Slægtsdata side 19 (Noter)

Kilde
Forfatter: Hans Ejler Nielsen
Kilde: Hans Ejler Nielsen samtaler i perioden 1987-2002

Retur til hovedside

1 barn
Kilde: Ove Høj

Retur til hovedside

Occupation: Gårdejer, "Sandagergaard", Lintrup, Holsted Sogn, Ribe Amt

Bliver gift med sin kusine Dothea Nielsen
Har gården Grindstedvej Nr. 7, Lintrup nord for Holsted.

Retur til hovedside

Occupation: Husmand i Rolighed, Faaborg Sogn, Ribe Amt

Retur til hovedside

Occupation: Gårdejer

Retur til hovedside

Occupation: Gårdejer i Rodebæk

Retur til hovedside

Kjærbjerge, Købte gård i Klelund

Retur til hovedside

Magne Juhl, Viborg 2004 skriver:

Lausen/Lauritzen, Thomas
Søn af Lars Thomsen.
Fæsteprotokol for Ribe hospital (C 658 43) side 168: 8.7.1752
Thomas Lausen af Jernvedlund fæst sin faders Lars Thomsens huus
ibid. Betalt til indfæstning 20 rd. for at maatte bo på Schølvad.
Det er en voldsom pris i forhold til at der tales om hus.
Relation til skølvad??
Fæsteprotokol for Ribe hospital (C 658 43) side 183: 2.6. 1774
Niels Madsen fri karl fæster Thomas Lauridsens huus i Jernvedlund,
betalt fæste 2 rd.
Ifølge Jernved sogns historie 1. delbind side 24-26 om stolestadestrid
1772-, nævnes at han har købt Skølvadgård til
selveje af den forrige ejer, hvis enke han har til ægteskab.
Den forrige ejer havde købt gården af herredsfoged for Gørding-
Malt-Skads herred Søren Bierum.
Hvis enken er Maren Hansdatter, er den forrige ejer Hans
Jessen, og dette bekræftes af det følgende.
Ifølge skifte 1.5.1765 (B9-1218) efter Hans Hansen på Skølvad,
søn af Hans Jessen og Maren Hansdatter, har Hans Hansens moder,
nu Thomas Lauridsen til ægte i bemeldte Skølvad.
Ved folketællingen 1787 er Maren Hansdatter enke efter 2.
ægteskab, så Thomas Lauridsen er da død.
Ifølge skifte 4.3.1768 (B9.1218 side 1028) efter møllerenken i
Hulkiær Mølle Catharina Maria Lange, var selveier Thomas
Lauritzen i Schølwad i Jernved sogn formynder for et par af
hendes døtre. Han er også nævnt side 1097 i samme skifte.
I skifteprotokol for Riberhus (selvejere, B9-1221 side 122-)
nævnes hans testamente af 11.oct.1784. Han havde ingen livsarvinger.
Af testamentet (afskrift findes under A:\
skifter) fremgår, at han testamenterer 200 rd. til sognets
fattige, 100 slette daler til hver af de tre sødskendebørn Hans
Hermansen boende ved Nykirke ved Enderup, Kirsten Hermandsdatter
i ægteskab med Hans Hans Laursen boende i Mølby i
Spandet sogn og Maren Hermansdatter også i ægteskab i Mølby.
Til børnene efter stifsønnen Jes Hansen giver han 150 rd til
den yngste Barbara Lene, 100 rd. til Maren Jesdatter og 100 rd.
til Ane Jesdatter.
Det fremgår også af testamentet, at han har penge indestående i
boet til Benjamin Madsen af Hoilkiær Mølle. Hustruen Maren
Hansdatter er tilgodeset med det resterende, hvis hun overlever
ham.
Han havde forpagtning af brændevinsbrænderi (ifølge B83G-SP3
side 92): Tirsdagen den 3.april 1770 blev følgende caution læst
for retten på Schatz og Giørding Malt herreds tind og lyder
saaledes: Da Tomas Lauritszen af Schølvad hans gjorte bud paa
brændevints forpagtning af den district i Jernved sogn--- under
Riiberhuus frieheds district er ind?? af det høj lovlig rentekammers
collegium er bleven approberet for aarlig afgift 1 rd.
udi 6 aar fra 1te janv. sidst til ultimum decembr. 1775 og
caution for betalingens vished------.
Ved skiftet efter Peder Mundelstrups hustru i Gredstedbro 1771
havde Thomas Lauritzen af Schølvad 30 rdl. til gode.
Jernved sognearkive A-46-55: Fundats for Thomas Lauridsens,
Maren B.Svitsers, Chresten Jacobsens og Kirsten Knudsdatters
legat til fordel for fattige i Jernved sogn. Tilsammen 690 kr.
20 øre. Ikke tidl. fundats, derfor følgende, sognerådet i
Jernved 26.8.1878. Fundats----.
Vardesyssel Aarbog 1999 side 15: Strøgods i Jernved Sogn.
Scholvadsgaard (1688: 3-5-1-0 fæster er Anders Pedersen).-
1778: er her selvejer Thomas Laursen med hartkornet 3-5-1-0.

Retur til hovedside

Event: BET 01-06-1719 AND 05-04-1749

Occupation: Fæstebonde på Bramming Gods: 01-06-1719

D. 1/6-1719 fæster Hans Jensen "Stårupgård" til d. 5/4-1749. Fra Gørding kirke er der en beskrivelse om en ligsten over vel fornemme mand Hans Jensen født i Tange ved Ribe år 1683, død i Starrup 1752, og hans hustru Maren Nielsdatter født i Stårup 1694, død samme steds 17++. En søn ved navn Niels, har ladet lægge denne sten over sine forældre; han drog til København og blev slagterdreng hos kongens slagter Jens Jensen. Noget derefter, da kvægsygen (mund og klovsyge) første gang var i landet, sendte hans principal ham til Jylland at købe stude, hvorved han således avancerede, at han efter nogle års forløb blev kancelliråd, fik krigsråd Adlers enke og med hende en herregård, han levede ikkun en kort tid derefter og efterlod sine søskende 18 - 20.000 rd.

