Slægtsdata side 120 (Noter)

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: købmand, borger, overformynder og kirkeværge

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Navnet er også stavet Morsen og Moesen
Boet efter Hans Hansen Mouritzen indeholdt 2080 slettedaler.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Boet efter Hans Madsen Bruun indeholdt 1593 slettedaler

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Snedker i Kolding

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

De boede i Clostergade. Møller på slotsmøllen Søren Marcussen, begr. 22/3 1673 59 år gammel, g. m. Karen, begr. 20/12 1676 60 år gammel, og Hans Marcussen i Kolding, g. m. Anne Bertelsdatter, begr. 6/7 1688 71 år gammel, er sikkert brødre til Kirsten. Jf. Kolding kirkebog begr. 16/12 1667
en “Mette Lavi eller møllerkvinde, 87 år gammel”. Hun er således født i 1580 og kunne måske være en ane.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Blegemand i Kolding

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Købmand i Lemvig

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Christen boede i Trabjerggaarde som landmand og fisker til han var 26 år, hvorefter han kom til Lemvig og blev købmand der. Christen Jensen Jegind og Elisa Olufsdatter børn fik 12 børn, 7 drenge og 5 piger

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Købmand, vintapper og værtshusholder på torvet i Kolding

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Gravsten i gulvet i St. Nikolaj kirke i Kolding med følgende inskription:
“ Her hviler udi Herren ærlig og velagte Mand Sl. Ude Pedersen, fordum Borger i Colding, som hensov den 14. November 1641, med sin kære Hustru Sl. Marine Sørensdatter, som forhen er bortkaldet den 10. Juni Anno 1640, i Haabet til en ærefuld Opstandelse”.
Ude Pedersen ejede eller var medarving til Taarupgaard i Taulov sogn.
Uddrag af tingbogen 1622:
“Bertel Madtsen i Stauffstrup beklagede og kundgjorde, at Jens Hansen af Børup har gjort fornævnte Bertel Madtsens broder Jens Madtsen i Erritsø sår og skade i hans hoved med en økse, som skete udi Ude Pedersens hus om natten den 23. December sidst forleden, så han døde den 15. Januar. De sad og drak sammen, da der kom nogen tvist og uenighed imellem dem om et stob øl at betale, og i det samme slukkedes lyset, som Ude Pedersens kone, Maren Sørensdatter, havde udi hånden. Da fik Jens Madtsen nogen sår og skade, som Jens Hansen gjorde hannem med en økse i hovedet. Peder Aabo Spillemand vidnede, at da lyset igen blev tændt, sad Jens Madsen og blødte. Sygdommen var dog ikke straks livsfarlig; thi juledag om aftenen var Jens Madtsen i selskab hos en nabo i Erritsø, hvor man drak en tønde øl, og på 2den og 3die juledag sad han til barsel hos Jens Madtsen, præstetjener, han boede på annexpræstegården, og Jens Madtsen Østergaard drak og gjorde sig glad. Han havde et klæde på hovedet. Man hørte ikke, at han klagede sig i nogen måde, men han kvad og siuet og var så lystig, som nogen anden af selskabet. Manden der havde slået ham tilbød ved juletid 6 slettedaler. Men da Jens Madtsen Østergaard døde, blev Jens Hansen trods alt svoret manddød over og til hans fred”.
I sommeren 1617 blev krontjener Lars Larsen i Højen og Kristine Jesdatter (hans søsterdatter) dømt til bålet, fordi de havde fået et barn sammen. I denne anledning leverede Maren Udes tre tjæretønder til formålet

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Sognepræst i Taulov og provst i Elbo m.fl. herreder

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

sognepræst i Taulov og Erritsø samt provst i Elbo m.fl. herreder, f. omk. 1555 formentlig i Givskud, d. 1626 i Taulov og begr. i kirken foran alteret, g. 1. gang omk. 1584 m. Dorthe Hansdatter?, f. omk. 1560 i Kolding, d. 1596 i Taulov, formentlig datter af den forrige sognepræst Hans Poulsen og dennes Hustru Karen. De havde også en datter Kirsten, som var gift med præsten Jens Jensen i Herslev jf. Peder Hegelund.
Bertel Iversen g. 2. gang omk. 1597 m. Ellen Jørgensdatter, f. omk. 1570 i Udby præstegård på Fyn. Bertel gift 3. gang m. Dorthe Jensdatter, der blev gift med eftermanden i embedet Henrik Sørensen Bøgvad. Da Dorthe Jensdatter ret hurtigt igen blev enke, giftede hun sig med næste eftermand i embedet sognepræst Christen Olufsen, d. 3/4 1667. (Se under anepar nr. 476-477).
Bertel Thaulows store firkantede gravsten med de 4 evangelistsymboler i hjørnerne lå oprindeligt over hans og hans første hustrus grav foran alteret. Senere blev den lagt uden for døren til våbenhuset, hvor den blev sønderslidt af kirkegængernes fodtrin, så det meste af indskriften forsvandt. Men en senere sognepræst Barthold Hoe har sikret ordlyden af verset på gravstenen. Den er på latin, men kan oversættes således:

