idømme straffe på tinge. Igennem de 30 år han boede på Adserbølgaard nævnes han ofte i tingbogen i forbindelse med sager vedrørende arv, bøger, brændte og forsvundne bygninger, tiende, tyende, ærerørige ord og ulovlig skovhugst.

Change: 11 JAN 2005

Change: 11 JAN 2005

Occupation: Købmand, overformynder og konsumptionsforvalter i Kolding

Peder Laugesen fik 15/3 1680 borgerskab i Kolding.
I J. O. Brandorffs bog “St. Nikolaj Kirke i Kolding” s. 34 står følgende om åbne begravelser: “Købmand, overformynder og Consumtionsforvalter Peder Laugesen og Hustru Dorthea Berthelsdatter begravet 13/7 1684”. Dette kan ikke passe, idet der intet er at finde i kirkebogen om en tidligere vielse. Karen Bendixdatter bekostede i 1700, da Peder Laugesen døde, en åben begravelse i det nordre kapel i St. Nikolaj kirke for dem og deres arvinger.
Peder Laugesen måtte lide den tort, at han i bytinget af sin bror Marcus Laugesen blev afkrævet betaling for et nyt stempel, som i sin tid var blevet forordnet, men som Peder Laugesen hævdede, at deres far havde betalt for længe siden. Det, som faldt Peder mest for brystet, var dog, at Marcus ikke gik til ham selv, når de var brødre og boede i samme by.
21/12 1716 solgte Rasmus Nielsen Bech “Hamborgerherberget”, en gård der lå i Helligkorsgade ved siden af tolder Peder Hansens gård på hjørnet af Østergaden. På den vestre side af “Hamborgerherberget” lå en gård, som beboedes af grovsmed Niels Bendixen, en bror til Karen Bendixdatter.
Rasmus Nielsen Bech døde i 1719, hvorefter Karen Bendixdatter førte forretningen videre indtil hun døde i 1730. Auktionen over det anselige bo varede 3 dage.

Change: 11 JAN 2005

Change: 22 JAN 2005

Occupation: smed

På et tidspunkt var Peder tjenstgørende ved kaptajn Trolles regiment. Indgik som en af de 8 tingmænd ved bytinget i Lemvig. Var altså sandemand og stod bl.a. frem på tinget for Jørgen Bertelsen Rendtschau på Cabbel. Den 4/11 1681 sad han i bytinget i dommerens sted. Han optrådte også som synsmand ved arvesager.

Ved børnenes dåb var følgende faddere:
Karen Jegind, Maren Lyche, Jørgen Bertelsens Ancietta, Oluf Cabbel, Christen Sandholm, Niels Cabbel, Maren Mathisdatter, Magdalene Bertelsdatter, Anne Mortensdatter, Kirsten Cabbel, Peder Matthsen, Anders Michelsen, Jep Bertelsen Rendschau af Cabbel, captainsenke Juliane, Anna Niels Mogensens, Kirsten Niels Christensens, Maren Jensdatter Cabbel, Sophie Christensdatter, Jørgen Bertelsen Rendschau Cabbel, Christen Pedersen Dan..., Matts Christensen og Christen Mogensen .

Change: 11 JAN 2005

Man skal vist ikke forveksle hende med en "slægtning" [altså ikke en søster] Else Kristine Staarup (i Nygaards sedler nævnt som arving til Else Hansdatters bror Niels Hansen)

Change: 5 SEP 2019

Occupation: Formentlig købmand

Skiftet efter Bertel Knudsen 5/11 1650 indeholdt 684 slettedaler.

