Genealogy Data Page 15 (Notes Pages)

For privacy reasons, Date of Birth and Date of Marriage for persons believed to still be living are not shown.

Stuehuset til Hjortsminde i Tobøl står der stadig i 2005, mens udbygningerne er erstatter.

Hans Jessen Billund skriver:
Ane Jesdatter blev gift med gårdmand, Mads Hansen i Tobøl, Føvling sogn. De fik 6 børn: en søn født den 29. 9. 1800, død straks efter fødslen. Hans, døbt den 7. 10. 1801. Død som spæd. Dorthe, døbt den 9. 3. 1807. Igen en søn, født den 3. 12. 1809, død samme dag. Maren, døbt den 18. 5. 1812. og endelig Hans nr. 3 født den 2. 3. 1814. Tre dage efter sønnens fødsel druknede faderen i Kongeåen, den 5. Marts 1814. Kongeåen udgjorde jo dengang grænsen til hertugdømmet, og vi ved at der foregik en livlig smuglervirksomhed over denne å. Det ligger nær at antage, at den gode Mads er kommen af dage, i forsøg på at bjerge noget smuglergods over åen.
Ane Jesdatter beholdt gården, og i 1819 giftede hun sig med Niels Anders Eriksen Bondekarl af Brøns og Ane Jesdatter af Taabøl, Gaardkone. I dette ægteskab var der en søn, Mads Erik Nielsen født den 11. 3. 1821. Hvornår Niels Anders er død, er ikke fundet, men da Ane Jesdatter døde den 26. 2. 1839, var hun enke efter en mand ved navn Jens Mortensen.

Hans Jessen skriver:
Ane Jesdatter blev gift med med gårdejer Mads Hansen, Tobøl i Føvling sogn. Vielsesdatoen kendes ikke (manglende kirkebog i Jernved), men d. 21.9.1806 blev Anna Jesdatter introduceret, efter at have født en søn, der døde straks efter fødslen. Andre børn:
Dorthe, D. 9. marts 1807 lod Mads Hansen og Ane Jesdatter af Tobøl deres forhen hjemdøbte datters dåb konfirmere i Feuling kirke, navn Dorthe. Frembåren af Christen Mortensens hustru, Lene Hansdatter af Terpling. Faddere: Hans Hansens hustru, Maren Therkelsdatter af Plougstrup. Nils Christensen af Gjørdinglund. Mads Hermansen af
Plougstrup og Peder Jensen af Tobøl’
D. 7.10 1809 blev Mads Hansen og Ane Jesdatter af Taabøl deres forhen hjemdabte søns daab i Føvling kirke, konfirmeret, og blev frembåren af Søren Hansen Smed af Schodborg og Hans Christians hustru, Barbara Lene af Hundsbæk. Faddere:Mads Hermansens Hustru, Appolone Lauridsdatter af Plougstrup, Venzel Sørensen af Varho og Niels Christensen af Gørdinglund. Denne Hans døde som lille.
Den næste, MAREN, blev døbt i Føvling kirke d.18.05.1812. BI. fadderne var Hans Christian Salomonsen, Hundsbæk og Niels Christensen, Gørdinglund.
Den næste, HANS, f.d. 02.03.1814. Fadderne ved hans dåb, var gengangere f ra de andres dåb.
D. 14. juni 1819, druknede Mads Hansen i kongeåen. Omstændighederne kender vi ikke. Måske har han været på smugleri, det var jo dengang en meget brugt måde, at tjene lidt extra penge på. Ane Jesdatter blev ikke i sin enkestand ret længe. Hun giftede sig d. 30.10 1819 med “Niels Andersen Eriksen, bondekarl af Brøns og Ane Jesdatter. Gårdkone af Taabøl”. Forlovere var Anders Jensen, Taabøl og Chresten Nielsen, Rastkrog. I dette ægteskab blev født en søn,
Mads Erik Nielsen, f.d. 11.03.1821. Ved hans dåb var der ingen af de førnævnte faddere med. Det kunne tyde på, at familien ikke var helt tilfreds med hendes nye mand. Ham beholdt hun heller ikke ret længe, han døde d. 14 august 1825. Dødsårsag ukendt.
Ane Jesdatter trøstede sig hurtigt. Året efter,d. 1.juli 1826, giftede hun sig med “Jens Mortensen Staarup, bondekarl fra Gørding”. Han var Søn af Morten Mikkelsen, Stårup, Gørding sogn.
Ane Jesdatter døde d. 28.02. 1838, ca. 58 år gl.
Hendes børns skæbne kender jeg ikke.

