Change: 22 AUG 2011

Confirmation: 1822

Change: 5 OCT 2002

Change: 5 OCT 2002

Property: 3a i Fredriksnåde

Change: 22 JAN 2004

Occupation: Gårdmand i Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt: 1787

Change: 7 JAN 2017

STOVSTRUP, HELSAGER.
Torpbyen Stovstrup må antages at være grundlagt i vikingetiden. I middelalderen nåede sognet længst mod vest til Skjern å.
Netop her havde Lundenæs visse rettigheder syd for åen. Slottet tog endog mere, end det havde ret til. Skærtorsdag (9/4) 1528 tog Jep Nielsen i Stogstrup et tingsvidne på, at han lod læse markeskelsbrevet, »et papirbrev, uskrabet og ustunget (dvs. uden rettelser eller forfalsk­ninger) og vel beseglet, lydende, at 8 danemænd har vidnet, at de såog hørte på Nørreherredsting, at sandemænd i Nørre herred kund­gjorde, at de var lovlig tilkrævet til (at gøre) markeskel mellem Lundenæs rettighed og Stogstrup mark: Da gjorde de tov på Rødden­­sig [N u Råddensig på grænsen mellem Stovstrup og Tarm] og så til Skjern å og så ad midtstrømmen ad Stogstrup å (Omme å) ned til Rafbæk mark og den eng og rettighed, som Thomas Galskjøt lod indgrafe til Lundenæs og fra dem tog med uret, som ejermænd var, det svor de til Stogstrup mark på den søndre side«.
Th. Galskyt må altså før 1530 have været foged eller forpagter på Lundenæs og forsøgt at bemægtige sig engen fra dens »ejermænd«, dvs. selvejerne i Stovstrup. Han skrives til Bodum Bisgård i Thy og har 1525 Sønderskov i Folding, hvor der endnu går sagn om »æ gal skyt«, som dog også kan gælde hans søn eller sønnesøn. 3 uger senere stod Jep Nielsen atter på tinget og gjorde lavhævd (ejendomsdom) og indvarede »al Stogstrup mark og fang, forte og fægang, vådt og tørt med fiskevand, .som ligger og ligget har til Stovstrup af arilds tid, vester og nør med markskel, som har været brugt af gammel tid, også sønder og øster ud, til andre marker modmøder , og kender han ingen mand lod eller nogen udejer deri at have i fornævnte Stogstrup mark uden de ejere i Stogstrup og de rette sande udarvinger undtagen et byggested, som hører Knud Jensen i Groe (Gråhede) til, et bols jord, som Peder Skram har i fornævnte mark, og hvem som mærket eng har i samme mark«.
1517 »then torsdag for mitsommer« (18/6) tog »beskeden mand Christiern Nielsen i Stoxtrup« lavhævd på Oddum kirkes ejendomme, hvoraf flere lå i Stovstrup, nogle i Stoxtrup holm. bl.a. en ved Vedkær. hvoraf dog 1/3 hørte til hans egen gård, en anden avledes skiftevis til kirken og præstegården. 1534 nævnes Jørgen Jepsen og Nis Christensen i Stoxtorp. 1573 svarer C. Nielsen af 4 tofter og to byggesteder under samme skyld, dvs. han eller en af formændene har bygget 2 huse til udlejning for på den måde at frugtbargøre en kapital. Endvidere var her C. Sørensen, Jep Jørgensen, Visti Hansen, Jac. Nielsen, C. Tøgersen og bolsmanden Eske Nielsen. De var alle selvejere, som sorterede under Koldinghus. Alle undtagen de to sidstnævnte svarede bI. a. smør som en del af deres landgilde, et vidnesbyrd om, at der var godt med græs i engene. 1579 forlenedes byen til Tyge Kruse. 1606 er Knud Bertelsen sandemand. 1627 fæstede Jens Tambsen et kronbol i Stovstrup, som C. Mogensen fradøde. Han gav 20 dl. i indfæstning. 1631 betalte N. Jensen 3 rigsmark i forlov for sin hustru, dvs. en arveafgift, der betaltes, når en arv førtes bort fra en herlighedsejers område til en andens.
Efter Carl Gustavkrigene får Bertel Knudsen, der hører under Lønborggård, på grund af armod nedsættelse i landgilden, der var 2 1/2 td. rug og 1 laks. Der er to store jordegne gårde med to bønder på hver, på den ene C. Nielsen og Bertel Pedersen med landgilden 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg, 1 fjerding smør, 1 svin, 1 skovvogn, 3 1/2 sko toftpenge og 6 hestes gæsteri. Den anden gård med Th. og P. Madsen som selvejere er endnu større, da den bI. a. svarer 6 hestes gæsteri, tillige svarer den 1/2 td. honning i stedet for smør, tillige svarer de 4 sko toftpenge af et stykke jord. Desuden har Knud Nielsen et større selvejerbol. 1661 overdrages samtlige selvejere til v. Uffeln, så 1688 har Lundenæs selvejergårdene med N. Jensen og C. Nielsen, der med kirkejord havde over 8 td. hartk., på bolet C. Dinesen (nu mat. nr. 7) og gården med A. Knudsen, C. Nielsen og N. Pedersen med kirkejord over 10 td. hartk. samt en fæstegård med C. Jensen og Dines Knudsen (nu mat. nr. 16). Desuden havde doktoren i Ribe et bol med Bertel Knudsen som fæster.
De Stovstrup bønder kom atter i en hidsig proces med Lundenæs om jorden syd for åen. Stovstrupperne havde hugget kancelliråd Han­sens tørv i stykker, taget spaderne fra hans folk, da de skulle grave nye tørv, og jævnet diget om hans kreaturfold. Til gengæld havde kancelliråden taget Stovstruppernes heste i hus, som de måtte indløse med penge, desuden havde han bygget et hus derude, antagelig det senere Helsager. Gensidig beskyldte parterne hinanden for »vold, magt og selvtægt«. Sagnet beretter, at Hansen underkøbte en mand, som tog jord fra Lundenæs i sine træskostøvler og så gik omkring en del af Stovstrup bys jord og svor på, at han stod på Lundenæs' jord, hvorefter den pågældende hede og forte ved dom blev tilkendt Lundenæs. Historien om træskostøvlerne er nu et vandresagn, som næppe har noget med Lundenæs at gøre. Men proces var der. Sagen var, at Lundenæs med Anum og flere bønder i ældre tid havde haft drift og tørvegrøft på heden syd for åen, indtil høje vandfloder fordærvede vejene og kørselen over åerne, så de »siden havde måttet fare over Skjern bro«. Desuden havde Lundenæs brugt heden til at køre hø op på og lade tørre, og hovbøndernes heste havde græsset der, ligeledes havde godsejeren sat en ålegård ind til grunden uden at have søgt Stovstrupperne om tilladelse og uden deres protest.
Bønderne beviste, at de havde haft græsning på den omtvistede jord i 40 år. Landvæsenskommissær Rosenvinge, Slumstrup, og birkedom­mer Smidt, Frøstrup, blev sat til at dømme i sagen. Efter et tingsvidne om Skjern birks grænser mente de, at Stovstrupperne før vejenes ødelæggelse ingen rettighed havde til den del af heden, som lå vest for Gedehuset, "eller som det nu kaldes Gedehusbanken" og i syd til Svenske dal. Disse stednavne bruges ikke i vore dage; men Gedehuset, der vel har været en art fold, må have ligget nord for Helsager , hvor der findes en Gedmose. Svenske dal må være den svage lavning, der fra Svenskehøj strækker sig mod vest til sognegrænsen, hvor Rådden­sig begynder. Dette strider imod markskelsbrevet af 1528. Alligevel fandt dommerne 1789, at ingen af parterne ene havde haft heden i besiddelse, og de måtte derfor fortsætte med fællesskabet i forhold til deres hartk. For deres selvtægt måtte kancelliråden, hvis synder takseredes højest, bøde 10 rd. til fattigkassen og 4 til justitskassen, og desuden skulle han fjerne huset, hvis det ikke ved en udskiftning faldt i hans lod. Bønderne slap med 6 og 4 rd. De var selvejere og havde for 16-17 år siden købt herligheden. Begge parter indankede sagen for højesteret, der stadfæstede kommissionsdommen. En halv snes år senere udskiftedes jorden. Den lod, Lundenæs fik, var Helsager .