Change: 11 JAN 2005

Change: 11 JAN 2005

Occupation: Provst i Jerlev - Slaugs herred

Occupation: Sognepræst i Vorbasse og Grene: BET 05-03-1632 AND 1662

Peder Marebæk blev student i Ribe 1630 og straks hører i Ribe. Da biskop Jersin yndede ham for hans flid, troskab og hæderlige opførsel blev han rektor i Ringkøbing. Han virkede altså som rektor ved latinskolen i Ringkøbing, mens Hans Hansen Kjær (Paludan), ane nr. 478, var sognepræst i byen. Ordineret til præst 5/3 1632, viceprovst i 1661, afstod kaldet i Vorbasse i 1662 kort før sin død.
Han havde ikke studeret ved universitetet, men havde dog taget attestats der. Han fik 11/2 1632 den nødvendige tilladelse til at bestride kaldet i Vorbasse, idet det var så ringe, at man ikke let kunne få en anden dertil. Teologerne dengang sagde, at skulle man være præst i Vorbasse, skulle man bede en særlig bøn. Kort efter sin ansættelse klagede han over præstegodsets ringe tilstand, og biskop Jersin støttede hans klage. 9/1 1634 fik lensmanden på Koldinghus kongeligt brev om, at give præsten den første gode krone- eller kirketiende, som blev ledig i nærheden af Vorbasse. Torstenssonkrigen 1644-45 og svenskekrigen 1657-60 var skæbnesvangre for ham. I 1648 klagede han igen over, at han boede i den mest barske hedeegn med sandfygning og vandløb m.m. samt at han havde lidt stor skade under krigen og var blevet udplyndret 23 gange. Præstegården afbrændtes under krigen i 1659 og blev først genopbygget af eftermanden. I peståret 1659 blev Vorbasse også ramt ganske forfærdeligt. 9/11 1661 fik han lov til for sin store armods skyld at lade sætte “Becken for Kirkedørene i København” og der “indsamle hvad godt Folk hannem af Christen medlidenhed will giffue”. Allerede 4/12 1661 søgte han om hjælp igen. Embedet var stadig tillagt 6 ørter korn fra magasinet på Koldinghus, men i de sidste 5 år havde han intet fået. Endvidere havde han mod en afgift fået ret til at oppebære den halve kirketiende fra Andst, men kornet leveredes kun til herredsgrænsen. Nu søgte han yderligere om en gård i Grenekrog til anneksgård samt kongetienden af Vorbasse, Grene og Heinsvig sogne. Tillige søgte han om at måtte få en medhjælper i sit embede, da han var skrøbelig til fods. Han opholdt sig i København i længere tid i slutningen af 1661. Muligvis havde han truffet aftale med den mand, der skulle blive hans eftermand og svigersøn. Efter Peder Marebæks død i 1663 fragik arvingerne arv og gæld.
Peder Marebæk er også registreret som forfatter, idet han bl.a. har skrevet “Theatrum regum Danorum”, der handler om “Danske Kongers speyl og Skuespil, hvor udi Grandgifeligen beskues deris Høybaarne Herkomst, Fyrstelige Dyder ect., fra den første Kong Dan indtil Kong Fredric den Tredie. Kbh. 1661-1662”. Værket består af 101 vers. Et til hver konge. Rimkrøniken var tilegnet Erik Krag til Bramminge og hans hustru Vibeke Rosenkrands og deres børn. Erik Krag var oversekretær i kancelliet og domprovst i Ribe. Så måske skal dette værk ses som en sidste anstrengelse for at gøre opmærksom på sig selv i et forsøg på at få sit præsteembede i nogen lunde stand efter krigens hærgen. Men lige meget hjalp det. Nævnes skal også “Dødens idelige Betænckelse aff den 39. Davids Psalme andragen, der Frue Margrete Kaasz, Laurids Belows til Kølskegaard, hendis adelige Ligs Begængelse bleff huldet udi Gudom Kircke den 24. Julii 1660”.
Gennem datteren Sidsel blev Peder Marebæk tiptipoldefar til filosoffen Henrik Steffens, forfatteren Herman Bang og digteren N. F. S. Grundtvig.

Torsdag den 25. juni 1663:

Blandt de 8 mænd. Søren Jenuoldsen (Enevoldsen) i Donslund mølle.

Hans Christensen i Adserspel, end undersigelse vinde efter sal. hr. Peder Christensen Marebæk, forrige præst til Vorbasse og Grene sogne. Hans Christensen opsagde på vegne af sin hustru og alle hr. Peder Christensens børn og arvinger arv og gæld efter ham, så de intet ville arve, ikke heller gæld betale. - Der er kaldsseddel fra Viborg med varsel til alle hr. Peder Christian Mariebechs kreditorer til frasigelse af arv og gæld.

Change: 20 JAN 2005