Back to Main Page

Hans Jessen, Billund skriver:

Barbara Lene var den af Jes Hansens døtre der blev "finest" gift. Hun blev frue på en herregård. Hun blev gift med Hans Christian Salomonsen til Hundsbæk. Han ejede sammen med broderen, Lars Salomonsen, gården, som de havde arvet efter faderen, Salomon Larsen. Gårdens hartkorn var 12.2.3.0. Bøndergodset bestod af 3 gårde, Kirkehuset, Teglhuset og Alsbjerg. I Landsarkivet fandt jeg en ansøgning som brødrene havde sendt til Hoyvelbårne Hr. Stiftsbefalingsmand Cammer Herre og Amtmand Molkte i Riibe om fritagelse for at holde skifte. "siden vi som enfoldige Bønder ikke forstaar Samme" Hundsbeck d 21de Marti 1801. Hvem af brødrene der har skrevet brevet, ses ikke, men vedkommende har i hvert fald haft en flot håndskrift.
Barbara Lene og Hans Christian Salomonsen blev gift omkr. 1805. Deres første barn, en søn blev født den 5. 11. 1806. Han døde som 25årig.. Den næste, pigen Ane Kirstine, blev født den 3. Maj 1809. Hun blev hjemmedøbt og fremstillet i kirken den 18. Juni. Fadderne var: Anders Blochs hustru, Maren Poder i Ravnsbjerg, Margarethe Jesdatter af Skølvad, Niels Poder af Vejen præstegård, Ole Jeppesen, Vejen, Jens Poders hustru, Hedevig, Gammelby. Man ser det er prominente folk fra egnen, der er familiens omgangskreds.
Ane Kirstine blev gift med gårdejer og kromand Niels Willumsen, Hulvad. Han ejede den nordligste af de to Hulvadgårde. Ane Kirstine og Niels Willumsen blev viet i Læborg kirke den 16 juni 1836.
Den yngste af Barbara Lene og H. C. Salomonsens døtre, Maren, blev gift med Gårdmand Niels Christensen, Egeris i Malt sogn. De blev viet den 10 oktober 1835
Hans Christian Salomonsen døde den 19. September 1819, og året efter giftede Barbara Lene sig med Søren Gothardsen, Tude. Med ham fik hun 2 sønner, Hans Christian, født den 1. 8. 1821, og Jess, født den 4. 5. 1825.
Barbara Lene døde den 26. 05. 1841, 57 år gammel Da boet efter hende blev gjort op, var der 2794 rdl. 1 mk og 3 skilling til deling mellem arvingerne.
Året efter Barbara Lenes død, solgte Søren Gothardsen sin part af Hundsbæk til Niels Henriksen, der var født i Bække, og havde været forpagter på Fyn.
Søren Gothardtsen flyttede sammen med sine sønner til Eskelund i Brørup sogn, Hvor han tog ophold hos Barbara Lenes svigersøn, Niels Willumsen, Hulvad. Men ikke længe, han giftede sig med den 52årige Bothilde Wedstedsdatter, den 11. 02 1843. Søren døde den 07. 05. 1848, 67 år gammel.
Sønnen Hans Christian tjente i 1845 hos Niels Willumsen, Hulvad. Jes meldte afgang til Andst den 2. 11. 1844.
Hans Christian Salomonsen og Barbara Lenes anden datter, Maren, blev gift med Niels Christensen, der ejede Egerisgård i Malt sogn. De havde tre børn, Hans Christian Salomon Nielsen, født 1834
Bodil Kirstine Nielsen, født 1836 og Christian Nissen (Jessen?) Nielsen, født 1838.
Denne gren af slægten har jeg ikke gjort meget ved, desværre. For nogle år siden, var jeg taget derned for at tage et billede af gården, og kom så i snak med konen. Hun påstod at gården havde været i slægtens eje i mange generationer.
Jeg håber at en af mine efterkommere vil gøre noget ved sagen.

Back to Main Page

Født på Skølvad, Gørdingvej 87, 6690 Gørding
Min fars granfætter Hans Jessen, Billund fortalte på en rundtur på egnen 27-7-2005 følgende:
Folk på egnen mener, at det må være Hans Jessen der har sat stendiget ved Vorbasse Kirke. Da vi kørte forbi fremstod det nydeligt, men det er jo nok også blevet sat om nogle gange siden.
Vi så også det hus, han havde boet i, nemlig Hovborgvej 1 i Vorbasse. Hans fortalte, at det nuværende bliktag havde erstattet et gammelt stråtag, da der skulle bygges benzinstation foran huset - det er et sørgeligt syn.

Peder Sørensen Vig skriver i 1912:
Hans Jessen, der altid gik med sin lange, røde, strikkede tophue, havde særlig forstand på at sætte stendiger, mens hans kone, Ann Jester, var sognets bedste kogekone, ligesom hendes søn, den lamme Christian Skrædder, var sognets bedste skaffer.

