Slægtsdata side 121 (Noter)

Mouritzen Hans Hansen [Mand] f. 1559 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt - d. <1630 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Købmand i Kolding

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Den 6/6 1605 mødte Hans Hansen Mouritzen og Anders Andersen Haar op på rådstuen i Kolding for at få registreret en kontrakt og forlig om endeligt salg af en toft uden for Kolding. Anders Andersen havde tidligere indløst en del af et pantebrev i samme toft. Den endelige afregning fandt sted mod, at Anders Andersen Haar betalte 30 gode daler og en god rosenoble. Anders Andersen Haar havde tidligere indløst et pant, som Hans Hansen Mouritzen havde haft i teglgården øst for Kolding på Bjert-siden. Sagen blev bevidnet og beseglet af magister Poul Poulsen og rådmand Jacob Pedersen Tønder og vitterliggjort af borgmester Ancher Mogensen og rådmand Jep Bøgvad.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: rådmand og formentlig købmand, flere gange nævnt som tingsvidne i Kolding

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Hedder måske Anne Hansdatter f. 1591 i Eltang eller Kolding

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Borgmester i Lemvig

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Anno 1661 hafuer Oluf Iepsøn Borgemester i Lemvig oc hans hustru Maren Christensdatter forærit denne Lyeskrone Gud til Ære Kirken til Nytte med Lyes althid at holde ved lige.
På et fotografi fra omk. 1900 ses den hængende i koret. Siden 1935 i tårnrummet.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Foged hos Anne Rosenkrantz på hendes gårde i Givskud

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Kgl. foged på Hønborg slot i Taulov sogn

Det kongelige slot Hønborg lå i den sydøstlige del af Tavlov sogn ved Lillebælt. Voldstedet kan endnu ses lidt nord for Hagenørgård. Tidligere fandt man ikke så sjældent gamle mønter på stedet. Hvornår slottet er opført og nedbrudt vides ikke med sikkerhed. Man mener, at det blev ødelagt under Grevens Fejde og så måske genopbygget. Men efter kejserkrigen 1625-27 rapporteres det nedbrændt af fjenden sammen med Hønborg Ladegaard, som lå længere væk fra slottet. Sidstnævnte blev dog genopbygget kort efter. Lensmændene over Hønborg len boede på slottet, i hvert fald fra 1369. Da Sidsel Rosenkrantz døde 28/11 1557, blev Hønborg len ved kongelig befaling lagt ind under Koldinghus, og forvaltningen blev så besørget af en foged med så få folk som muligt. De hoveripligtige bønder, som ikke behøvedes til Hønborg, måtte lensmanden bruge til Koldinghus. Fra Hønborg slot gik en vej til kirken i Taulov, som kaldtes "Fruens Kirkevej", ad hvilken almuen siger, at fruen i sin med 4 heste bespændte vogn hver juleaften kørte til kirken. Efter at Christian II havde fået den jyske adels opsigelsesbrev i sin handske i Vejle tog han til Hønborg, og i sin rådvildhed sejlede han mange gange frem og tilbage mellem dette slot og Hindsgavl på den anden side af Lillebælt, før han besluttede sig til at tage til København

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Student fra Middelfart 1555. Studerede ved universitetet i København og siden ved universitetet i Rostock. 1558 tiltrådte han embedet i Udby.
Biskop Jacob Madsen visiterede sognet den 8/10 1589, den 2/6 1595 og den 3/10 1598.
Biskoppen lavede en lille tegning af kirken og noterede, at alt var vel, og at Jørgen Lauritzen var rig. Endvidere at hans hustru var datter af Hr. Hans (Trogelsen) i Brenderup.

Udby kirke.