"Bertel betroede her sine tørre bene til jorden,
medens sjælen han gav selv til den højeste Gud.
Han for folket fortolked Kristi himmelske lære,
og på sin post han var altid årvågen beredt.
Ulven skræmte han bort med guddomsstaven i hænde,
så den ej sønderrev de ham betroede lam,
og af sin inderste sjæl oprigtigt tilbad han Kristus,
og udi Kristi skød ham venter det evige liv".

Gravstenen blev omkring 1920 transporteret til Norsk Folkemuseum på Bygdø ved Oslo, hvor der jo som tidligere omtalt er oprettet et særligt Thaulowmuseum. Stenen var af lerskifer eller klebersten. Den var defekt, og det største stykke måler 1,25m x 1.02 m. Indskriften er hugget med fordybede versaler. Kirken i Taulov fik i bytte en tavle (noget unøjagtig) med sognepræsterne i Taulov efter reformationen. Gravstenen hører i virkeligheden til i Taulov kirke, da Bertel Iversen ikke er stamfader til den vidt udbredte Thaulowslægt i Norge og i det øvrige Europa. Men museet har oplyst, at fragmenterne af stenen ikke kan findes. Se under ane nr. 476-477. c.

Den del af teksten på gravstenen, der kan tydes, fortæller at Bertels første hustru døde i sin ottende barselsseng, men ikke hvad hun hed. Hun var formentlig datter af Hans Poulsen, som nævnt ovenfor. Hun levede sammen med ham i 12 år.
Bertel blev student og indskrevet ved universitetet i Kiel i april 1579 under navnet Bartholomæus Ivarij Gidschou (Givskud).
Under en rejse som Frederik II foretog i Jylland, udstedte han den 6/3 1584 en skrivelse, i hvilken han pålagde biskoppen i Ribe at prøve 3 aspiranter, der havde meldt sig som ansøgere til Vejlby - Ullerup sognekald. En af de 3 var Bertel Iversen, der af kongen omtales som "en af vore og Kronens tjeneres sønner". (Bertels far var slotsfoged på Hønborg slot i Taulov). Biskoppen beordredes til at begive sig til Kolding og der give hver af aspiranterne sin tekst, lade dem prædike i kirken og beskikke den til embedet, som er "lærdest og skikkeligst". Thi kongen ønskede en god og lærd mand, fordi "det var et godt kald, og vi kommer der på egnen på jagt". I konkurrencen sejrede Bertel Iversen, som derefter beskikkedes til sognepræst i Vejlby - Ullerup i Elbo herred ved Fredericia. Men allerede samme år fik han det bedre kald i Taulov, hvor sognepræsten Hans Poulsen lige var død.
Bertel Iversen deltog i valget af Prins Christian og dennes hyldning i Viborg i 1610.
En regnskabskvittering fra lensmanden på Koldinghus Otto Brahe vedrørende Erritsø kirke lyder således (Vejle Amts Årbog 1915):
"Anno 1618 d. 4. Julij giorde Pastor Bertill Iffuersen i Tafflou Nøbbilt Erritzøe Kirchis Regneskaff paa huilche hand paa forne Kirchis Vegne fra Philippi Jacobi Dag 1617 till same Aars Dag 1618 haffuer oppebaarit och igien udgiffuidt. Thoe bliffuer hand Kirchen skyldig Tiffue halfftredie Daller.
Och herudinden beregnitt, huis Kirchen hannom och hand Kirchen igien aff forledne Aaringer ere huerandre skyldige bleffne.
Otthe Brahe. Egen Handt."