Citeret i
Vald. Andersen, Vorbasse - et hedesogns historie, side 156-157:

Peder Sørensen Vig, der var født 7. november 1854 i Bøgvad, Egtved sogn, kom fra sit syvende år til at opleve sin barndom i Vorbasse, hvortil forældrene flyttede, og hvor faderen, Søren Pedersen Vig, var født. P. S. Vig kom gennem sin opvækst egnens bondeliv på nært hold, men selv fik han lyst til at blive præst. Efter mange omskiftelser, hvorom der andetsteds er fortalt (21) fik han sin egentlige gerning inden for det danske kirkeliv i U. S. A., fra 1909 til sin død 1929 som forstander for præsteseminariet i Blair, Nebraska. I det fremmede, hvor han med tiden mødte megen anerkendelse, glemte P. S. Vig aldrig sin slægt og hjemstavn, hvilket gav sig udslag i flere afhandlinger og artikler om disse emner, værdifulde bidrag til sognets historie. I særdeleshed har han dvælet ved sine minder som hyrdedreng. En fyldig afhandling, hvori han beretter om sine oplevelser og iagttagelser i heden, sendte han 1912 til Dansk Folkemindesamling, hvor den fandt opbevaring som manuskript. Trykt blev denne skildring ikke, men der er gjort brug af materialet på anden måde (22)
Samtidig med indsendelsen af denne afhandling skrev P. S. Vig et brev til dr. Axel Olrik, dateret 10. september 1912.
»Det forekommer mig, at jeg måtte kunne skrive en hel bog om Vorbasse sogn, Ør var mit hjem fra 1862 til 1870, og som var min faders, bedstefaders og oldefaders fødesogn, der navnlig er mig bekendt gennem min gamle fader, der levede i mit hjem her i landet i henved 16 år og var særdeles godt inde i tankegangen blandt folk der i ældre dage . . . . «
P. S. Vig skriver, at han, hvis hans tid tillader det, vil sende folkemindesamlingen et og andet om egnens folketro og sæd. Dette synes dog ikke at være blevet til noget. I brevet nævner han »en hel mængde originaler fandtes i min faders og min tid i Vorbasse sogn . . . . «
Mari' Vævers, der boede på Sønderheden, var en sådan original. Hun var vistnok af taterslægt, skriver P. S. Vig. Andetsteds fortælles: »Mari' Vævers var Vorbasse sogns mest originale person. I sine unge dage havde hun været en skøn og feteret skuespillerinde(1) Senere rejste hun med sin søn rundt med et dukketeater. Ved en flot levemåde eller fejlagtige spekulationer havde hun tabt sin store opsparede formue og måtte nu søge fattighjælp i sognet. Her gik hun omkring som en levende avis og samlede samtidig føden til sig. Flæsk, pølse og kød blev stoppet ned i forklædet, og i mælkespanden kom mælk, smør og tællelys. På sine ture solgte hun hjemmevævede strømpebånd og fik deraf navnet Mari' Vævers.« Hun skaffede sig desuden en ekstraindtægt ved at spå. Ved sin død, knap 90 år gammel, efterlod hun sig et testamente, hvori stod, at hendes 4 høns skulle slagtes og bruges til suppen ved hendes begravelse; hendes kat skulle hænges, hvilket dog ikke skete, da den løb bort inden eksekutionen.
Tammes Blinker havde i sin tid gjort tjeneste som blænker, en soldat, der udførte en art spiontjeneste, i de danske hjælpetropper i fransk tjeneste under napoleonskrigene. Christian Winther var en af de rigtige kræmmere fra smugleriets dage. Jep Madsen var noget af en "klog mand". Han kunne "holde fluerne af sig", og engang da P. S. Vigs lille broder led slemt af hudløshed, kom Jep Madsen med stål og flint og slog ild over den syge, og ingen i huset måtte sige et ord, mens det stod på. Hans Jessen, der altid gik med sin lange, røde, strikkede tophue, havde særlig forstand på at sætte stendiger, mens hans kone, Ann Jester, var sognets bedste kogekone, ligesom hendes søn, den lamme Christian Skrædder, var sognets bedste skaffer.
Mens disse originale personer i sig selv kun yder et periferisk bidrag til sognehistorien, vil den almindelige opfattelse af, hvem der var sådanne originaler, og navnlig hvorfor de var det, have en videregående interesse. Enhver, der mere eller mindre ufrivilligt brød ud af bondesamfundets tilvante folder, måtte vente at blive genstand for folks snak, en sladder med undertone af fortørnelse. Heri må vel ses et vist forsvar for hævdvundne traditioner, hvis betydning ikke må underkendes. Men fortørnelsen eller ringeagten kunne i adskillige tilfælde vende sig til en art beundring for den udskejende, og dette afdækker en afstumpethed og et snæversyn, som det gamle almuesamfund også i nogen grad har repræsenteret. Tankegangen og menneskevurderingen var bundet til strenge, stivnede former ligesom hverdagens dont.

Source
Author: Andersen, Vald.
Title: Vorbasse - et hedesogns historie
Publication: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri A/S, Kolding 1963