En skrivelse fra Kancelliet af 20/5 1558 omhandler “Brev for hr. Jørgen Lauritzen paa Kronens part af Tiendet for Ubye Sogn i Vendtz Herred i dette aar”.
Den nidkære præst blev stævnet af både adelige og herregårdsfolk og bønder i sognet, fordi han havde ladet majtræet hugge om, efter at han forgæves i kirken op til Valborgdag 1572 havde tordnet mod “den ugudelige handel med natteløb på Voldermisse nat”. Kravene mod ham for dette hærværk så således ud:
1. Lensmand Jørgen Sehested på Hindsgavl krævede på kgl. majestæts vegne på 4 gårde, der var krongods, 32 daler og et pund havre. Hans foged krævede 12 daler.
2. Steen Bilde til Kiærsgaard krævede 30 daler udi mønt.
3. Fru Anna af Iversnæs (senere Wedelsborg) 13 daler udi mønt. (Anna Parsberg var enke efter Christopher Gyldenstjerne).
Følgende kreditorers krav var endnu ikke opgjort:
1. Frans Brixen i Odense på de Bielkers vegne.
2. Niels Lykkes foged (Niels Ejlersen Lykke til Torp og Tanderup).
3. En frues foged på Sjælland.
4. Kgl. majestæts lensmand i Odense.
5. Som mulig kreditor oplystes: Præsten selv har en tjener i byen, hvor majtræet blev afhugget. (D.v.s. at hr. Jørgen ejede en gård, han havde udfæstet).
Sagen så ud til at blive en dyr historie, hvorfor Jørgen Lauritzen sendte følgende redegørelse og bønskrift til kongen Frederik II:
“Stormectige Hogborne Første, Aller Naadigste Konnge, Werdiis Etthers Kon: Matt: for Gudtz skylld naadelig att anse miig fattiig bedrøffuede Mannd, och miildeliig høre thenne min sandfærdiig berettning, dom sig saa haffuer.
Jeg arme Gudtz ords thienner och Sogneprest haffuer wdj min Sogen, saa som alle tro Sogneprester her wdj Fiøn och anderstedt pleye at giørre, beflitthet mig at wiille affskaffe then wgudelii hedennske hanndell met natthelob paa Wollermisse natth, Maygiilde, gadeiild och medtsommers suermerij, som the wnnge bønderfolck pleye med groff wskiickeliighed her wdj mitt Sogen att brugge. Och ieg haffuer ther for icke alleniist aff predickestolen ther om wnderuiist och lerdt, men och saa wdj thette aar nogenn kortt tiid for Wollersmisse dag selff personnliig wdj nogre byer senndt mit wiisse bud thiill huermandtz gaard, och wennliigen laditt thennum bede, att the wiille were mig hørsom och offuergiiffue theriis Natthelob och hedenske suermerie, och skicke siig, som fromme Christne mennisker bør att giørre. Saa haffuer the dog icke wiildt werrit mig lydiig, huilckett jeg haffuer lastedt aff thennom aff predickestolen. Siiden haffue the ther offuer thiill dess større gudtz bespotthellsse och mig thiill trodtz opreist theris Maytræ paa then samme Søndag, som ieg tiilbørligen lastiidt paa then
wskickeliig nattlob, som the optog emod min raad och forbud S: Wolburgis natt nyliig thiillforn. Huilcken theris trodtz och hoffmodt mod Gud och mitt Embede ieg fattige Mand icke letteliig kunde fordrage, men aff en christeliig Iffirhedt och harm emod saadan Gudtz wanære och bespotthelse lod iej afhugge samme theris Maytræ, och lod then saa ligge paa steden.
Therfor, Aller Naade Herre oc Konge, forfølgiis ieg arme Mannd nu aff the gode Lodtz Eyr thill samme bye, som thette skede, med heruerck thill Landtzthing och anndre lougmoell thiill att forderffue mig medt, huis ieg icke skall nødis thiill at opthinge mod thenum, och wdj saa maade paa det høgiiste beskatthiis, endog ieg arme Mannd med thenne min harm och fortørnelsse haffuer ingen Menniske forulempidt enthen med ord eller gierning, paa Liiff eller Lem, goidtz eller ære, Wdj nogen maade, men haffuer thet giordt wdj en Christen Iffirhed emod then hedennske wesen och wgudeliig handell, som ieg icke liide eller fordrage kunde.
Ther for, Aller Naade Konnge, efftherthij ieg haffuer nu inngen att thillfly wden Gud y Himmelen och Etthers Kon: Matt: beder ieg ydmygeliigste, at Etthers Kon: Matt: wiille for Gudtz skylld werdisthiill att forhielpe och fortrøste mig arme Gudtz ordtz thienere, att ieg skulle icke med heruerck tiill thinge eller opthingelsse thiill mange herskab for mig eller myne folck forarmis eller forderffuis. Saa och paa thett att andre aff thetthe Exempell skulle icke her epther y liige eller andre maade wanwurde theris Sogneprester, och theris saliige formaning och raad saa trotzeliig foracthe, Gud thiill stor fortørnellsse, och mange Christne thiill skade och forargellsse. Gud Allermecte beuar Etthers Kon: Matt: bode thiill Siell och Liiff med alle Etthers Kon: Matts Landes och Riigens wellfart: Amenn.
Etthers Naadis Kon: Matts wnderdanigste thienner Jørgen Lauritzen, Sogneprest thill Wby Sogen wdj Fiønn”.