På Østergård i byen var man 1693 blevet bag efter med betalingen af landgilden, hvorfor bønderne 1698 måtte afstå deres selveje til v. Biilow på Lundenæs. 4. juli blev dem en bitter dag, da de på tinget overleverede skødet til ridefogden og tog ham i hånd som fæstere. 1713 har J. Nielsen Østergård. 1720 nævnes M. Nielsen Bundgård af Stovstrup mølle. 1723 har bymændene J. Nielsen, M. Nielsen, Enevold Nielsen, Knud Andersen og Iver Christensen i Vestergård kirkeengene i fæste. 1787 nævnes følgende gårdmænd: J. Nielsen, N. Christensen, Knud Madsen, N. Christensen, C. Villadsen, J. Pedersen, Jep Ander­sen og Jes Nielsen, der har byhyrden, en 15årig dreng, boende hos sig. 1795 køber N. Christensen og C. Villads en deres gårde i selveje. 1799 var der landvæsensmøde hos N. Christensen med landinspektøren, bymændene og mange udenbys. Man drøftede vandafledningen af engene, eventuelle tilskud og »tvang og straf« for modvillige. Det drejede sig om Stovstrup å, som »går i den store Skjern å østen Lundenæs' laksegård«, endvidere Stovstrup "Kådamme", som begyn­der lidt vest for Stovstrup og går i Skjern å i "Tarm Hauge Munde". Engene led stor skade over nogle 100 dages slet og nogle 1000 rd. værdi, da høet ofte rådner. Man vedtog da at oprense Stovstrup å.
1834 var gårdmændene Enevold Jensen, Jep Jensen, Jørg. Jensen, Fr. Madsen, J. Andersen, der havde to vævepiger, C. Hansen og Villads Christensen. 1844 har A. Nielsen mat. nr. 2a, L. Nielsen nr. 2b, J. Andersen 2c, C. Bech Hansen 2d-f, J. Andersen 3, Fr. Madsen 4, Jeppe Jensen 5, Jør. Jepsen 6, L. Nielsen 7, C. Nielsen og Villads Christensen 16. Herefter nævnes Sønderhede med A. Pedersen som fæster og Lundenæs som ejer. Det må være Helsager. Ved midten af forrige århundrede lavede man jydepotter i Stovstrup. Lærer J. P. Gejel, der er født her, har fortalt, at de lavede potterne i en »potstow«, der lå mellem forstuen og storstuen, på den åbne skorsten derinde brændte man lyseklyne, der både varmede og lyste. Man sad i en halvbue om arnen og arbejdede.

Change: 28 MAR 2005

Change: 7 NOV 2015

Change: 7 NOV 2015

Change: 6 JAN 2005

Change: 27 MAR 2005

Change: 6 NOV 2016

Change: 6 NOV 2016

Change: 7 JAN 2017

Change: 18 OCT 2002

Change: 22 OCT 2002

Tiufkær

Change: 22 OCT 2002

Change: 22 OCT 2002

Håstrup

Change: 22 OCT 2002

Change: 11 JAN 2005