Hr. Bertel boede i præstegåden fra 1584 og til sin død i 1626. Den var på 11 tdr. hartkorn. Det fremgår af Koldinghus lensregnskaber 1610-11, at hr. Bertel Iversen, præst i Taulov, af Christian III årligt var bevilget 3 ørt. byg fra Koldinghus loft for sognets ringheds skyld. Af samme lensregnskaber fremgår det, at han som provst i Elbo herred var fri for gæsteri. Han ejede Kærhuset i Taulov på 10 tdr. hartkorn, som gik videre i arv til slægten. Kærhuset i Taulov er den ejendom, som hr. Bertels forgænger og sandsynlige svigerfar Hans Poulsen lod bygge på den jord (halvdelen af 1½ otting) i Taulov Nebel, som han jf. Elbo herreds tingbog havde købt i 1579 af Peder Høst i Børup, Taulov sogn. Den 19/3 1579 udstedes forleningsbrev for hr. Hans Poulsen, sognepræst til Taulov og Erritsø sogne, der har berettet, at han er kommen til en øde præstegård. Derfor har han solgt sin ejendom i Kolding og igen købt et stykke jord i Taulov, som han har opført bygning på og har bevilget, at samme ejendom og bygning fremdeles må blive ved sognepræsteembedet mod afgiften af Kronens part af korntienden af Erritsø sogn kvit og frit (Kancelliets Brevbøger). I Karen Brahes bibliotek på landsarkivet i Odense findes en bog - et oktavhåndskrift - som er skrevet i 1606 og som Bertel Iversen i 1620 forærede til Otto Brahe med følgende let læselige dedikation i bogen omskrevet nogenlunde til nudansk:
"Ærlig og velbyrdig mand Ottho Brahe Pedersen til Krogholm, Krenkerup og Torpenfeld, kongelig majestæts høvidsmand på Koldinghus, min gunstige lensmand og mægtige patron er den liden bog foræret til taknemmeligheds bevisning for mange beviste velgerninger.
Af
Bertel Iversen i Taulov, Guds ords tjener til Taulov og Erritsø sogne.
Den 22 marts anno 1620".

På en anden side i bogen står følgende:
"Bogen taler:
Jeg i dag er ethundrede år, dog i jomfrukloster går.
Ottho Brahe holdt af mig, derfor vil jeg nu til dig
Karen Brahe, om jeg må sidst blandt dine bøger stå.
Giv forlov og tag mig ind. Herren fryde selv dit sind!
Amen.
Den 22 marts 1720".
Dette er således skrevet på hundredeårsdagen for Bertel Iversens dedikation.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Borger i Ribe

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

d. 1620'erne i fangenskab i Tyrkiet. Biskop Peder Hegelund noterede i sine almanakoptegnelser 16/1 1592, at Christen Marebæks skib forliste. Det fremgår af Ribe bys regnskaber for årene 1626-30 bl.a., at 150 rigsdaler, som skulle have været sendt til Tyrkiet for at løskøbe Kristen Maribæk, var, da denne var død i fangenskabet, af lensmanden i forening med borgmester og råd skænket til byens gilde. Navnet Marebæk stammer formentlig fra stedet Marebæk i Hostrup sogn.

Hustru kendes ikke. Dog er det muligt, at hun er den Maren Christens, hvis ligsten i Vorbasse kirke har resterne af en indskrift, der tydes således:
”Anno 1654 skærtorsdag kom salig Maren Christens til rolighed. Samme år den 22. august hendes søn Jørgen Christens(en), som ligger her ved hendes venstre side. Hans alder 38 år …”.
Sognepræst Peder Christensen Marebæk kan have sat stenen over sin mor og sin bror. Tidsmæssigt kan det passe. Begge kan være døde under pesten i 1654.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Sognepræst i Vorbasse og Grene

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Der findes ikke mange oplysninger om hans embedstid, så den er sikkert forløbet uden de større hændelser. Dog skrev biskop Peder Hegelund i sin almanak under 1/10 1596, at i Højen kirke på præstemødet fik Christen Stephansen Veerst i Vorbasse og hr. Niels Sørensen Buch i Grindsted en alvorlig formaning. Der foreligger ikke noget om hvorfor. De har vel ikke overholdt ordinansens bestemmelser eller afveget fra de rette veje. Man må også formode, at Kejserkrigen 1625-27 ikke har gjort det let for ham i hans sidste år.
Han deltog ved valget og hyldningen af prins Christian i Viborg 1610.
Fra Kancelliets Brevbøger:
1595 den 13. Sept. Koldinghus. Aabent Brev om, at hr. Christen Staffensen, Sognepræst i Vorbasse og Grene og hans Efterfølgere indtil videre, aarlig maa oppebære 6 Ørte Korn af Loftet paa Koldinghus til Deres Underholdning. Hr. Christen har nemlig indberettet, at hans Sogne er meget ringe, og at hans Formænd derfor i Kongens Farfaders Tid havde faaet udlagt 6 Ørte Korn til deres Underhold af Kronens Part af Kongetienden af Vorbasse Sogn, hvilke 6 Ørte Kongens Fader siden sammen med flere Kongetiender har henlagt til Kantordømmet i Ribe Domkirke for Gods, som Kongens Fader har taget derfra og lagt under Koldinghus, og han har nu ansøgt om at faa Erstatning for disse 6 Ørter Korn.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Occupation: Sognepræst i Vorbasse

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Occupation: Borger i Kolding

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001