Af et andet brev i Fyns bispearkiv stilet til Steen Bilde fremgår det, at provsten Oluf Pedersen Bang i Middelfart - måske på biskoppens vegne - er gået i forbøn for Jørgen Lauritzen. Udfaldet af sagen kendes ikke. (Kirkehistoriske Samlinger 3. rk. bd.5, s. 609 ff.).
Historiske undersøgelser om sognet i 1700-tallet fortæller, at der i kirken var en sten med følgende gravskrift: “Her ligger begraven sal. hr. Jørgen Lauritzen som var præst i Rones og døde aar 1602”. Præstegården lå i Ronæs og kirken i Udby. Byerne Viby og Rolund hørte også til sognet.
Fra dette anepar nedstammer digteren Holger Drachmann.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Fæstebonde i Givskudlund

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Han omtales i Elline Gøyes jordebog, hvor han synes at have fæstet en gård i Givskudlund, som hr. Magnus Gøye efter skøde af 24/8 1529 købte af provst Anders Glob. Fæstegårdsafgiften var ½ td. smør og 10 heste at holde.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Sognepræst i Udby ved Middelfart

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

John Helt Green beretter, at Hr. Lauritz var den første protestantiske sognepræst efter reformationen i Udby, og muligvis var han også katolsk præst før reformationen.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Sognepræst i Brenderup, Vends Herred, Fyn

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

først residerende kapellan i Middelfart, 1545 ordineret til sognepræst i Brenderup, Vends herred, Fyn, d. 1595 i Brenderup, g. m. Marine Bertelsdatter, f. i Middelfart, levede endnu i 1599, (søster til magister Iver Bertelsen, abbed i Sorø kloster senere befalingsmand over Ringsted kloster, se under BK#2506).