Kilde: Gørding Sognearkiv
http://www.gordingarkiv.dk/Gaarde/Staarupgaard.pdf (17/10-2018)
Uddrag fra: Vagn Olesen, "Stårup Fonager i Gørding Sogn", Gørding Sognearkiv, den 20-10-2010

Retur til hovedside

Occupation: Fændrik ved ... i Ungarn: 30-08-1709

Occupation: Secondleutnant ...: 06-06-1710

Occupation: Ritmester: 1713

Retur til hovedside

Kilde
Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1979-81
Kilde: Poul Kristensens Bogtrykkeri 1982

49 Afkald i Hjerm præstegård. 9.4.1743, fol.390, 392B.
Afkald fra Charlotte Pedersdatter Lyngby i København for arv efter
1) far Peder Jensen Lyngby, præst i Borbjerg og Ryde, [skifte 30.7.1721 lbnr.35]
2) mor Bodil Mikkelsdatter Lund, [skifte 8.3.1708 lbnr.29]
3) søster Susanne Pedersdatter Lyngby
4) faster Else Jensdatter Lyngby, enke efter Jens Hadsten
til Mette Cathrine [Thomasdatter] Svane, enke efter Jens [Henriksen] Jermiin, præst i Hjerm Gimsing og Venø.

Kilde:
Ringkøbing amts gejstlige skifteuddrag, Hjerm Herred 1682-1750.
https://www.brejl.dk/ringgejst.html#skod

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: Hauch-Fausbøll og H. Lorenzen
Kilde: Patriciske slægter
Kilde: Dansk geneanologisk instituts forlag, 1915

Occupation: Borgmester i Viborg: 1695

Kilde
Forfatter: Hauch-Fausbøll og H. Lorenzen
Kilde: Patriciske slægter
Kilde: Dansk geneanologisk instituts forlag, 1915

Kilde
Forfatter: Nielsen, Oluf
Kilde: Historisk-topografiske Efterretninger om Hjerm og Ginding Herreder
Kilde: Otto Wroblewskis Forlag, Kjøbenhavn 1895

Kilde
Forfatter: F. Krogh
Kilde: De danske majorater
Kilde: Chr. Steen og søn, Kjøbenhavn, 1868

Occupation: Rådmand i Viborg: 1672

Thomas Svane var "Viborg Bys rigeste Mand og største Skatteyder i sin Tid"
Kilde: Patriciske Slægter

Kilde
Forfatter: Hauch-Fausbøll og H. Lorenzen
Kilde: Patriciske slægter
Kilde: Dansk geneanologisk instituts forlag, 1915

Thomas Svane og Kirsten Schwichtenberg have stiftet et Legat bestaaende af Skjørping Sogns Kongetiende, der uddeles til 10 Trængende i Viborg By. Legatet bestyres af den Ældste af deres Dattersøns, Thomas Just Jermiins, Descendenter, mandlig Linie, saalænge nogen er til, derefter qvindelig Linie.

Måske ligger der et læg på netop dette i LAV:
STAMKORT HENVISNINGER

Reg. nr: PX-96241 (LAV Landsarkivet for Nørrejylland)
"Svanes legat, Viborg (PX 20B41)"
*1711

Bælum by
Matriklen 1688: Foruden præstegården var der 16 gårde og 18 huse med næsten lige så mange forskellige ejere. Blandt disse kan nævnes jomfru Mette Kaas til Hemmstrup, jomfru Elisabet Roedsteen (Bælum kirkes herlighed), Ove Juul til Villestrup, Peder Pedersen til Kongstedlund, Thomas Svane i Viborg m.m.fl. Gårdenes størrelse var meget varierende, om end udsvingene ikke var slet så store som i Nr. Kongerslev. Bælumgård var delt i to halvparter, der ejedes af Ove Juul til Villestrup og oberstløjtnant Buchwaldt.
Kilde: Lille Vildmose - en kulturhistorisk oversigt. Rapporten er udarbejdet af Lise Andersen, Hadsund Egns Museum for Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark, 2004.

Kilde
Forfatter: F. Krogh
Kilde: De danske majorater
Kilde: Chr. Steen og søn, Kjøbenhavn, 1868

Slægten SVANE var en dominerende familie i midten af 1500 tallet og de følgende 100 år i Ribe såvel som i Horsens, Vejle og Viborg.
I bogen Patriciske Slægter (3. Samling) betegnes slægten Svane som uddød, fordi navnet efterhånden er forsvundet af slægten.
Det er en sandhed med modifikationer. Familien dominerede det Ribenske miljø fra midten af 1500 tallet til midten af 1600 tallet.
Men familiens dominans døde efterhånden, først med borgmester Anders Hansen Svanes død i Ribe i 1657, hans fætter Horsens borgmester Oluf Hanssøn Svane i 1664 og dennes broder, Biskop Hans Svane, død i 1668, samt dennes fætter Vejle borgmester Hans Knudsen Svane i 1676. Men slægtens indflydelse forsatte med Vejle borgmesteren Klavs Svane til hans død omk. 171? og hans fætter, Viborg borgmesteren Thomas Svane, der døde i 1715.
Kilde: Anthony Svane