I biskop Jacob Madsen Vejles visitatsbog står bl.a. anført ved en af hans visitationer i Brenderup kirke i året 1588:
“Hr. Hans Trogelszen, Jyde, fød ved Colding. Marine, fød i Medelfar, M. Iuers Søster, der waar i Soer Closter. 1 søn Peder, Studenter. Hand gaar selffuer ved en Staff, prædiker intet, vilde haffue hannem (sønnen) ordeneret. Træ Døtter gifft. Kapellanen hr. Mads Hanszen fød udi Hørup (Højrup) ved Colding. Jeg prædikede. Han selv, Kapellanen og Degnen fik det bedste Skudsmaal af de adelige”.
Hans Trogelsen studerede ved universitetet i Wittenberg, hvor han var ”famulus” hos selveste Philip Melanchton, det vil sige optaget i hans hus. I
Wittenberg havde han oversat en køn tysk salme, som folk holdt meget af at synge. Den indgår i Brandt og Helwegs Den Danske Salmedigtning I.
Mads Hansen Colding (han er muligvis Hans Trogelsens barnebarn og søn af sognepræst i Almind, kapellan i Kolding og senere sognepræst i Taulov Hans Poulsen g.m. Karen Hansdatter Trogelsen) blev personlig kapellan for Hans Trogelsen i 1588 og endelig sognepræst 1596-1628. Han var g. m. Karen Margrethe Cathrine Jørgensdatter, datter af sognepræst i Udby Jørgen Lauritzen, ane nr. 782. En senere sognepræst i Brenderup Jesper Lauritsen efterfulgte i høj grad dr. Peder Resen opfordring af 2/2 1667 om at indsende historiske oplysninger fra kirkesognene. Fra Jesper Lauritsens omfattende indberetning stammer følgende udpluk om Hans Trogelsen (nudansk stavemåde):
“Meget godt har jeg hørt fra dem, der her i herredet bor om den præst ved navn Hans Trogelsen, Det ved jeg om hans kald, at år 1545, søndagen næst for St. Andreæ Apostoli dag, på Brenderup kirkegård til sognestævne fremstod ærlig og velbyrdig mand Steen Bilde til Kjærsgård og mundtligt adspurgte menige Brenderup sognemænd, om de alle endrægtelig havde eligeret og udvalgt nogle personer i hans fraværelse til sognepræst i Brenderup sogn. Dertil svarede de menige sognemænd som til stede var med en mund, at de ikke endrægtelig havde udvalgt nogle anderledes end med vilkår, som nogle af dem gjorde i superintendentens (bispens) nærværelse. Ligeledes adspurgte Steen Bilde, om menige sognemænd ville være ved samme udvælgelse eller ej. Dertil svarede menige Brenderup sognemænd, at de ikke andre ville samtykke, end som han ville med dem. Men var det hans vilje og samtykke, da begærede de hr. Hans Trogelsen i Middelfart, fordi de kender personen og hans gode rygte i hele Vends herred. Alle samtalte og udvalgte som de tilforn gjorde i Middelfart med 18 mand udsendt af Brenderup sogn til hr. Hans Trogelsen, og de udvalgte ham til deres rette sognepræst for på Guds vegne at lære og undervise dem i Guds ord, Gud til ære og dem til forbedrelse både på sjælens og legemets vegne”.
“Anno 1547, søndagen næst for St. Botulphi dag, tog hr. Hans Trogelsen på Brenderup kirkegård et sognevidne på, om der havde været gærdet og hækket tværs over åen mellem Fyllested mark og Brenderup mark”

“Anno 1577 er samme sognepræsts navn sat over skriftestolen i Brenderup kirke, som samme navn ses derpå endnu indgraveret”.

“Anno 1580 er hr. Hans Trogelsen kaldt til Vends herredsting om hvedetien
den, tirsdagen næst efter Søndagen Lætare”

“Anno 1583 levede hr. Hans i den store pest, der var her i Danmark”
“Anno 1589 findes hr. Hans Trogelsen med hans karmerche i et udkast på en af Brenderup bys gamle skråer og bylove, som han selv synes at have udkastet og skrevet”.

“Anno 1592 blev biskop Carls brev, som er dateret Odense år 1495, og flere gamle breve om Brenderup præstegårds kohave læst på Vends herredsting den 25 januar, da den salig mand uden tvivl har haft en trætte om samme præstegårds grund”.

“Efter at denne hr. Hans Trogelsen havde været sognepræst her i Brenderup i tre højlovelige kongers tid, døde han i Guds sande bekendelse anno 1595. Domini Johannis Trugilli epitaphium inferius videris. Af hans sønner blev to præster, hr. Peder Hansen i Sandager i Båg herred her i Fyn, og hr. Jens Hansen, kapellan i Middelfart. Hans døtre blev vel forset og fik hæderlige præstemænd heromkring, og en datter kom til Taulov præstegård i Elbo herred i Koldinghus len”.
(Kirkehistoriske Samlinger 4.rk., 3bd., side 150 ff.).
Den 17/11 1579 afsagde provsten i Vends herred Oluf Pedersen Bang ved en nedsat ret i Nr. Åby kirke en dom i en sag mellem velbårne Steen Bilde til Kjærsgaard og Hans Trogelsen. Steen Bilde tiltalte ved sin foged på Kjærsgaard, Hans Fynbo i Grarup, og beskyldte Hans Trogelsen for, at han på prædikestolen havde forbudt Brenderup sognemænd at føre nogen hvedetiende og boghvedetiende til Kjærsgaard og befalede i stedet at føre den til præstegaarden og sagde sig at have derpå ny Kgl. Maj.s stadfæstelse, hvormed han formente, at hr. Hans havde gjort ham uret. Herimod mødte i retten hr. Hans og forsvarede sig med 32 års hævd, at han uæsket og ukjæret for hvermand havde haft forskrevne tiende, item med et beseglet dombrev udgivet i Odense 1506. Så og med Kong Olufs håndfæstning og med Christi
an III's ordinans og særdeles Kong Frederiks brev udgivet på Koldinghus 1578.
Dommen lød:
“Efterdi hr. Hans har med Kgl. Maj.s brev bevist, at Hs. Naade har bevilliget præsterne her i Fyn hvis rettighed de udi bispernes tider havde, og Steen Bilde ikke har gjort bevisligt, at hvedetienden og boghvedetiende har nogen
tid fulgt ham eller nogen anden af Brænderup sogn uden sognepræsten sammesteds og kongen, kan jeg ikke tildømme Steen Bilde nogen hvedetiende
eller boghvedetiernde af forskrevne sogn, men sognepræsten at bruge al hvedetienden og halvparten af boghvedetienden, som han i fremfarne tider
nydt haver indtil så længe at Kgl. Maj. vil derpå gjøre nogen anden skik om hvedetienden og boghvedetienden end som her til dags været haver”.
(Kirkehistoriske Samlinger 3. rk., 5. bd., s. 616).

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Selvejer- eller fæstebonde i Givskudlund

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

han optræder som stokkemand (retsvidne) i et tingsvidnebrev fra Jelling sysselting 1492, gengivet i Vejle amts årbog 1917, hvor der sammesteds også er gengivet et "laugheffdsbrev" ligeledes fra Jelling sysselting år 1487, hvor Jespers formentlige bror Ieffuer Berttelsøn i Gyffschoud-Lund nævnes som dannemand.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Occupation: fisker i Middelfart

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Sønnen Iver fortalte om sin far følgende historie, som blev optegnet af Erasmus Lætus:
“En dag nemlig, da denne med nogle andre mænd havde været ude at fiske, og det var koldt, trak de bådene på land og tændte en ild i nærheden af strandbredden for at varme sig. Som de sad om ilden, så de et havuhyre, der nærmest lignede en kvinde, komme op af havet og begive sig hen imod dem. Fiskernes første følelse ved dette syn var rædsel. men en af dem tog dog mod til sig, greb en brand fra ildstedet og gik bevæbnet med den uhyret i møde med høje råb, hvorpå havfruen med et gennemtrængende skrig flygtede og styrtede sig i havet. Stolte af denne bedrift satte fiskerne sig
atter omkring ilden, og den mand der havde bevaret fatningen sad just og pralede af sin heltegerning, da uhyret vendte tilbage fra havet ledsaget af en hel skare af samme slags. Nu blev fiskerne for alvor bange, og ingen af dem gjorde forsøg på at holde stand. Men de løb alle det bedste de kunne. De så nu, hvorledes havfruerne - thi det antog de disse uhyrer for - under høje skrig nærmede sig til ilden. Her holdt de ligesom råd et øjeblik, hvorpå de gav sig til at sprede brandene og kaste gløderne op i luften, indtil det hele var spredt rundt omkring, hvorefter de atter under høje skrig vendte tilbage til havet. Fiskerne havde fået en sådan skræk i livet, at det varede længe, inden de atter turde sætte deres både i søen”.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Selvejerbonde eller fæstebonde i Givskudlund

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Var vidne 8/4 1460 på Jelling sysselting, hvor han anføres som “Bertel Person i Gywskoth Lwnd”. Da der på det tidspunkt kun lå en enkelt gård i Givskudlund, er det vel sandsynligt, at han er far til ane nr. 3120 Jesper Bertelsen i Givskudlund

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Rådmand i Lemvig

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

nedslidt gravsten, der ligger i Lemvig kirke. Stenen er af rød stenart og 3 alen 1 tomme lang og 2 alen 6 tommer bred. Foroven på stenen er fremstillet dommedag: Kristus i skyerne med de salige. De onde sluges af et uhyre. Derunder indskriften, som på enkelte steder er helt nedslidt:
Herunder hviler i Herren salig Jep Olufsen, fordum rådmand i Lemvig, som hensov udi Herren 16 januar 1626 med sin kære hustru Karen Jensdatter Bieregord, som hensov udi Herren den 7 juni anno ... give dem alle gudskære... en glædelig og ...fuld opstandelse samt det evige liv. Herre, når jeg har dig, så skøtter jeg ikke om himmelen og jorden. Psalme 73.
Stenen er jf. Danmarks Kirker i 1889 nævnt som en af de tre bevaringsværdige i Lemvig kirke. Man kunne imidlertid ikke finde plads til den i våbenhuset. Derfor blev den opstillet op ad tårnets sydmur. Ved kirkerestaureringen 1933-35 kom den i første omgang ud i byen, men blev hentet tilbage og opsat ved tårnrummets nordvæg.
Efter at have opsat en ny prædikestol afhændede kirken 1610-12 overflødigt træ i form af en fond (baldakin?) under den gamle prædikestol til Jep Ollufsen.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Sognepræst i Veerst og provst i Anst Herred

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Det vides, at Staffen Sørensen var far til 8 sønner og 8 døtre jf. Pontoppidans Danske Atlas, der omtaler et epitafium, som hang i kirken. ( Erik Pontoppidan, Den Danske Atlas, Tomus V, kapitel 10, 2. Bind, s. 17, 1769)
Dette er forlængst væk. To udsavede vinger med rødbrun bemaling, der befinder sig på kirkeloftet, stammer måske herfra.

I præstegården indrettede Christian IV værelser, som han kunne benytte, når han var på jagt i området.
Annekspræstegården i Bække lå en tid efter reformationen under Riberhus. Staffen Sørensen klagede til kongen over det, hvorefter kongen den 31. Dec. 1578 skrev til lensmanden på Riberhus Erik Lykke, at præsten skulle have sin annekspræstegård tilbage, som en tidligere lensmand havde frataget ham, da hans sogne var dårlige, og at han havde meget besvær af, at han boede ved en alfarvej.

Biskop Peder Hegelund skrev i sin almanak:
17/5 1607: Tog hr. Staphens skudsmål udi Veerst kirke på hr. Pouls vegne om det rygte om fejlgreb ved administrationen af den hellige nadver den 22/3.
26/9 1612: Komme seks svin til Wirstskow til hr. Staphen af mine.
11/6 1613: Maths, hr. Staphens søn på kost.
11/9 1613: Lod jeg drive til olden til hr. Staphen 16 svin, deraf de 6 til Hjardrup, de 10 til Veerst.
Klokken i Bække kirke bærer følgende majuskelindskrift:
ANNO : CHRISTI : MDC : (1600) : KONNING : CHRISTIAN : DEN : IIII : VDI : CASPAR : MARCHEDANERS : LENSMANENS TID : ER : DENNE : KLOK : STØBT : TIL : BECCHE : KIRCHE : VDAF : MEG : ADAM : NIELSEN : H : STAFEN : SØRENSEN : SOGNE : PREST : POVL : SØRENSEN : KIRKEVERGE : PSALLAM : DEO.

I Bække lå en toft, som hr. Staffen Sørensen og hans eftermænd 22/7 1583 fik tilladelse til at bruge mod selv at sørge for vin og brød til kirken.Som provst i Anst herred var han fri for præstegæsteri jf. Koldinghus lensregnskaber 1610-11. I samme lensregnskaber står også anført:
Hr. Staffen Sørensen i Veerst, præst til Veerst og Bække sognekirker, ham er givet i lige måde, som han årlig forhen har bekommet ud af Skødegaards skæpperiavl her udi Koldinghus lenn liggende, som er den 30. skp. eller td. korn, har så bekommet dette nærværende år til Philippi Jacobi dag 1611 ud af 1.5 læster rug og 0.5 læster byg, som dette år er aftærsket i Koldinghus ladegaard og opmålt rug 1 ørte, 2 skæpper. byg 4.5 skæpper, 1 fjerdingkar.
Fra dette anepar nedstammer komponisten Peter Erasmus Lange - Müller.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001